Foråret 2025 har budt på mange solrige dage med masser af vind. På sådanne dage kan der produceres mere el, end samfundet kan aftage. Da vores nabolande har samme vejr som os, kan overskudsstrømmen ikke eksporteres. Hvis elproduktionen er for stor, bliver elprisen negativ – producenterne skal betale for at sende strømmen ud på elnettet. Derfor har producenterne valgt at stoppe rigtig mange møller i dette forår.
Danmark har et mål om at være helt fri af fossil energi i 2045. Vi skal bruge elektricitet i stedet for. Regeringen tror også, vi skal bruge masser af biogas. Den har ikke opdaget, at biogas kemisk er identisk med naturgas og udleder præcis lige så meget CO2, når den bliver brændt af, som naturgas. Brug af biogas fører ikke til 0-emission. Hvis vi omlægger landbruget, så det er i balance med naturen, vil det heller ikke producere de enorme mængder gylle, biogasanlæggene skal fodres med. Biogas kan derfor kun være en overgangsløsning, indtil landbruget er omlagt (og vi igen har fået sunde fødevarer, vandmiljøer og giftfrit grundvand) og samfundet er omstillet til el.
Regeringens strategi for forsyningssikkerhed er at købe el i vores nabolande, når vi ikke har nok til at forsyne os selv. Da vores nabolande har samme vejr som os, vil de ofte have underskud, når vi har det. Elprisen vil blive tårnhøj – hvis der overhovedet er el at købe. Det er en meget dyr strategi med meget lidt sikkerhed. Al sund fornuft tilsiger, at vi skal kunne klare os selv. Det vil give fuld forsyningssikkerhed og stabilisere elprisen.
I dette perspektiv er det klart, at vi skal producere masser af el. Havvindmøller er et godt bud, men de er væsentligt dyrere end landvindmøller og solceller. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har lige vedtaget at sende 3 GW havvind i udbud med op til 55 mia i statsstøtte over de næste 20 år. Er det en klog måde at bruge 55 mia på? Nej. Kunne vi have fået mere for pengene et andet sted? Ja.
Vores elsystem bygger på 3 faktorer:
- elproduktionen
- samfundets elforbrug
- vores kapacitet til at lagre energi
Både elproduktionen og samfundets forbrug af el svinger over døgnet og med årstiderne. Døgnvariationerne er relativt nemme at håndtere, blandt andet med batterier, men det er sværere med årstidsvariationerne. Om sommeren kan vi som ovenfor beskrevet producere meget mere el, end vi kan forbruge, men vi mangler en masse om vinteren. Løsningen på det problem er lagring af overskudsenergi om sommeren og forbrug af den lagrede energi om vinteren.
Et effektivt elsystem er et elsystem i balance. Et elsystem, hvor de 3 faktorer følges ad, så vi til enhver tid kan absorbere et overskud, der lagres, og til enhver tid kan tage af lagrene til at dække et underskud. Vores elsystem er allerede i ubalance, og ubalancen bliver forværret af det nye havvind-udbud. Vi skal arbejde med alle 3 faktorer. Dér hvor vi halter bagud er især på lagring af energi, men også elektrificeringen af samfundet halter bagefter. Vi kan ikke løse disse problemer ved at opstille mere produktionskapacitet. De næste støttekroner bør gå til energilagring og elektrificering.
Energi kan lagres enten som el i batterier eller som brint. Vi bør gøre begge dele. Batterier er som nævnt gode til at udligne døgnsvingninger. Mange elbilejere stiller allerede deres batteri til rådighed, idet de sælger el, når den er dyr sidst på dagen og fylder batteriet op igen om natten, hvor el er billig. Store batteristakke kan lagre masser af el, men risikoen ved sådanne anlæg er ikke ordentligt undersøgt. Hvad er risikoen for selvantændelse? Hvad hvis lynet slår ned i dem? Vil de ligefrem tiltrække lyn? Kan en batteribrand slukkes? Hvilke giftige dampe frigives til luften ved en batteribrand? Dette kan og bør undersøges, inden vi skalerer batterikapaciteten op.
Brint laves ved elektrolyse af vand, som sønderdeles i brint og ilt. Brinten kan gemmes i store lagre og bruges til at producere el i en brintdrevet kraftenhed, der består af stakke af brændselsceller. Herved udvikles en del varme, som bør nyttiggøres i vores mange fjernvarmeanlæg. Brint kan skaleres nærmest vilkårligt op i dag. Vi kan endda bruge det ene af vores to naturgaslagre til brint i stedet. Brint er et meget lille molekyle, som det er svært at spærre inde. Brint har således også sine vanskeligheder, men teknologien er efterhånden vel-udviklet og klar til skalering.
Samfundets elforbrug skal øges kraftigt gennem elektrificering. Boligopvarmning ligger lige for. 300.000 naturgaskunder kan omstilles til el. I tættere bebyggelser til fjernvarme der forsynes af spildvarme – for eksempel fra brintanlæg – samt af store industrielle varmepumper. I mere spredte bebyggelser kan private varmepumper erstatte både gasfyr, oliefyr og fyr med flis, træpiller og brænde. Regeringen har forsømt at understøtte omstillingen til fjernvarme, men det kan der rådes bod på. Der er fortsat et stort potentiale. Private varmepumper i stort tal i byområder kan medføre, at der ikke er el-kapacitet nok i vores gadeledninger, og så skal der graves nye ledninger ned. Det er bedre at grave fjernvarmeledninger ned og opnå fordelene ved fællesanlæg og mulighederne for udnyttelse af overskudsvarme.
Industriens elforbrug skal også øges. Derfor var det meget kortsigtet at bruge 1,5 mia i statsstøtte til en gasledning fra Næstved til Nakskov. Det havde været langt billigere og bedre fremtidssikret at støtte sukkerfabrikkerne i at omstille til el i stedet for til gas, som har en forventet kort levetid. Der er masser af industrivirksomheder, der kan omstilles til el, og der er masser af overskudsvarme, der kan nyttiggøres i fjernvarme. Det kræver en vilje og et stykke planlægningsarbejde, men det kan gøres.
Transportsektoren skal også omstilles. Andelen af elbiler er støt stigende, men det er skuffende, at regeringen ikke har villet støtte brintbiler. De er ellers særdeles attraktive i de store byer, hvor de kan tankes op til 600 km kørsel på tankstationer på under 5 minutter, uden at der er behov for at grave ledninger ned til ladestandere på offentlige parkeringspladser. Kinesiske BYD har udviklet en elbil, der kan oplades til 300 km kørsel på 5 minutter, men det forudsætter en ladeteknologi, der ikke er i drift nogen steder endnu. På sigt kan det blive svaret på elbilernes behov for opladning i større byer, men brintbiler burde absolut også være et attraktivt alternativ.
Der findes i dag brinttog som hyldevarer. Franske Alstohm laver et brinttog med en rækkevidde på 1000 km og en tophastighed på 140 km/t. Det ville egne sig glimrende til de danske jernbaner. Så kunne man have sparet et 2-cifret milliardbeløb til elektrificering af banen fra Fredericia til Ålborg, og brinttogene kan også køre videre forbi Ålborg til Frederikshavn og Skagen og andre steder som for eksempel Thisted. Og det ville have været langt billigere og mere driftssikkert end elektrificeringen. Så kloge var vores politikere desværre ikke.
Der findes i dag brintlastbiler, brintfly og brintskibe, men så længe regeringen ikke vil støtte brint, kan vi blot se på, hvordan mulighederne forspildes.
Stoppede vindmøller er det synlige bevis på dårligt politisk håndværk. Politikerne har ikke den nødvendige viden og får ikke den kvalificerede rådgivning, der skal til. Investering i energilagring vil gøre det muligt at få mest muligt ud af de vindmøller, vi allerede har investeret i, og det vil lægge en dæmper på de svingende elpriser. Elektrificering af samfundet vil skabe bedre balance i trekanten Produktion – Forbrug – Lagring. De næste mange milliarder i statsstøtte vil give langt størst effekt, hvis de investeres i energilagring og elektrificering.
På grund af en manglende helhedsforståelse støtter regeringen biogassektoren med 7 mia om året og landbruget med et tocifret milliardbeløb. Penge, der kunne have været brugt langt mere effektivt.
På det seneste har regeringen besluttet at bygge et brintrør fra Esbjerg til den tyske grænse. Det skal danne grundlag for dansk brinteksport til Tyskland. Det er slet ikke gået op for regeringen, at vi har brug for strømmen selv. Hvis vi kan sælge brint til en pris, tyskerne kan betale, vil en sådan brinteksport være til gavn for nogle få enkeltpersoner og selskaber. Regeringen siger, det vil motivere vindmøllebranchen til at opstille flere havvindmøller, når der er en fast aftager af den producerede el. Men så længe vi selv har et stort underskud af grøn el i vores egen elforsyning er det da tåbeligt at bruge masser af milliarder i statsstøtte på at skabe en blomstrende forretning for et fåtal af private virksomheder. Vi skal bruge statsstøtten til noget, vi selv har brug for. Hvis erhvervslivet mener, det er en god ide at eksportere brint til Tyskland, kan de selv investere i det. Det giver ikke mening at bruge statsstøtte på det.
Som det fremgår af ovenstående, er der en masse koblinger på kryds og tværs mellem sektorerne i vores samfund. Hvis vi vil have et effektivt, forsyningssikkert energisystem, må vi som udgangspunkt forstå samfundet i sin helhed. Vi må lægge en plan for, hvor vi vil ende, og hvordan vi kommer derhen. Det overordnede pejlemærke for vores energisystem er balance. Der skal hele tiden være balance i trekanten Produktion – Forbrug – Lagring. Investringer i energisystemet skal styres efter at skabe og fastholde denne balance. Vi skal have masser af havvind, men vi skal ikke have det nu. Det nye havvind-udbud vil presse prisen på el, så det bliver helt urentabelt at opstille landvindmøller og solceller, som jo ellers er meget billigere pr installeret kW end havvind. Hvis man absolut vil støtte elproduktionen for tiden, ville støtte til landvindmøller og solceller give langt større effekt. Den folkelige modstand mod landvind og solceller kan overvindes, hvis vi giver borgerne medindflydelse og medejerskab – men så er der jo ikke et fåtal af virksomheder, der kan tjene kassen på investeringer med massiv statsstøtte. Er det blå politik eller et effektivt energisystem, vi vil have?
Sektorkobling 