I konkurrencens hellige navn

Med vedtagelsen af den nye affaldslov er der lagt op til privatisering af affaldsforbrændingsområdet. Loven er blevet solgt på en påstand om, at det bliver billigere for forbrugerne og samfundet, fordi der skabes konkurrence om affaldsforbrændingen. Der er sikkert nogle kloge hoveder, der har regnet på det, men hvad skal vi andre tro på?

Tidligere har vi privatiseret en række virksomheder: Datacentralen (Statens edb-bureau, med CPR og kildeskat som hovedområder), Kommunedata, Kommunekemi, DONG, TDC, Københavns Lufthavne og senest elsektoren. Hvordan er det så gået? Blev det mere effektivt og billigere for borgerne?

Så vidt vides er der ikke lavet nogen analyse af dette spørgsmål. Det var ellers nærliggende, inden man fortsætter med at sælge ud af velfærdssamfundets grundpiller. Men vi kan da få nogle pejlemærker ved at kigge tilbage.

Privatiseringen af TDC har tilsyneladende ikke ændret markedet for telefoni og hybridnet. Men de nye ejere trak 45 mia kr ud af selskabet kort efter at det var blevet privatiseret. I sidste ende kan pengene jo kun komme fra forbrugerne, så mon det blev billigere?

Privatiseringen af DONG trak store overskrifter i medierne. Påstanden var, at det blev solgt alt for billigt. Forærede man samfundets værdier til en lille, velhavende elite, der kunne trække penge ud af selskabet?

Kommunekemi havde monopol på bortskaffelse af giftige kemikalier, så det er svært at se konkurrencefordelen. Blev det billigere? Næppe. Og ejerne kan vælge at lukke den, uden at vi som samfund kan gøre noget ved det.

De nye ejere af Københavns Lufthavne trak også store beløb ud af selskabet, inden de solgte det videre. Er Københavns Lufthavne blandt de billigste i Europa? De har været favoriseret af, at Staten har nægtet at lægge CO2-afgift på flyrejser – modsat vores nabolande – men den konkurrencefordel kan vel ikke ligefrem tilskrives privatiseringen?

Privatiseringen af elsektoren er en ren gyser. Nylige opgørelser viser, at de private selskaber har lavet et ekstraordinært overskud på 7 mia kr. Penge, forbrugerne har betalt. Blev elektriciteten så billigere? Nej. Til overflod har selskaberne udbetalt 14 mia i udbytte til deres ejere, så ud over at debitere kunderne 7 mia unødigt har de taget 7 mia af den værdi, de tidligere ejere havde opsparet blot for at kunne udbetale den som udbytte. Endnu et eksempel på, at det private ejerskab giver grådigheden frit spil.

Når alle disse selskaber engang var offentlige, skyldes det, at de har væsentlig betydning for samfundet. Kritisk infrastruktur. Med offentligt ejerskab kunne man ikke blot sikre, at selskaberne hvilede i sig selv uden at debitere kunderne unødigt. Man havde også kontrol over, hvordan selskaberne og deres aktiver udviklede sig over tid. Samfundet ændrer sig jo løbende, og det er vigtigt, at den kritiske infrastruktur afspejler dette og understøtter den udvikling, der vedtages politisk. Den mulighed er stærkt svækket efter privatiseringerne. Samfundet kan ønske nogle ændringer, men de kommer kun, hvis samfundet betaler. Ikke bare for ændringerne men også et rundhåndet bidrag til aktionærerne. Der tegner sig et mønster af, at privatiseringerne fører til dræn af de værdier, selskaberne under offentligt ejerskab havde oparbejdet, og som kunne have bidraget til at udjævne finansieringen af nye, store investeringer.

Det er svært at se nogle fordele ved privatisering. Nogle få af de mest velhavende borgere herhjemme og i udlandet får enorme gevinster, mens borgerne betaler gildet uden nogen mulighed for at undslippe. Det øger uligheden i samfundet, og samfundets muligheder for at styre udviklingen af kritisk infrastruktur svækkes markant. Er det virkelig dét, vi vil?

Privatisering giver penge i kassen her og nu, men vi mister de løbende indtægter, de privatiserede selskaber ville have givet i fremtiden. Er det godt købmandsskab?

Nogle hævder, at det offentlige ikke kan finde ud af at drive virksomheder effektivt, men det er det rene vrøvl. Alle de privatiserede virksomheder var veldrevne – ellers ville de slet ikke kunne sælges. Der er selvfølgelig eksempler på dårligt drevne offentlige virksomheder. Verden er ikke sort/hvid. Men der er ikke belæg for at påstå, at det offentlige ikke kan drive virksomheder.

Affaldsloven er så ny, at dens ødelæggende virkninger ikke er begyndt endnu. Der er stadig tid til at afskaffe den og så tænke sig ordentligt om, inden man lancerer nye ændringer i en i øvrigt velfungerende sektor.