Elkedel i Helsingør Fjernvarme

Helsingør Fjernvarme indviede en ny elkedel 1. maj 2025. Den rummer ca 14 kubikmeter vand, som varmes op med el, når elprisen er lav. Det er lidt ligesom en kæmpestor dyppekoger. Varmen fra elkedlen bruges i fjernvarmeforsyningen. Herved fortrænger den biomasse (træflis), og dét er rigtig godt, både for klimaet og for økonomien.

Forventningerne til elkedlen var, at den kunne levere 15-20 procent af fjernvarmen i Helsingør og fortrænge 10-20 procent af biomassen. Efter et halvt års drift har den dækket 23 procent af varmeforbruget og fortrængt 13 procent af biomassen. Den har også sparet på driftsøkonomien, så fjernvarmekunderne i Helsingør kan se frem til besparelser på varmeregningen.

Dette er en succeshistorie, et koncept, der burde udbredes til alle fjernvarmeværker. Det er et smukt eksempel på sektorkobling: Helsingør Fjernvarme kan aftage strøm, når der er overskud i nettet, og så slipper vi for at stoppe nogle vindmøller, der ellers ville have været stoppet, fordi der ikke var forbrugere, der kunne aftage den strøm, de kunne producere. Elkedlen giver bedre udnyttelse af vindkraften, bedre økonomi for os alle.

Hér er der tale om et eksempel på noget, vi har forsømt alt for længe: At lave anlæg, der kan gemme energi, når vi har overskud i elnettet og aflaste elnettet ved at frigive energien, når der er underskud. Hver gang vi laver sådan et anlæg, forbedrer vi balancen i elnettet.

Elkedlen i Helsingør kan ikke varmes så meget op, at varmen kan laves om til el. Det er ikke en universalløsning, men det er et rigtig godt bidrag, som vi skal udnytte. Når vores energisystem fungerer perfekt, behøver vi aldrig mere at stoppe vindmøller og heller ikke at importere dyr strøm fra vores nabolande, når vi selv har underskud. Et energisystem i balance.

Så elkedlerne er et vigtigt bidrag. Problemet med at skaffe el i perioder, hvor vi har underskud – typisk om vinteren – skal løses med andre metoder. Overskudsstrøm kan bruges til at producere brint i et elektrolyseanlæg, og brinten kan gemmes i store tanke til om vinteren. Når der er underskud i elnettet, kan brinten bruges til at lave el i såkaldte brændselsceller. Strømmen sendes ud på nettet og reducerer underskuddet derude.

Både elektrolyse og brændselsceller giver et tab i form af varme. Varmen kan gemmes i elkedler, der så i perioder ikke behøver blive varmet op med el. Elektrolyseanlægget kører, når der er billig el – ligesom elpatronen i elkedlen. Da procesvarmen fra elektrolyse er gratis, bruger man dén først og supplerer så med el, hvis det er nødvendigt.

Brændselscellerne laver el, når der er underskud, og el er dyr. Den producerede strøm kan sælges til en høj elpris, og procesvarmen kommer på et tidspunkt, hvor elkedlen ville sluge en masse dyr strøm, hvis man skulle købe strøm til at varme den op. Hér er gevinsten ved at bruge procesvarmen endnu større.

Der er også kommet varmelagre, hvor varmen gemmes i smeltet salt, som kan opvarmes til 5-600 grader, nok til at lave damp til en dampturbine, der kan drive en generator, der laver el til elnettet. Det er ret nyt, og der er ikke tilgængelige driftserfaringer med anlæg i kommerciel størrelse. Men det er også en lovende mulighed.

Hvis der er overskudsvarme i nærheden af varmeværket, kan denne overskudsvarme føres ind i elkedlen og derved reducere det antal timer, hvor kedlen har behov for at bruge strøm. Det er også sektorkobling, og det er meget bedre at bruge overskudsvarme til fjernvarme end at smide den ud til fuglene.

Mange varmeværker bruger ligesom Helsingør træflis. Det tæller ikke med i vores klimaregnskab, hvilket er en stor fejl, for det fører til et forkert indtryk af, hvor meget CO2 vi leder ud i atmosfæren. I stedet for at bruge flis eller halm kan man installere store industrielle varmepumper, som kører på el og derfor ikke belaster klimaet – hvis ellers strømmen kommer fra vind og sol. Varmepumperne skal have strøm hele året, også om vinteren, når strøm er dyr, så brug af varmepumper gør det bare endnu mere påtrængende at lagre energi.

Vores varmeværker og elværker skal samarbejde. De skal ligge ved siden af hinanden, så vi kan udnytte energien meget bedre, end hvis de ligger spredt. Denne erkendelse burde få politiske konsekvenser. I dag kører el og varme i to separate administrative søjler, men de er to sider af samme mønt. Vores energisystem skal anskues som en helhed. Så får vi meget bedre balance, meget færre dage med stoppede vindmøller, meget lavere priser på både el og varme. Og vi får forsyningssikkerhed og stabile priser på både el og varme. Det er det smukkeste eksempel på fordelene ved helhedstænkning!