Fremtidens energisystem

I disse dage føres forhandlinger med henblik på at skabe et regeringsgrundlag. Vi lever i en usikker tid, og der er masser af problemer, der skal håndteres. Blandt de væsentligste er klima, energi og forsyning. Stigende energipriser på grund af krigene i Ukraine og Iran kom bag på os. Efterspørgslen efter elektricitet i samfundet er kommet bag på os. Den folkelige modstand mod landvindmøller og solcellemarker er kommet bag på politikerne. Hvad siger dét os?

Det er konsekvenser af, at vi ikke har nogen plan for udviklingen af energisystemet i vores samfund. Klima, energi og forsyning håndteres som enkeltsager. Når samfundets behov ikke dækkes på en systematisk måde, bliver der ved med at dukke overraskelser op. Senest er nye tilslutninger af nye store elkunder og -forbrugere sat på pause i 3 måneder, fordi der ikke er kapacitet nok i højspændingsnettet. Energinet får skylden, men det er politikerne, der er ansvarlige.

Vi har brug for en vision af fremtidens energisystem. Ud fra dét kan vi lave en plan, der bringer os derhen over en periode på 10, 20, 30 år. Regeringsgrundlaget bør indeholde udvikling af en sådan vision og plan.

Fremtidens samfund skal være bæredygtigt. Vores samfund skal elektrificeres. Vi skal have fuld forsyningssikkerhed alle dage, hele året, uden import af energi.

I det bæredygtige samfund brænder vi hverken naturgas eller biogas af. Vi bruger heller ikke syntetiske brændstoffer, der ligesom biogas giver CO2-emissioner, når de bliver brændt af. Heller ikke olie eller træflis skal forbruges. Vores samlede energibehov skal dækkes af sol og vind.

Elektrificeringen skal omfatte både transportsektoren, industrien og landbruget. Brint skal integreres i energisystemet. Brint er velegnet til fly, tog, skibe, lastbiler og biler og til højtemperaturanvendelser i industrien. Mens batterier er gode til at balancere kortvarige udsving i elsystemet, er brint velegnet til sæsonlagring af energi. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller men om både-og.

Der mangler viden og forståelse for brintens muligheder i dag, men lande som Sydkorea, Japan, Californien og Tyskland er langt fremme med forskellige typer anvendelser af brint.

Der er en voksende forståelse af, at det er nødvendigt at omstille det konventionelle landbrug til regenerative metoder. Det vil føre til et fald i husdyrholdet på 80-90%, og dermed falder produktionen af gylle til biogasanlæg bort. Biogas hævdes at være grønt, men det passer ikke. Biogas er kemisk identisk med naturgas. Man kan ikke bortforklare afbrænding af biogas med, at gyllen alligevel ville have givet CO2-udledninger. Det er et valg, om vi vil have 30 eller 40 millioner grise, der producerer de store mængder gylle. Vi skal stoppe udledningen ved kilden.

Atomkraft har ikke nogen relevans på kort sigt. De store anlæg er alt for dyre, og det varer 15-20 år at bygge dem. De små smeltet-salt reaktorer, der kører på Thorium, kan have en fremtid i Danmark, men vi kender ikke økonomien, og der mangler fortsat teknologisk udvikling. Alt tyder på, at sol og vind vil være langt billigere, og dét har vi masser af, mens Thorium i givet fald skal importeres.

Vi har haft stor succes med kraftvarmeværker. De er eksempler på dét, EU kalder sektorkobling: at affald i én sektor kan være guld værd i en anden. Kraftvarmeværker laver el, og overskudsvarmen bruges i fjernvarmen. Kraftvarmeværker udnytter 75-80% af energien i brændstoffet, mens et rent elværk kun udnytter 35%. Vi skal også lave sektorkobling mellem brint og fjernvarme. Der er et varmetab ved elektrolyse, som producerer brinten, og ved brugen af brinten til elfremstilling i brændselsceller. I begge tilfælde kan varmen bruges til fjernvarme. Brintanlæg skal derfor placeres ved siden af varmeværker. Varmeværkerne skal også udnytte overskudsvarme fra industrien og detailhandelen.

Med brintanlæg ved nogle hundrede varmeværker vil transportsektoren kunne tanke brint, uden at brinten skal transporteres. Tankstationerne skal ikke have deres egen tank men kan bruge brintanlæggets. Det gør brint langt billigere end i dag. Når brinten bruges til at producere el, er strømmen allerede derude, hvor den skal forbruges. Transporten af strøm til brintanlægget sker hovedsageligt om sommeren, hvor belastningen på elnettet er mindre end om vinteren.

En sidegevinst ved elektrolyse er, at der produceres ilt, som har mange anvendelser i industrien og sundhedssektoren. En sidegevinst ved brug af brint i brændselsceller er, at der produceres kemisk rent vand, der også har mange anvendelser, blandt andet som spædevand i fjernvarmesystemer. Det bemærkes, at både produktion og forbrug af brint sker uden nogen udledning af drivhusgasser. Helt rent.

Solceller på marker kan være en god ide, men vi bør i første omgang sætte solceller på alle egnede tagflader og andre egnede flader som støjskærme langs motorveje. Tyskland har installeret 1 GW solceller på altaner i form af små units, der kan sættes til en stikkontakt og kan købes blandt andet i IKEA. Det kan vi også gøre. Lokalt produceret strøm skal ikke transporteres langt i højspændingsnettet. Tilsvarende vil landbaserede vindmøller også spare transmissionskapacitet, fordi produktionen er lokal og strømmen skal forbruges lokalt.

Det store spørgsmål er nu: Har de nyvalgte folketingsmedlemmer den viden, der er nødvendig for at beskrive og planlægge dette energisystem? Desværre – nej. Når vi ser på, hvad der er sket de seneste år, er det trist: Havvindmølleudbud, der er fejlet, hvorefter ministeren vil binde 55 mia i statsstøtte i kommende havvindmøller. Thyrafeltet er renoveret og er nu oppe på fuld produktion af naturgas. Der er givet udvindingstilladelse til Hejre-feltet. En overflødig gasledning fra Næstved til Nakskov. Et overflødigt brintrør til Tyskland. Et havareret energiø-projekt i Vesterhavet. Udbygning med landvindmøller og solceller er gået i stå. Omstilling fra naturgas til fjernvarme i de nuværende naturgasområder er gået i stå. Salget af nye elbiler og varmepumper til boligopvarmning buldrer derudaf på trods af, at vi mangler både produktions- og transmissionskapacitet til at dække stigningen i elforbruget.

Man prøvede at hente en erhvervsleder, Lars Aagaard, som minister for Klima-, energi- og forsyningsministeriet, men han har ikke sat den nødvendige dagsorden og er hoppet fra enkeltsag til enkeltsag, uden at der rigtig er kommet noget ud af det. Han har ikke den viden og det overblik, der skal til.

Min drøm er, at de folketingsmedlemmer, der forhandler et nyt regeringsgrundlag, vil forstå nødvendigheden af en langsigtet planlægning af vores energisystem og inddrage den nødvendige ekspertise. Og at de finder en ny minister for Klima, energi og forsyning, som har indsigten til at sætte en ny retning og gennemføre de nødvendige forandringer.