”Vi styrer mod en verden, der er mindst 4 grader varmere i dette århundrede. Virkningen vil blive katastrofal. Selv 2 grader – som vi ser ud til at ramme omkring år 2050 – betyder milliarder uden mad og vand, hundredevis af millioner flygtninge, historisk store naturkatastrofer stort set hvert år, krig, uro. Uden en politisk og økonomisk revolution ser vi ind i et mareridt, vi ikke kan vågne op af”.
Ordene kommer fra organisationen Scientist Rebellion, https://scientistrebellion.com
FN’s klimapanel IPCC udgav i april 2022 en omfattende rapport om klimaets tilstand og vores muligheder for handling (se Climate Reports | United Nations). Rapporten giver os et svagt håb om at kunne holde temperaturstigningen på under 1,5 grader (det ønskværdige mål fra COP27, Paris-aftalen), men det forudsætter, at CO2-udledningerne topper i 2025 og er reduceret med 43% i 2030 – ikke i forhold til 1990, som vi bruger som referenceår i vores klimamålsætning men i forhold til det før-industrielle niveau. Vi kan allerede nu se, at det ikke kommer til at ske.
Den engelske videnskabsjournalist Mark Lynas beskriver i bogen ”Our final Warning. 6 Degrees og Climate Emergency” videnskabens bedste bud på virkningerne ved temperaturstigninger på 1, 2, 3, 4, 5 og 6 grader. Hans konklusion er, at vi må forvente et sammenbrud allerede ved 2 graders temperaturstigning, helt på linje med Scientist Rebellions. Han skriver blandt andet:
”2 grader udsætter 136 kystnære megabyer for risiko for oversvømmelse med 1,4 billioner dollars skader om året fra år 2100. At droppe 1,5C-målet medfører også en halv million yderligere tilfælde af dengue-feber i Latinamerika og nok en halv milllion ekstra, der dør af underernæring så tidligt som 2050. Dette skyldes, at 2 graders opvarmning medfører store nettoreduktioner i udbyttet af majs, ris, hvede og andre primære afgrøder over det meste af verden. Dette truer vores mulighed for at brødføde en estimeret befolkning på 9,5 milliarder alvorligt og åbner for en mulighed for masse-hungersnød. En halv grad gør også en enorm forskel i antallet af mennesker, der udsættes for ekstrem hede. At opgive 1,5C-målet medfører, at yderligere 1,7 milliarder mennesker eksponeres for alvorlige hedebølger, 420 millioner udsættes for ekstreme hedebølger, og 65 millioner udsættes for exceptionelle – det vil sige dødelige – hedebølger”.
Man kan ikke forestille sig, at dette kommer til at spænde fredeligt af. Hvad kan man forvente, når millioner af menneskers hjem bliver oversvømmet, andre millioners fødegrundlag forsvinder og atter andres levesteder plages af livstruende hedebølger flere gange om året? Migration er deres eneste mulighed. I betragtning af problemets omfang er det svært at se en fredelig løsning. Krig eller en pandemi á la Den Sorte Død i middelalderen er de mest sandsynlige udfald.
Nostradamus har forudsagt et totalt sammenbrud af verdens samfund og strukturer allerede i 2025. Så galt går det næppe, i hvert fald ikke så tidligt.
Vølvens Spådom fra de islandske eddaer udtrykker poetisk jordens genopståen efter ragnarok:
Jeg ser nu jorden stige
igen af havet,
evigt grøn.
Fossen falder,
ørne flyver over fjeldet,
jager fisk.
Med potentielle havstigninger på mange meter lyder det fortrøstningsfuldt, at havniveauet igen vil falde en gang i fremtiden og Jorden blive grøn igen. Men er der mennesker til den tid?
Den engelske videnskabsmand, mediciner og miljøaktivist James Lovelock slår i sin ”Gaia-teori” til lyd for, at Jorden er et selvregulerende system, der nok skal klare sig under alle omstændigheder. Selv hvis vi gør den ubeboelig for højere liv – eller alt liv – vil der før eller siden, måske om nogle millioner år, igen opstå liv. Mennesket har som art muligheden for at udslette sig selv – og tage stort set alle andre arter med i faldet – men vi behøver ikke være bekymrede for Jorden. Det lyder jo trøsterigt men er nok ikke lige dét, vi vil betegne en succes.
Mark Lynas refererer i ”Our Final Warning” teorier om, at klimaforandringerne vil kunne presse alt vand bort fra Jorden, ud i rummet. Dette skulle være sket på Venus, som har en overfladetemperatur på over 300 grader. Jorden ligger lidt længere væk fra solen, men om den ligger langt nok væk til, at liv kan opstå eller overleve i en verden uden vand, henstår i det uvisse.
Langt hovedparten af vores politikere og af mennesker på Jorden som sådan har ikke erkendt, hvor alvorlig en situation, vi står i. FN’s generalsekretær Antonio Guterres har gang på gang advaret om, at vi står på kanten af en klimakatastrofe, som stadig kan afværges eller i det mindste mildnes, forudsat at vi handler nu. Det vil være langt billigere at handle nu end senere. 1 milliard kroner brugt i år kan give samme effekt som 10 milliarder brugt om få år. De CO2- og methan-reduktioner, vi gennemfører nu, koster penge, men det er langt dyrere at rydde op efter klimakatastrofer, og det migrationspres, vi vil komme ud for om 10-20 år, kan de færreste forestille sig i dag. Vi kan ikke lukke hverken Danmarks eller EU’s grænser, når presset bliver så enormt.
Nu kommer der et valg, og mange ønsker, det bliver et klimavalg, men det er ikke dét, vi hører fra vores politikere og medier. Man kan ikke fortænke politikerne i at forholde sig til de problemer, der optager den almindelige dansker. De vil jo gerne vælges. Men klimaproblematikken er så kompleks, at almindelige danskere ikke har mange muligheder for at forstå den. Det er også kun et lille fåtal af politikere, der forstår den. Det er et kæmpe demokratisk problem, at vi sætter nogle mennesker uden indsigt i det vigtigste problem i menneskehedens historie til at træffe beslutninger om noget, de ikke har forstand på. Vores klimaministers lovprisninger af Danmark som et grønt foregangsland er et levende bevis på, at vores fremmeste beslutningstagere famler i blinde.
Hvordan skal vi løse det? Vi har nok ikke noget bedre bud end at forlade os på de folkevalgte politikere, men de burde i langt højere grad lade sig lede af input fra teknikere end af meningsmålinger. For hver dag vi venter, stiger regningen. Det er dyrt at gøre det rigtige i dag, men det bliver meget, meget dyrere om 10 år, og til den tid skal vi også afsætte midler til at rydde op efter klimakatastrofer, der kunne have været undgået.
Sektorkobling 