Det er ikke kun landbruget, der udleder kemikalier til vores vandmiljøer. Industrien har også sin del af ansvaret. De må jo ikke sådan uden videre udlede kemikalieforurenet spildevand. De må først søge om tilladelse til udledning. Myndighederne vurderer, hvor store mængder, det synes forsvarligt at udlede og stiller krav til, hvor meget forureningen skal være fortyndet, når den udledes. Tanken er, at hvis det er tilstrækkeligt fortyndet, gør det ikke noget. Men kemikalierne forsvinder jo ikke. Specielt ”evighedskemikalier” som PFAS er mange år om at blive nedbrudt. Selv om noget af det driver ud i de store have, er de rester, der bliver optaget i planter, muslinger, fisk og havdyr og som lægger sig i bundsedimenterne et tiltagende problem. Det har man heldigvis opdaget hér 14 år efter, at samvittighedsfulde medarbejdere i Miljøstyrelsen gjorde opmærksom på problemet.
Nu skal der så gøres noget ved det. Der kommer grænseværdier for indholdet af en række kemikalier i bundsediment, muslinger og fisk. Det har for resten i årevis været et krav fra EU’s side, og Miljøstyrelsen har da også bedt rådgivningsvirksomheden COWI om at vurdere, hvad det vil koste, hvis vi indfører sådanne grænseværdier. 4 fine rapporter er det blevet til. Det bliver selvfølgelig dyrt, og det er vores erhvervsvenlige regering ikke glad for. Så hellere se stort på EU-reguleringen. Vandmiljøet og folkesundheden – årsagerne til EU-reguleringen – må selvfølgelig også vige.
Men ikke længere. Nu skal der ske noget. Desværre mener regeringen ikke, det er nødvendigt at lave grænseværdier for en hel del metaller og PFAS-varianter. Miljøeksperter mener ikke, det er muligt at give et retvisende billede af havmiljøets tilstand uden disse grænseværdier, men det tager regeringen med en knusende ro. Vi skal jo ikke lægge unødige byrder på erhvervslivet.
Der er rigtig mange industrivirksomheder, der har udledningstilladelser. Et spændende eksempel er Cheminova, der ligger på Harboøre Tange og udleder spildevand i Vesterhavet. Spildevandet kommer især fra produktion af landbrugskemikalier, blandt andet svampebekæmpelsesmidlet Reglone, som sprøjtes på kartofler. Det er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende og har været forbudt siden 2018 i EU, men Danmark får gang på gang dispensation fra forbuddet og må bruge det i kartoffelavlen. Som forbruger kan man undgå det ved at købe økologiske kartofler.
I de andre EU-lande betyder forbuddet mod Reglone, at de hverken må bruge det eller fremstille det. På grund af dispensationerne må vi begge dele i Danmark. Men hvorfor går vi enegang på dette område? Er miljøet og folkesundheden ikke væsentlige bekymringer? Jo da, men vi har jo en erhvervsvenlig regering. Når nu forbrugerne gerne vil spise sprøjtede kartofler, kartoffelavlerne gerne vil dyrke dem og Cheminova gerne vil fremstille Reglone, så må miljøet og folkesundheden vige. Og det stopper ikke hér: Reglone er en kæmpe eksportvare. Det sælges i masser af lande, som også har erhvervsvenlige regeringer og heller ikke synes, at miljø og folkesundhed er så vigtig, at det kan overtrumfe erhvervslivets interesser. Der er rigtig mange penge i skidtet!
Og så er der jo altså også det uheldige, at produktionen kaster en masse forurenet spildevand af sig, men dét er der heldigvis råd for. Man får bare en udledningstilladelse. Hvis der er for meget spildevand til det havområde, man udleder til, kan man bare fordele udledningen på flere steder, så snavset fortyndes ned under det krav, myndighederne stiller, og så er alt godt. Hvis man da ikke lige er en rødspætte i havet ved Harboøre.
Vores rensede spildevand indeholder også en masse kemikalier. Hvis de skal renses bort fra spildevandet, inden det udledes i havet, skal der sættes et ekstra rensetrin på alle vores renseanlæg. Det bliver rigtig dyrt, så det vil regeringen gerne undgå. Så må miljøet og folkesundheden vige. Igen. Den mest bekvemme løsning er at lade være med at lave grænseværdier for et udvalg af de mest problematiske stoffer, så det er planen lige nu. Så må vi jo se, om denne strategi kan holde overfor et tiltagende folkeligt pres. Der er heldigvis mange, der synes, at miljø og folkesundhed er vigtige emner.
Sektorkobling 