I Tyskland kan man købe et lille mini-solcelleanlæg, som kan hænge på en altan. Det kræver ikke en elektriker for at blive tilsluttet. Når solen skinner, tages strømmen først fra minianlægget. Hvis man bruger mere strøm end det yder, supplerer man op med strøm fra elnettet. Hvis man har overskud af strøm, sendes det ud på elnettet. De fås i forskellige størrelser og med større eller mindre batterier indbygget. De penge, man investerer i anlægget, er sparet hjem på 4-5 år. Herefter er alt hvad anlægget producerer rent overskud. Man kan købe anlæg flere steder, blandt andet i IKEA.
Et mini-solcelleanlæg lyder ikke af så meget, men 1/4 million tyskere har allerede købt et anlæg, og de yder tilsammen en effekt på ca 1 GW svarende til en kraftværksblok. Hvis ikke tyskerne havde investeret deres sparepenge i anlæggene, skulle elselskaberne have investeret i en ekstra kraftværksblok, som kan løbe op i et 3-cifret millionbeløb. Det var forbrugerne selvfølgelig også kommet til at betale, over elregningen, men det er ikke nødvendigt nu.
Når man bruger sin egen strøm, belaster man ikke elnettet, som jo i disse tider er en begrænsende faktor i de fleste lande, også i Danmark. Også dét kan mærkes, når der er tale om et stort antal mini-anlæg.
Svenskerne og englænderne har lige åbnet for mini-anlæg. Flere andre europæiske lande har. Hvad med Danmark?
I Danmark er det forbudt!
Foregangslandet Danmark siger nej tak til mini-anlæg. Man vil hellere bygge kraftværker, der kan fyre gas, halm og træflis af. Det er vi ligeglade med, og også med, at der kunne spares på både kraftværker og kapacitet i elnettet. Men vi har jo også en meget stærk økonomi, så vi har råd til at betale for dumheder. Eller – det er selvfølgelig ikke alle, der har råd, men den velhavende halvdel af befolkningen har.
Vi elektrificerer samfundet. Måske ikke hurtigt nok, men hurtigere end elnettet kan følge med. Der er for tiden lukket for tilslutning af store producenter og forbrugere, for eksempel solcelleanlæg og vindmøller. Energinet er ved at regne ud hvor meget ledig kapacitet, der er i elnettet. Når de véd det, kan der måske tilsluttes nye brugere. Energinet er blevet klandret for det, men det er ikke helt retfærdigt. De lavede en 15 års udbygningsplan for elnettet, men politikerne – de gjorde ingenting. Der er ikke stemmer i at sige ja til nye højspændingsforbindelser. Faktisk er det godt, for det er jo ikke Energinet, der skal bestemme, hvor i landet vi vil have erhvervsudvikling de næste 15 år. Det er politikerne. Men dét giver de sig ikke af med. Det er dem, vi skal klandre. Som politiker skal man kunne mere end at være julemanden med den store gavesæk.
Hvad er det, vi har brug for?
Vi skal udbygge sol og vind hurtigst muligt, indtil vi producerer Danmarks samlede energiforbrug selv. Samtidig skal vi lave batteri- og brintlagre, så vi kan gemme et overskud om sommeren til vinterens mørke underskudsdage. På den måde opnår vi fuld forsyningssikkerhed uden overhovedet at behøve at importere hverken træflis eller el fra de europæiske elbørser. Energinet er den fremmeste aktør til at lave en plan for denne opbygning af kapacitet, både fordi de har eksperter på området, og fordi det er deres ansvar at sikre, at højspændingsnettet til enhver tid kan fordele el ud over hele Danmark, så der hverken er overskud eller underskud nogen steder, på noget tidspunkt.
Vores nabolande kan integrere mini-solcelleanlæggene i deres elsystem. Hvorfor i alverden kan vi ikke i Danmark?
Vi kan hælde milliarder af statsstøtte i et brintrør til Tyskland, en brintfabrik i Esbjerg og vindmøller i Vesterhavet. Det er meget uegennyttigt, at vi godt vil bruge vores skattekroner på at bidrage til at dække Tysklands brintbehov, men det er virkelig tåbeligt at gøre det, før vi har dækket vores eget. Politikerne har ikke opdaget, at Verden er på vej ind i brintsamfundet – ikke at brint er det eneste saliggørende, men brint kommer til at spille en hovedrolle sammen med vindmøller, solceller og batterier i fremtiden. Det er de 4 hovedelementer i fremtidens energiforsyning. Måske er der brug for et brintrør, men send brinten til de store byer, og vent med at bygge brintrør til Tyskland, til vi har vores egen infrastruktur på plads og dækker vores eget behov.
Er det for meget at håbe på? Ja, desværre.