Nye fjernvarmeprojekter dør en stille død

Efter euforien omkring fjernvarme i efteråret 2022 har 2023 vist et foruroligende stort antal fjernvarmeprojekter, der afgår ved døden på grund af manglende tilslutning fra borgerne. Hvad er der galt? Regeringen mener, at 300.000 af de 400.000 gasfyr, der var i brug i 2021, med fordel kunne omstilles til fjernvarme. Hvorfor sker det så ikke? Denne uges skuffelse var 3 ud af 4 områder i Faxe, hvor borgerne har sagt nej. Det fjerde område har fået udsat tidspunktet for tilmelding, men det giver ingen løfter om, at tilbuddet vil blive accepteret af borgerne.

Det helt korte svar er, at fjernvarme er for dyrt. Stigende renter og dyre materialer og håndværkerpriser er selvfølgelig en del af forklaringen. Det kan vi ikke gøre så meget ved, blot håbe, det bliver bedre. Men der er andre parametre, vi kan påvirke.

Det er dyrt at anlægge fjernvarme, men heldigvis holder sådan et anlæg i mindst 60 år. Pengene til anlægget skal selvfølgelig lånes, men hvor lang tid kan man bruge på tilbagebetaling? Vi har haft for vane at tilbagebetale sådanne lån til fjernvarme over 25 år. Når de 25 år er gået, burde fjernvarmen blive meget billigere, fordi der herefter kun skal betales for vedligeholdelse og drift.

Tilbagebetalingstiden er meget afgørende for, hvor store de månedlige ydelser bliver. Hvis man betaler tilbage over hele anlæggets forventede levetid, 60 år, bliver de månedlige ydelser langt mindre, end hvis tilbagebetalingstiden er 30 år. Der er ikke krav til tilbagebetalingstiden, så længe den er kortere end anlæggets levetid, men hvad gør fjernvarmeselskaberne? Der burde være krav om tilbagebetaling over 60 år.

Der er meget store forskelle fra kommune til kommune på, hvad det koster at blive tilsluttet et fjernvarmenet. Hvis tilslutningen sker samtidig med, at gadeledningerne bliver gravet ned, er det meget billigere, end hvis gadeledningen allerede er der, og der skal graves i vejen for at koble stikledningen ind til huset på nettet. Københavns Kommune tilbød i starten af 0’erne borgerne gratis tilslutning, hvis de tilsluttede sig fra begyndelsen. Det var en beskeden ekstraudgift for fjernvarmeselskabet at grave et hul ved husmuren, bore gennem husmuren og skyde en ledning ind til huset. Fordelen var, at stort set alle beboere tilsluttede sig fra starten. Borgerne skulle selvfølgelig stadig selv betale for deres egen installation inde i huset, men det var ikke i nærheden af de 80-100.000 kr, man snakker om i dag. Hvorfor er det ikke lovpligtigt at give en stor rabat på tilslutning, hvis man tilslutter sig fra starten?

Det er klart, at økonomien i sådan et stort, kollektivt forsyningsanlæg er meget afhængigt af, hvor mange af de potentielle brugere, der er koblet på. Da vi anlagde naturgasnettet i 1980′ erne, havde man lavet en såkaldt tilslutningspligt. Hvis en bolig lå i et varmeforsyningsområde, der var udlagt til naturgas, var borgeren forpligtet til at tilslutte sig det kollektive system. Muligheden for at praktisere tilslutningspligt blev afskaffet med henvisning til, at borgerne skulle have et frit valg med hensyn til varmeforsyning. Ud over naturgas og fjernvarme kunne der blandt andet være tale om pillefyr, oliefyr og elvarme. Nu er klimakrisen over os, og der er kun to valg tilbage: individuelle varmepumper eller fjernvarme. Mange fjernvarmeselskaber regner med, at tilslutningen skal være mindst 70 eller 80%, før de vil sætte gang i et fjernvarmeanlæg. Det er for at beskytte fjernvarmekunderne mod urimeligt høje varmeregninger, hvis alt for få kunder skal betale for et dyrt kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det er jo sympatisk nok, men det problem skal ikke løses ved at afstå fra fjernvarme. Der er en anden og bedre løsning:

Erfaringen viser, at når der kommer fjernvarme, går der højest 10 år, inden 70-90% af de potentielle boliger er tilsluttet fjernvarmen. Når olie- eller gasfyret er slidt op eller træpillerne er blevet alt for dyre, skifter folk over på fjernvarme. Man vil derfor kunne se frem til, at fjernvarmeanlægget vil kunne forsyne over 70-90% af de potentielle boliger med fjernvarme i mindst 50 ud af anlæggets 60-årige levetid. Det er da helt tåbeligt at afstå fra at lave sådan et anlæg, bare fordi der ikke er stor tilslutning fra starten.

Dette problem kan løses ved, at staten giver et driftstilskud, der dækker underskuddet på fjernvarmenettet, indtil tilslutningen er oppe på 80% – typisk ca 10 år. Driftstilskuddet kan ydes som et lavtforrentet lån. Når tilslutningen runder 80%, giver fjernvarmenettet overskud, og det kan så bruges til at tilbagebetale lånet til driftstilskud over de efterfølgende 50 år. Det vil næppe kunne mærkes på varmeregningen. Den gode effekt er, at fjernvarmeselskabet ikke behøver dække et driftsunderskud de første 10 år ved at opkræve ekstra betaling fra boligejerne. Med denne mulighed bør man anlægge fjernvarme ved tilslutningsgrader helt ned til 40%.

Hvis man regner på, hvad fjernvarme koster i forhold til hvad individuelle varmepumper koster over en 60-årig driftsperiode, tyder det på, at varmepumperne er ca 30% dyrere end fjernvarmen. Varmepumper holder næppe længere end 20 år og forældes teknologisk efter næppe mere end 10, og det er boligejerens ansvar at renovere og/eller udskifte sin varmepumpe efter behov. Fjernvarmebrugeren kan glæde sig over, at vedligeholdelsen af fjernvarmesystemet udføres af fjernvarmeselskabet og betales over de løbende ydelser. Det er altså ikke bare billigere, det er også meget nemmere at have fjernvarme end individuelle varmepumper.

Hvis der er virksomheder med et kølebehov i fjernvarmenettets dækningsområde, kan deres overskudsvarme puttes ned i fjernvarmenettet med en varmepumpe. Derved spares energi på fjernvarmeværket, fjernvarmen bliver billigere for forbrugerne, og klimaaftrykket falder tilsvarende. Denne mulighed har vi ikke, hvis vi vælger individuelle varmepumper.

Hvis alle boliger i et nuværende naturgasområde skal skiftes over på individuelle varmepumper, og boligejerne samtidig skifter deres biler ud med elbiler, er der ikke strøm nok i elnettet til at levere nok til alle. Så skal vejen graves op, så der kan blive lagt flere elkabler ned. I de nuværende naturgasområder ser det således ud til, at vejene skal graves op, uanset om man skal have fjernvarme eller individuelle varmepumper. Men der er en væsentlig forskel: Hvis der skal lægges elkabler, bliver regningen fordelt på alle elselskabets kunder, for eksempel de over 1 mio kunder i Radius’s forsyningsområde. Hvis vi anlægger fjernvarme, er det de kommende brugere, der står med hele regningen. Dette er ren konkurrenceforvridning, som man burde finde en løsning på, så fjernvarme og individuelle varmepumper bliver ligestillede.

Både samfundet og borgerne har meget større fordel af fjernvarme end af individuelle varmepumper. Hvorfor så ikke ændre reglerne, så kommende fjernvarmekunder får en rimelig varmeregning? Med de ændringsforslag, der fremgår af denne artikel, vil fjernvarmeselskaberne kunne tilbyde nye fjernvarmekunder varme til langt lavere priser end med de nugældende regler, og kunderne vil strømme til! Hvorfor laver politikerne ikke bare reglerne om?