Klimakampens forudsætninger

Klimaforandringerne er uden sidestykke den største udfordring i menneskehedens historie. I værste fald kan vi gennem vores handlinger gøre kloden ubeboelig for vores egen art – og for hundredtusindvis af andre arter. Det er af afgørende betydning, at flertallet af mennesker – i vores omgivelser, i vores kommune, region, land, Union og i alle nationer i Verden – forstår dette og handler på det.

Problemet er opstået på grund af udledninger af drivhusgasser til atmosfæren. Især CO2, men der er også andre drivhusgasser, af hvilke methan og NOx’er er de vigtigste. Det er mennesker og menneskelige aktiviteter, der fører til udledningen. Siden industrialiseringens start er de samlede udledninger af drivhusgasser steget år for år. Kun under coronapandemien sås et svagt fald. Udledningerne stiger fortsat, og indholdet af drivhusgasser i atmosfæren er nu så højt, at det udløser katastrofale oversvømmelser, tørke og omfattende skovbrande hvert år.

Omkostningerne til at rydde op efter klimarelaterede katastrofer stiger år for år. Selv hvis vi kunne stoppe enhver udledning Jorden rundt fra i dag, ville vi allerede have lavet så meget uorden i klimaet, at omkostningerne til håndtering af klimaskader bliver enorme de næste 100 år. Vi har teknologierne til at stoppe udledningerne, men vi har ikke viljen. Vi åbner nye oliefelter, og vi bilder os selv ind, at vi når 70%-målet, selv om vi i dag reelt kun har reduceret med ca 36% i forhold til 1990. Hvis vi beslutter at stoppe udledningerne, vil det give et stort løft til vores grønne teknologivirksomheder. Finansieringen kan ske ved beskatning af fossilindustrien, herunder ved at stoppe al statssubsidiering. Det kræver tid og en landsdækkende plan, men det er muligt!

Prisen for at afhjælpe skader forårsaget af klimaforandringer vil efter få år overstige omkostningerne ved at forebygge dem – og de vil stige år efter år.

Kan det så få os til at holde op med at udlede drivhusgasser? Ikke endnu. Vores statsminister siger, at vi skal leve det gode liv, så klarer den teknologiske udvikling problemerne for os. Hun afslører herved en afgrundsdyb uvidenhed om de faktiske forhold. Danmarksdemokraterne vil forsøge at blokere for alle bestræbelser på at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser. Liberal Alliance vil give skattelettelser, så vi danskere, der i forvejen har tæt på det største udslip af drivhusgasser pr. person i Verden kan udlede endnu mere. Man kan blive ved. Forståelsen af alvoren i det politiske system og også i samfundet som sådan kan ligge på et meget lille sted.

Vi véd, at vi skal reducere vores udledning af drivhusgasser, men der er stor uenighed om hvordan. Vi taler om ”grønne” brændstoffer og mener hermed halm, træflis, biogas, e-methanol og syntetisk flybrændstof. Fælles for alle disse brændstoffer er, at de indeholder kulstof. Når vi forbruger dem, brænder dem af, dannes der CO2, som vi smider ud i atmosfæren. Det er præcist dét, vi skal undgå, men i stedet for at undlade det opfinder vi nogle narrativer – løgnehistorier – der forklarer, at det gør ikke noget. Men det er forkert! Problemet er, at vi smider CO2 ud i atmosfæren. Det er lige ødelæggende uanset hvilke narrativer, vi opdigter.

Det er meget simpelt: mål på skorstenen eller udstødningen.

Kommer der CO2 eller andre drivhusgasser ud, er brændstoffet sort. Kommer der ikke drivhusgasser ud, er det grønt.

Dette er en erkendelse, der skal have afgørende betydning for vores håndtering af klimakrisen. Med denne erkendelse kan det konstateres, at de eneste grønne brændstoffer er el og brint.

Maersk har bestilt 25 containerskibe, der kan sejle på methanol, og indgået aftale med Kina om at levere 250.000 tons methanol om året. Det er sympatisk, at de gerne vil være CO2-neutrale, men de bliver det ikke med methanol. Heldigvis er det under 4% af deres samlede flåde. Der er håb om, at de bliver klogere.

Politikere og erhvervsliv tror, at Danmarks fremtidige energiforsyning skal omfatte store mængder af biogas. Desværre er biogas sort – mål på skorstensrøgen. Vi har allerede alt for mange biogasanlæg. ”Men det fortrænger russisk gas”, siger tilhængerne. Ja, men det kan også fortrænges af el, brint eller fjernvarme. ”Men det er da bedre at afgasse gyllen end at sprede den på marken”. Ja, men det er endnu bedre at lade være med at producere den. Landbrugets husdyrhold skal nedbringes til et bæredygtigt niveau svarende til ca 10% af, hvad det er i dag – kan finansieres ved omlægning af hektarstøtten.

Vores fremtidige energiforsyning skal baseres på grøn el og brint. Det er de eneste energibærere, der hverken giver udslip af drivhusgasser eller forurening, når vi bruger dem.

El kan bruges direkte eller lagres i batterier til senere brug. Brint kan fremstilles af overskuds-el og gemmes til vindsvage vinterdage med underskud af grøn el, hvor det kan bruges til el-produktion i brændselsceller og dermed kun udleder rent vand. Ammoniak har været nævnt som et CO2-frit brændsel. Det er også rigtigt nok, men der dannes masser af skadelige NOx’er, som er drivhusgasser og samtidig er sundhedsskadelige, når det bliver brændt af. Ammoniak er ikke grønt og ikke en vej frem.

Det er af afgørende betydning af forstå, hvad der er grønt, og hvad der ikke er. Omstillingen af kraftværkerne til træflis og halm var en dyr fejltagelse. Etableringen af de mange biogasanlæg er en dyr fejltagelse. Satsningen på motorveje i stedet for kollektiv trafik er en dyr fejltagelse. Drømmen om methanol og syntetisk flybrændstof bliver dyre fejltagelser. Beskyttelsen af det konventionelle landbrug og dets enorme husdyrhold er en dyr fejltagelse. Tilladelsen til olie- og gasudvinding fra Hejrefeltet i Nordsøen er et rungende svigt i klimakampen.

Erkendelsen af, hvad der i den virkelige verden er grønt, skal være det overordnede pejlemærke i den grønne omstilling. Vi har hverken midler eller tid til at blive ved med at gøre tingene forkert. Lad os formulere en vision og planlægge fremtidens samfund, så vi udskifter sort med grønt i stedet for at udskifte sort med sort.

Kræv af dine politikere, at de har forstået og vil handle i overensstemmelse med ovenstående erkendelser.