Status over atomkraft

Information bragte 7. december 2023 en fremragende kronik om atomkraft af Jørgen Steen Nielsen. Baggrunden var, at der parallelt med COP-28 i Dubai var arrangeret et 2-dages ”topmøde” om, hvordan atomkraft kan bidrage til FN-visionen om et 0-emissionssamfund i 2050. En mindre gruppe på 22 lande vedtog en deklaration om at tredoble atomkraftkapaciteten i Verden i 2050 i forhold til nu. Hvor realistisk er det?

USA’s klimaudsending John Kerry mener ikke, 0-emission kan nås i 2050 uden et bidrag fra atomkraft, og han tilføjede, at der er ”billioner af dollars” tilgængelige for nye atomkraftanlæg. Men er en overflod af penge nok? Og hvor stort er ”et bidrag”?

For nylig blev en rapport: ”World Nuclear Industry Status Report 2023” (se https://www.worldnuclearreport.org/) frigivet. Hér kan man læse, hvad atomkraft historisk har produceret og hvad vi kan forvente fra A-kraftindustrien fremover. Det fremgår blandt andet, at:

• A-kraft toppede i midt-1990’erne med en andel på ca 17% af Verdens el-produktion,
• i 2022 var andelen nede på 9%,
• i 2022 blev der investeret 495 mia dollars i ny vind- og solkapacitet i Verden,
• og 35 mia dollars i ny A-kraft-kapacitet,
• ny vind- og solkapacitet producerede over 80 gange mere el end ny A-kraft-kapacitet i 2022,
• vind og sol producerede 28% mere el end A-kraft i 2022,
• A-kraft er i dag den dyreste måde at producere el,
• fra 2020 til midt-2023 er konstruktionen af 28 nye reaktorer påbegyndt. Alle er ejet eller kontrolleret af kinesiske eller russiske selskaber,
• 13 nye byggeprojekter i 2022 fordeler sig med 9 i Kina og Rusland og 4 i Ægypten og Tyrkiet.

Det tager erfaringsmæssigt mindst 10 år at bygge en ny reaktor. De fleste projekter bliver stærkt forsinkede og løber langt over deres budget. En iransk reaktor har været 47 år undervejs, én i Slovakiet 38 år – og de er ikke sat i drift endnu. Budgettet for den seneste reaktor i USA er 35 mia dollars. Finlands seneste reaktor var 17 år undervejs og blev mere end 3 gange dyrere end budgetteret. Englands seneste reaktor er påbegyndt i 2017 og planlagt idriftssat i 2027. Budgettet er estimeret til 44 mia dollars. I Tyskland lukkede de sidste 3 reaktorer i april i år. Fra starten af 2022 til midt 2023 er 10 reaktorer taget ud af drift og 11 nye sat i drift i Verden. I England er i alt 36 reaktorer taget ud af drift men endnu ikke afmonteret. I Frankrig fik en langvarig tørke i2022 vandstanden i en del floder til at falde til et så lavt niveau, at de ikke kunne forsyne reaktorerne med kølevand, hvorfor de mange reaktorer i Frankrig i gennemsnit var ude af drift i 152 dage dette år. Det franske elselskab fik tilført 70 mia dollars for at undgå konkurs. USA har Verdens største men også ældste flåde af atomreaktorer.

Hvis kapaciteten af A-kraft skal 3-dobles inden 2050, skal der ifølge Information fra nu af idriftssættes to nye reaktorer om måneden plus erstatning af den kapacitet, der måtte blive taget ud af drift i perioden, forudsat at der er tale om de traditionelle A-kraftværker på ca 1.000 megawatt. Den tyske statssekretær for økonomi og klimahandling, Stefan Wenzel, har konstateret, at det allerede med de nuværende reaktorer er svært at skaffe brændsel nok, og en del af brændslet kommer fra russiske kilder.

Der knytter sig store forhåbninger til en ny teknologi med såkaldte ”Små Modulære Reaktorer”, SMR-reaktorer. De benytter en anden teknologi og kan bruge andre brændsler end de traditionelle. De er typisk på op til 300 megawatt. Herhjemme har blandt andet firmaet Seaborg i flere år arbejdet på at udvikle en SMR-reaktor. Der er dog til dato ingen SMR-reaktorer, der er færdigudviklede endsige typegodkendte. I USA er et projekt, NuScale, opgivet, efter at budgettet blev overskredet med mere end 75%. Det er uvist, hvilken rolle SMR-reaktorer kommer til at spille i den fremtidige energiforsyning. Hvis ambitionen om en tredobling af kapaciteten inden 2050 skal indfries med SMR-reaktorer, skal der idriftssættes 3 gange så mange som ovenfor estimeret for traditionelle værker.

Tilhængere af atomkraft har i årevis påstået, at det er den billigste energikilde. Denne påstand bygger på, at der er givet enorme summer i statsstøtte til A-kraften, og at man bekvemt har undladt at medregne omkostningerne til håndtering af det meget radioaktive og giftige affald i form af brugt brændsel samt prisen for at bortskaffe A-kraftanlæg – en pris, der typisk vil være langt højere end prisen for opførelse, fordi alt materialet er radioaktivt og skal håndteres under omfattende sikkerhedsforanstaltninger. På Fukushima-værket, som havarerede efter en tsunami i 2011, er et stort antal arbejdere døde eller skadet af stråling i forbindelse med forsøget på at stoppe den løbske reaktor, og der udledes nu store mængder radioaktivt kølevand fra værket til Stillehavet, fordi det ikke længere er muligt at opsamle det i tønder og opbevare dem. Tjernobyl-værket, som sprang i luften i 1986, er pakket ind i en kæmpe betonsarkofag, men selv denne ”løsning” har begrænset holdbarhed. Den engelske ”løsning” med bare at lade de stoppede reaktorer ligge, fører selvsagt heller ikke nogen vegne. Men hvis prisen for bortskaffelse af et A-kraftværk skal indregnes i elprisen, bliver den langt mere end fordoblet. Og det brugte brændsel – ud over en pris for håndtering og langtidslagring i århundreder, er der også et sikkerhedsaspekt, som det nok er umuligt at knytte en pris til.

Som det fremgår af dette indlæg, vil A-kraft efter al sandsynlighed komme til at spille en aftagende rolle i Verdens energiforsyning de næste 30 år. Vind og sol er langt sikrere og langt billigere, selv hvis man i prisen på el fra A-kraft ikke medregner prisen for bortskaffelse af udtjente anlæg og brugt brændsel. Det er i dag usandsynligt, at SMR-reaktorerne vil kunne rykke prisen så langt ned, at de bliver konkurrencedygtige. Nogle typer SMR-reaktorer kan bruge brugt brændsel fra de traditionelle A-kraftværker, og de kan dermed bidrage til at løse et affaldsproblem, men det er ikke dén vinkel, der fremføres i disse tider.

Herhjemme er der i visse kredse af befolkningen en tiltagende accept af A-kraft. Liberal Alliance, som ifølge meningsmålingerne er det største parti i blå blok (hvis man ikke regner Socialdemokratiet med til blå blok), går højlydt ind for A-kraft og appellerer formentlig herved især til yngre vælgere. Mon de véd, hvad de er så positive overfor?