Opgør med liberalisme og løgn

Nordic Waste var et jordrensningsfirma. Det modtog enorme mængder af forurenet jord – og rensede 180 t. Den betaling, de fik for at modtage den forurenede jord, genererede et overskud på ca 40 mio kr, som blev ført op i Nordic Waste’s moderselskab. Nu er Nordic Waste konkurs, og der er stort set ingen værdier i firmaet – men der er anmeldt krav for mere end 190 mio kr mod konkursboet. Det offentlige ender med en milliardregning for at rydde op. Det er lovligt – men amoralsk.

Andel er et elselskab, men de ejer også netselskaberne Radius og Cerius. Det lyder jo så fint, at Andel er et andelsselskab. Så tror man jo, at man får andel i overskuddet. Det gør man også, hvis man har en andel. Det har de 400.000 kunder i Cerius, men de 1,1 mio kunder i Radius har det ikke. De er bare kunder. Af Andels overskud for 2023 på 2 mio kr uddeles 1 mio nu til andelshaverne. Altså de 400.000 kunder i Syd- og Vestsjælland. Det er penge, der i vid udstrækning stammer fra overdebitering af Radius’s kunder. Det er (formentlig) lovligt – men amoralsk.

Danske Bank har netop landet er overskud for 2023 på 35 mia kr. Det er opstået på grund af forskellen mellem den rente, kunderne får for at sætte penge i banken og den rente, kunderne betaler for at låne penge i banken. I en fjern fortid ville en så stor forskel blive betragtet som åger. I dag er det lovligt – men amoralsk.

Regeringen har vedtaget en lov, der tvinger affaldsforbrændingsanlæg til at etablere sig som aktieselskaber, hvorefter forbrænding af affald skal konkurrenceudsættes – altså at affaldet ikke skal køres til det nærmeste forbrændingsanlæg men køres til det anlæg, der har vundet et udbud om forbrænding af restaffald. De 5 kommuner Rudersdal, Hørsholm, Fredensborg, Allerød og Helsingør er sammen om det fælleskommunale affalds- og fjernvarmeselskab Nordfors, som ejer forbrændingsanlægget Usserød-værket. Det er for nylig renoveret for 250 mio kr, en investering, der skulle betales tilbage på 40 år. Da der næppe er nogen finansieringsinstitutter, der vil finansiere et så forgældet foretagende, har ejerkommunerne besluttet, at de 250 mio kr skal opkræves fra borgerne via affaldsgebyret over kun halvandet år. Prisen for at få hentet affald i Nordsjælland er blevet vanvittigt høj og står slet ikke i forhold til det, det koster at hente og forbrænde affaldet. Det er lovligt – men amoralsk.

Regeringen finder ud af, at det økonomiske råderum er større end ventet og uddeler 10 mia kr i skattelettelser til de 60% rigeste danskere. De 40% på pension eller overførselsindkomster kan købe en fastelavnsbolle for deres skattelettelse. Hvorfor er der ikke en rimelig andel til de fattigste, som i forvejen er hårdest ramt af inflation, stigende energipriser og fødevarepriser samt prisstigninger på offentlig transport. Det er lovligt – men amoralsk.

Hvad er det, der er sket med vores samfund? I 30 år er uligheden i Danmark bare steget og steget. Arbejdspresset er steget og steget. Konkurrence er blevet vores mantra. Men i en konkurrence er der kun én vinder men masser af tabere. Overalt hvor der er politisk eller økonomisk magt, ser vi misbrug af magt og monopoler, godt støttet af, at løgn i dag er lige så respekteret og værdsat som sandhed. Almindelige mennesker bliver fanget i et konkurrenceræs, hvor de søger glemsel gennem ligegyldige genudsendelser i fjernsynet og lejlighedsvis afkobling fra virkeligheden gennem ferierejser til eksotiske rejsemål. Det serveres som en god nyhed, at trafikken gennem Københavns Lufthavn nærmer sig rekordniveauet fra 2019.

Vi har en politisk beslutning om at vådlægge 100.000 Ha af vores ialt 171.000 Ha lavbundsjorder, som har et højt indhold af kulstof. Nogle få hundrede er vådlagt. Der sker næsten ingenting. Nu viser en ny rapport, at over 50.000 Ha allerede har afgasset så meget CO2 til atmosfæren, at de ikke længere figurerer med højt indhold af CO2. Klimaminister Lars Aagaards kommentar på et pressemøde: at det er en god nyhed for klimaet. Vi havde et stort kulstoflager, som var bundet i jorden og kunne være blevet dernede, hvis vi havde oversvømmet jorderne. Det gjorde vi ikke. Nu har vi et stort CO2-lager oppe i atmosfæren i stedet. Hvordan kan en ansvarlig minister vende tingene så fuldstændigt på hovedet? Hvordan kan vi være tjent med en minister, der enten er så uvidende eller så løgnagtig?

Vi står ved begyndelsen til en klimakrise, som vil gøre stadig større indhug i de arealer, hvor der kan dyrkes fødevarer, og som kan bebos af mennesker. Oversvømmelse af floddeltaer som for eksempel i Bangladesh er på vej til at gøre millioner af mennesker hjemløse. Ørkener breder sig, og dér hvor der stadig falder noget regn, kommer den på uforudsigelige tidspunkter. CO2-indholdet i atmosfæren stiger – hvert år udleder vi mere end det forrige. Verdens befolkning stiger, og det samlede høstudbytte falder. Det kan kun gå galt. Katastrofen kan blive fysisk – klimaforandringer – eller komme i form af ukontrollerbar migration, pandemier eller krig. Og vi lukker øjnene. Men det går ikke væk af, at vi lukker øjnene!

Herhjemme falder CO2-udledningerne langsomt fra år til år, men vores forbrug og vores økonomi bliver ved med at vokse. Mette Frederiksen opfordrer os til at fortsætte det gode liv – teknologien skal nok løse vores problemer. Hvem kan længere tro på det? Vil Mette Frederiksens dygtige teknologer opfinde en mekanisme, der kan få Jorden til at vokse, så der bliver plads og mad nok til alle mennesker? Så der bliver råstoffer og fødevarer nok til, at vi kan forbruge 4 gange mere, end Jorden kan gendanne? Velkommen til Drømmeland!

”Jorden er rig. Findes der armod, skyldes det svig” skrev Nordahl Grieg lige før 2. Verdenskrig. Vi ser i dag et politisk svigt og et økonomisk system, der ophober værdierne i samfundet på færre og færre hænder, der til gengæld – lovligt – kan leve i sus og dus på resten af samfundets bekostning. Hvorfor finder vi os i, at vores politikere lyver for os eller fremstiller deres aktiviteter i et fordrejet lys, der skal få det at se bedre ud end det er. Mette Frederiksen siger, at ”Norcic Waste skal betale for oprydningen”, selv om hun godt ved, at selskabet allerede er tømt for værdier og derefter erklæret konkurs. Lars Aagaard siger, at det er godt nyt for klimaet, at kulstoffet fra lavbundsjorderne nu er gasset op i atmosfæren, for så kan vi overholde vores klimamål. Ved de godt, at de lyver, eller er de så uvidende eller dumme, at de tror på deres løgne. Hvorfor vælger vi sådan nogle politikere?

Vi kan ikke leve med et politisk system, der ikke tager klimakrisen alvorligt, og som er så forgabt i liberalismens velsignelser, at det hæmningsløst sælger ud af statens og samfundets værdier og overlader det til kapitalfonde at udplyndre en befolkning, der ikke forstår, hvad der foregår og ikke har mulighed for at vælge alternativer. I gamle dage skulle energiforsyning hvile i sig selv. Hvorfor kan energiselskaberne nu udbetale 14 mia kr i udbytte til deres aktionærer? Penge vi forbrugere har betalt, fordi vi ikke har nogen andre leverandører, vi kan vælge. Konkurrenceudsættelsen af elsektoren skulle skaffe forbrugerne lavere elpriser. Virkeligheden er det stik modsatte. Hvorfor finder vi os i det?

Hvem er blevet rigere eller lykkeligere af, at energiselskaberne er blevet private og har fået frie hænder til at overdebitere kunderne for deres ydelser? Hvem tror, det bliver billigere og bedre at køre vores affald på kryds og tværs gennem landet i stedet for som nu blot til det nærmeste affaldsforbrændingsanlæg?

Først og fremmest må vi forstå problemet. Dernæst må vi forstå, at klimakrisen ikke løser sig af sig selv men kræver ofre af os. Hvis vi ikke er villige til at bringe nogen ofre, ødelægger vi vores børns og børnebørns fremtid. Er det ikke bedre at give køb på flyrejser og oksekød end at påtage os ansvaret for død og ødelæggelse over vores børn og efterkommere: Klimakatastrofer, migrationsvanvid, pandemier eller krig. Eller det hele oveni hinanden.

Vi må tøjle grådigheden. Engang var marginalskatten 70% og selskabsskatten 34%. Hvem har haft gavn af skattelettelser ud over den rigeste procent af befolkningen? Klimaindsatsen kan finansieres ved at hæve skatten, ikke ved at sænke den.

Vi må skabe en ny tidsånd, hvor vi værdsætter andre værdier end forbrug og magt. Tænk på, hvor mange familier i Afrika, der kunne have fået en meget lettere hverdag, hvis vi havde brugt de 10 mia kr, der er givet i skattelettelser, til at købe solkøkkener og forære dem til et par millioner afrikanske familier. Og hvor meget mindre CO2, der ville blive udledt, når de brugte solkøkkener i stedet for at fyre med det sparsomme træ eller tørret dyregødning. Vi kan gøre så meget, og de rigeste kan gøre mest. Lad os gøre det, inden det er for sent. For vores børns og børnebørns skyld.

Velfærdssamfundet blev grundlagt på, at de bredeste skuldre skulle bære mest. Klimakrisen fordrer, at vi alle skal bære, men vi må nødvendigvis tilbage til, at de rigeste bærer mest. Ellers er der kun kaos og afvikling af velfærd og sundhed at se frem til. Eller det, der er værre.