Regeringen har fremsat et lovforslag om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding. Det påstås, at lovforslaget vil medføre en CO2-reduktion på 0,7 mio ton CO2e om året i 2030, men det er der ikke skygge af dokumentation for. Regeringen har tvunget Energistyrelsen til at medregne denne reduktion i den årlige klimafremskrivning, men det bliver det jo ikke til virkelighed af.
Lovforslaget bliver kørt gennem den sædvanlige lovkværn her frem mod en forventet vedtagelse af et ultrasmalt flertal lige inden sommerferien. De politiske partier har kommenteret det, som det fremgår af følgende link:
For almindelige mennesker er dette tæt på at være uforståeligt. Det er et kæmpe demokratisk problem, som imidlertid er generelt og ikke kun knyttet til affaldssektoren.
Hvis man dykker ned i substansen, er udgangspunktet et politisk ønske om at reducere antallet af affaldsforbrændingsanlæg i takt med, at mængderne af forbrændingsegnet affald falder som følge af øget affaldssortering. Regeringen forsøgte sig med en ”dødsliste” over forbrændingsanlæg, de mente skulle lukke, men det afstedkom en storm af protester. Planen er nu, at konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingen automatisk vil medføre, at der er 10 anlæg, der går konkurs, og så passer pengene.
Nu er konkurs nok én af de mest ubegavede måder, man kan reducere kapaciteten af affaldsforbrænding på. Med kravet om selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæggene pr 1/1-2025, vil de affaldsforbrændingsanlæg, der for nylig har investeret i miljøforbedringer, være så gældsatte, at de ikke kan finansiere selskabsgørelsen og derfor går konkurs 1/1-25. Det er jo fuldstændig absurd, at de bedste anlæg går konkurs straks ved lovforslagets ikrafttræden, mens de dårligst vedligeholdte og opdaterede kan fortsætte.
Men absurditeten stopper ikke hér:
Konkurrenceudsættelse betyder, at kommunerne skal lave EU-udbud for at finde det forbrændingsanlæg, der kan tilbyde de bedste vilkår for forbrændingen, herunder pris, som typisk vægter vældig højt. EU-udbud er meget komplicerede og koster en masse penge. De skal typisk gentages for hver 5-7 år, så det er en tilbagevendende udgift.
Men det bliver værre endnu:
Når en kommune har fundet sin leverandør af affaldsforbrænding, skal affaldet køres fra kommunen hen til det vindende affaldsforbrændingsanlæg. Det er jo helt barokt, at vi nu skal til at køre vores affald på kryds og tværs af landet i stedet for bare at køre det til det nærmeste affaldsforbrændingsanlæg.
Hvordan kan man overhovedet få den idé, at dette lovforslag skulle føre til billigere affaldsforbrænding og sparet CO2-udledning. Effekten bliver den stik modsatte. Det er liberalisme af værste skuffe. En tro på, at konkurrence fører til billigere løsninger – men vel at mærke en tro. Der er ingen ved deres fulde fem, der kan tro på sådan noget vås.
Hvad skal vi så gøre i stedet? Her og nu: ingenting! På sigt: tag affaldsforbrændingsanlæg ud af drift, når de er afskrevne.
Et affaldsforbrændingsanlæg repræsenterer en værdi eller investering på flere milliarder kr. Det er komplet hovedløst at lave en lov, der smider værdier for måske 20-30 milliarder kr i skraldespanden. Regeringen har afsat 200 mio kr til at kompensere de kommuner, der kommer i klemme, når deres forbrændingsanlæg går konkurs. Det er som at pisse i Atlanterhavet!
Allerede i dag sikrer vi forbrændingsanlæggenes drift ved at importere affald. I EU er affald en handelsvare, ligesom gulerødder og ammunition. Vi tjener penge på at modtage andre landes affald og forbrænde det. Da vores forbrændingsanlæg i mange tilfælde har skrappere miljøkrav end anlæg i de lande, vi importerer fra, vil der ofte være en miljø- og klimagevinst ved, at affaldet brændes af i Danmark frem for i oprindelseslandet.
Men selv hér stopper galskaben ikke:
Forbrændingsanlæggene er storleverandører af varme til de fjernvarmenet, der ligger i nærheden. Det er jo super fornuftigt. Udnyttelse af varme, der ellers ville være gået til spilde. Fjernvarmekunderne har selvfølgelig en forventning om, at der bliver ved med at komme varme frem til deres boliger. Men hvad hvis forbrændingsanlægget går konkurs? Hvor skal varmen så komme fra? Svaret er store industrielle varmepumper – men det er bare komplet umuligt at rigge sådan nogle til på de knap 20 måneder, der er tilbage til 1/1-2025. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Hvor skal varmen så komme fra?
Ja, det må vi jo spørge regeringen om. Måske kan de trylle varme frem. Den kommer i hvert tilfælde ikke af sig selv!
Det er simpelthen grotesk. Enhedslisten og Alternativet anbefaler, at lovforslaget tages af bordet, men det gør næppe indtryk på regeringen. De hylder Anders Fog Rasmussens demokratiundergravende tese om, at ”demokratiet handler om at kunne tælle til 90”.
Sektorkobling 
Wow Sten! Et godt indlæg om nogle uforståelige planer!
LikeLike