Det internationale energiagentur IEA udgiver hvert år en statusrapport, World Energy Outlook. Årets udgave kom i slutningen af oktober. I modsætning til tidligere år udtrykker rapporten en optimisme begrundet i en meget større hastighed i udbredelse af elbiler, solceller og vindkraft end tidligere. De forventer, at forbruget af fossile brændsler vil toppe i dette årti. Uden nye politiske tiltag vil temperaturstigningen i år 2100 være 2,4 grader, men med den accelererende omlægning til forureningsfri energi ser de stadig muligheden for at indfri Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader. Det er et godt oplæg til klimatopmødet COP28 i Dubai senere i denne måned.
Rapporten peger på en række usikkerheder, herunder krige. Betydningen af Ruslands invasion af Ukraine er analyseret, og det forudses, at Ruslands andel af Verdens samlede gasmarked vil falde til det halve af 2021-niveauet i 2030. Krigen mellem Israel og Hamas var ikke brudt ud, da rapporten udkom, men politisk ustabilitet i Mellemøsten ses som en trussel mod forsyningssikkerheden.
Solceller spiller en meget stor rolle i rapporten. Væksten i installeret effekt er langt større på sol end på vind. Kina er helt i front, og man forudser stor udbredelse af solceller i Afrika og Asien. Rapporten nævner behovet for energilagring men er meget fåmælt om, hvordan det skal ske. Batterier synes at være i front, men brint er også nævnt. Dette er måske én af de største svagheder i rapporten. Jo længere vi kommer mod nord, des større bliver behovet for sæsonlagring af energi. Mens man kan klare sig med et lille husstandsbatteri i Afrika, har vi behov for en helt anderledes skala herhjemme, hvor vi skal kunne lagre energi nok til at dække hele samfundets energibehov i en længere vinterperiode uden vind.
Rapporten peger på, at den ulige fordeling af velstand på kloden er et problem, der skal håndteres. De fattige lande i den tredje verden kan ikke tillade sig den luksus at fravælge fossil energi, så længe den er billigere end vedvarende. Løsningen på dette problem er, at de rige lande, der jo også har et primært ansvar for al den CO2, der allerede er sluppet ud i atmosfæren, påtager sig at finansiere omstillingen af energisystemerne i den tredje verden. Dette emne har været en fast bestanddel af de senere COP-møder og vil være i centrum af COP28-forhandlingerne. Rapporten er et væsentligt oplæg til årets diskussion om dette emne.
Rapporten peger på, at elnettene i Verden skal udbygges kraftigt. Specielt har mangel på transmissionskapacitet potentialet til at blive en flaskehals, der forhindrer udnyttelsen af grøn energi. Vi har allerede set det i Europa, hvor mangel på transmissionskapacitet i Tyskland tvinger os til at stoppe mange vindmøller i Danmark, når det blæser godt. Samme problem medfører, at el i det nordlige Sverige og Norge er langt billigere end i det sydlige. Udnyttelse af strøm fra solceller kan tilsvarende blive umulig, hvis der ikke er kapacitet til at flytte strømmen derhen, hvor der er brug for den.
Gas har en fremtrædende rolle i rapporten. Der lægges vægt på en balanceret omstilling, hvor vi fortsat vil bruge fossil energi, også efter 2050, idet kraftværker kun kan tillades brug af fossil energi, hvis de indfanger CO2 fra skorstenene og lagrer den i undergrunden. Gas ses som en overgangsløsning, hvor der er klare CO2-gevinster ved at bruge gas frem for olie og kul. Hvor vi hidtil har transporteret naturgas i rørledninger, er der siden Ruslands invasion af Ukraine sket en voldsom investering i flydende naturgas (LNG), især i USA. I Europa kan det gøre os uafhængige af russisk gas. Rapporten forholder sig ikke til det faktum, at en stor del af den flydende gas, der leveres på markedet i dag, er skifergas, der afstedkommer voldsom forurening de steder, hvor den udvindes.
Rapporten skitserer midlerne til at opfylde 2030-målene: Tredobling af kapaciteten af grøn energi, fordobling af tempoet for energieffektiviseringer, kraftig forøgelse af elektrificeringen og en kraftig reduktion af methanudslippet i forbindelse med fossil energi vil tilsammen kunne levere 80% af de reduktioner, der er nødvendige i 2030 for at bevare muligheden for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader i 2050.
Rapporten konstaterer, at hvert land må finde sin egen vej til den grønne omstilling. Der er ikke én opskrift, der er optimal for alle.
Herhjemme er det oplagt at satse på havvindmøller, solceller på egnede tagflader og energieffektiviseringer. Biogas bør være en overgangsløsning, idet vi på sigt kun kan brænde kulstofholdige brændstoffer af, hvis vi har CO2-fangst og deponering i undergrunden. Det er derfor en tragedie, at skiftende regeringer allerede har satset 44 mia kr i støttemidler til biogasindustrien, og at gas-strategien taler om yderligere udbygning, så hele industriens energibehov kan dækkes af biogas.
Vindmølleindustrien er i krise for tiden på grund af høje renter og problemer med forsyningskæderne. Det burde være i alles interesse, at regeringen gør sit til at stabilisere markedet, så vi kan koncentrere os om at lave og opstille flere havvindmøller.
Energieffektiviseringer, opsætning af solceller og konvertering af gasfyr til fjernvarme har vi her i landet valgt at gøre til et lotteri. Nogle kan få støtte, andre ikke. Det er tilsyneladende helt vilkårligt. Hvis man anerkender, at fx energieffektivisering er godt og nødvendigt, hvorfor er det så kun de få, der tilfældigvis vinder i Statens tilskudslotteri, der kan få støtte? Energieffektivisering har vel den samme værdi, hvad enten man trak et vinderlod eller en nitte. Hvis man skal forsøge sig med en forklaring, kunne det være, at lotterierne begrænser Statens omkostninger til et fast beløb, så man kan være sikker på, at budgetterne holder. Det havde været langt mere begavet at bruge 10 mia kr på at afskaffe lotterierne end på at give skattelettelser.
World Energy Outlook 2023 rapporten kan findes her:
Den indeholder letlæselige og informative afsnit med Forord og ”Executive Summary”.
Sektorkobling 
Særdeles godt formuleret, Sten. Du giver os Verdens udfordring i en nøddeskal!
LikeLike