Vognmændene er røget op i det røde felt i anledning af regeringens påtænkte afgifter i transportsektoren. De har gennemført flere blokader af vejnettet og opfordrer til, at vi lader os inspirere af de gule veste i Frankrig. Hvad er egentlig op og ned i denne sag?
Det er klart, at man skal betale, hvis man forvolder skader. Transport – og i særdeleshed lastbiltransport – forvolder skader. Vi har velbegrundede tal over de gennemsnitlige skader pr kørt km. Beskatningen af lastbiltransport er langt under skade-omkostningerne, selv efter den omstridte kørselsafgift, som retfærdigvis derfor endda bør være endnu højere. Vognmændene protesterer mod tab af et uretfærdigt privilegium, der burde have været udlignet for årtier siden. De burde selv være interesserede i at skabe balance. Hvis Kloden går under, hvem har så brug for at få transporteret varer? Deres kamp burde i stedet være:
1) at sikre, at princippet om, at forureneren betaler, gennemføres for alle sider af samfundet og hele transportsektoren, herunder ikke mindst skibs- og lufttransport, og
2) at ændringerne gennemføres så langsomt, at de kan nå at justere deres forretning til de nye forhold.
Det er klart, at den dag prisen for transport dækker alle omkostninger, også til klima/forurening, vil behovet for transport falde, formentlig drastisk. Det er en ønsket udvikling. Vi skal producere varer tæt på forbrugerne. Vi skal forbruge fødevarer i overensstemmelse med årstidernes variation. Transport har været alt for billig i 50 år. Det har skabt grobund for globaliseringen og har således understøttet en accelererende ulighed i Verden og en usund og forkælet livsstil.
Vognmændenes blokader er ikke bare ulovlige, de strider også mod al sund fornuft. Jo før de indser, at overlevelse på Kloden er betinget af faldende forbrug og faldende transport, des mindre smertefuld bliver tilpasningen af transportsektoren. Det er et helt andet samfund, vi ser ind i i fremtiden – med mindre vi bare vil fortsætte forbrugsfesten de sidste 20-30 år, hvorefter det hele er brændt af. Men hvem ønsker det? Vi ser allerede voldsomme virkninger af den globale opvarmning, og det bliver meget værre, selv hvis vi for alvor tager fat om problemerne nu. Når gletcherne i Alperne er smeltet bort, vil Europas floder tørre ud i lange perioder og i andre perioder løbe over deres bredder. Sidste år var Po i Norditalien næsten tørlagt, og i år er hele den østlige del af Po-sletten oversvømmet. Når gletcherne i Tibet er smeltet væk, forsvinder livsgrundlaget for 1-2 milliarder mennesker i Kina, Indien, Pakistan, Bangladesh, Vietnam og Laos. Mon det kommer til at gå stille af?
Vognmændene har fået helt urimeligt gode økonomiske betingelser de sidste 50 år. Det har selvfølgelig ført til, at vi har en enormt masse lastbiler, som understøtter en livsstil og en samfundsorden, der ikke er holdbar. I stedet for at blokere vejene burde vognmændene gå ind i en seriøs dialog med politikere og teknikere med henblik på at finde en balanceret vej for nedskæring af kapaciteten til det nødvendige og omstilling af energiforbruget til el eller brint. Det skal ikke ske over en nat – samfundsændringer tager tid – men hvis man har et godt sigtepunkt 15-20 år ude i fremtiden, vil langt de fleste vognmænd kunne afvikle overskudskapaciteten og omstille deres vognpark, uden at det undergraver deres forretning. Hvis de tror, de bare kan køre videre som nu og tage samfundet som gidsler i deres ulovlige blokader, vil de blive ramt hårdt og snart af nødvendige og rimelige reaktioner fra samfundet.
Nu har fiskerne og landmændene indgået en uhellig alliance med vognmændene og klager over, at det går ud over deres forretning, hvis transport bliver dyrere. Det er rigtig dumt. Transport har altid været dyrere, vi har bare valgt, at prisen ikke skulle betales, og nu står vi så med konsekvenserne i form af klimaforandringer. Er det dét, fiskerne og landmændene ønsker?
Fiskerne klager over, at erhvervet er trængt. Der er kun 500 kuttere tilbage, så de mener ikke, deres udledninger har en størrelse, hvor regulering er umagen værd. Det er noget vrøvl. Selvfølgelig skal de gøre deres. De siger, at de har reduceret deres brændstofforbrug til det mindst mulige, men det er en sandhed med modifikationer. For 50 år siden havde vi masser af små kuttere, der fiskede i de kystnære farvande med langliner og snurrevod. I dag sejler fiskerne til Grønland og Svalbard for at fiske. De bruger langt mere brændstof. De har ødelagt vores egne farvande med deres bomtrawl, der ødelægger al vegetation og alle livsmuligheder på havbunden. Efter 70 timers kortlægning af Vejle Fjord havde dykkere fundet én fladfisk. Der vil gå mindst 50 år, før der er fisk nok til kommercielt fiskeri i fjorden, hvis det overhovedet nogensinde sker. Fiskerne burde gribe i egen barm og arbejde på at genskabe livsbetingelserne i vores kystnære farvande og så lade være med at øde diesel væk på at sejle tusindvis af kilometer til fiskepladser, de endnu ikke har ødelagt.
Landmændene burde heller ikke klage. De har også nydt godt af den alt for billige transport i masser af år. Hvad har de fået ud af det? Et dybt forgældet erhverv, som har ødelagt 60% af Danmarls landareal, forurenet grundvandet og vores søer, vandløb, fjorde og have, slået insekterne ihjel og afstedkommet et sammenbrud i biodiversiteten. Vi har ikke brug for klynk fra landbruget men for en ærligt ment selvransagelse og opstilling af nye mål, hvor yderligere forurening stoppes og dyrkningsmetoderne ændres, så det fremtidige landbrug igen understøtter biodiversitet, ligesom for 50 år siden. Forurening kan undgås, og landbruget kan ende med netto-optag af CO2. Vi véd hvordan. Vi kender metoderne. Landbruget mangler stadig viljen til forandringer.
Man fristes til at spørge: ”Er der en voksen til stede?”. Vi har dybtgående indsigt i problemerne, vi har kendskab til effektive løsninger, men vi mangler totalt viljen til forandringer. I første omgang er det selvfølgelig et kolossalt svigt fra politikerne, men erhvervslivet har også et stort ansvar for at bidrage til at løse opgaven. At blokere veje er ikke et værdigt bidrag, tværtimod.
Sektorkobling 