Fjernvarme eller (øre)gas

Forsyningsminister Lars Aagaard har sået tvivl om fremtiden for de ca 280.000 private gasfyr. 13 borgmestre har i et brev henvendt sig til ministeren for at få afklaret, om klimaaftalen fra 2022 om udfasning af gas til boligopvarmning i 2035 stadig holder, eller om ministeren hen over hovedet på folketingsforliget er i gang med at indføre sin egen energipolitik. I et skriftligt svar udtaler ministeren blandt andet, at: ”… gassen herhjemme i stigende omfang er grøn, og at det set med klimabriller ikke er så vigtigt, om varmen kommer fra fjernvarme, en varmepumpe eller grøn gas”. Er det klimabrillerne eller Folketinget, der bestemmer, Hr. Aagaard?

I et svar til ministeren udtaler de 13 borgmestre, at det fremgår ”klart af ‘Klimaaftalen om grøn strøm og varme’ fra 2022, at ambitionen var, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr”. Fjernvarme forudsætter en høj grad af tilslutning fra borgerne. Ministerens ligegyldighed overfor varmekilden vil med sikkerhed reducere tilslutningsprocenten til skade for økonomien i fjernvarmeprojektet og i sidste ende samfundet. Borgmestrene konkluderer, at ”den igangværende fjernvarme-udrulning i kommunerne med stor sandsynlighed går i stå. Det indebærer også at Danmark dermed opretholder et stort gasforbrug, som alternativt kunne være brugt i industrien, transportsektoren eller til eksport”.

Prisen for anlæg af nye fjernvarmenet er steget meget siden forliget i 2022. Det skyldes faktorer som stigende rente, stigende priser på rør og komponenter og stigende priser på arbejdskraft. Det kan Folketinget og forsyningsministeren ikke gøre så meget ved, men de kan gøre så meget andet. Kræve, at nyanlæg afskrives over 60 år, hvilket svarer til anlæggenes levetid. Sætte kalkulationsrenten ned til 2%. Skabe bedre rammer for udnyttelse af spildvarme fra industri og detailhandel. Kræve, at fjernvarmeselskaberne tilbyder 25-årige lån til forbrugerne til etablering af stikledning, varmeveksler og nedtagning af gasfyret. Og så ultimativt et egentligt statstilskud. Der er mange veje at gå. Hvis vi ikke vælger nogle af dem, går vi i stå.

Hvad er egentlig op og ned i denne problemstilling?

Fjernvarme er en rigtig god idé, for det skaber mulighed for at udnytte spildvarme. Med over 60% af alle boliger i Danmark opvarmet med fjernvarme har vi et enestående potentiale for udnyttelse af spildvarme. Spildvarme, der udnyttes, fortrænger ædlere energiformer: gas, el, biomasse, olie, som kan bruges til formål, hvor varme ikke kan anvendes, for eksempel transport og industrielle processer. Klimamæssigt og energimæssigt giver fjernvarme super god mening. Når det ikke også giver økonomisk mening, er det fordi politikerne har sovet i timen. Lars Aagaards bidrag fører ikke frem. Han er en del af problemet, ikke af løsningen.

Vi bevæger os hen imod en fremtid, hvor vores energibehov skal dækkes af vind og sol. Med mulighed for lange perioder i vinterhalvåret uden hverken vind eller sol vil det føre til, at samfundet lukker ned, hvis vi ikke har sikret os ved at gemme overskudsenergi om sommeren, så vi kan dække vores underskud om vinteren. Regeringens bud på en strategi er at købe strøm fra vores nabolande, men da de har samme vejr som os, bliver det rasende dyrt – hvis der overhovedet er strøm at købe. Naboerne vil naturligt nok sørge for sig selv, inden de sørger for os. Og med søkabler, der så let som ingenting kan saboteres, er det også teknisk en meget risikabel strategi. Det billigste vil naturligvis være, at vi sørger for vores forsyningssikkerhed selv.

Energilagring bliver således afgørende for vores evne til at holde samfundet kørende i fremtiden. De eneste realistiske teknologier, der kan dække vores store behov for højkvalitet-energi, er batterier og brint. Vi kommer til at bruge begge dele. Batterier er effektive, for der er et meget lille energitab ved opladning og afladning af batterier, så vi skal lave så mange som muligt, men det virker urealistisk alene at dække behovet med batterier. Det er simpelthen for stort.

Brint fremstilles ved elektrolyse, hvor strøm sendes gennem vand, som herved sønderdeles i brint og ilt. Der er et tab i form af varme i denne proces. Brinten skal lagres under højt tryk, og det giver også et mindre varmetab. Endelig skal brinten bruges til at fremstille strøm via en stak af brændselsceller. Også hér er der et energitab i form af varme. Den almindelige tankegang er, at brint ingen fremtid har, fordi tabene gør brint for dyr. Men hér kommer fjernvarmen ind i billedet. Varmen kan pumpes over i et fjernvarmenet, og så er det pludselig ikke tab længere. Det gør brinten meget, meget billigere. Men det forudsætter selvfølgelig, at der er et fjernvarmenet at pumpe varmen over i. Det er en rigtig god grund til, at samfundet støtter op om kommende fjernvarmenet.

Denne historie er et eksempel på dét, der i EU kaldes ”sektorkobling”. Affald i én sektor kan være råstoffer i en anden. Ved at koble energilagring af brint sammen med fjernvarme elimineres spildet, og den strøm, der driver elektrolyseværket, udnyttes lige så godt som gassen, halmen, træflisen eller kullet i vores nuværende kraftvarmeværker.

Men hvorfor ikke bare køre videre med grøn biogas i vores 280.000 gasopvarmede boliger?

Fordi grøn biogas ikke er grøn!

Biogas er kemisk identisk med naturgas. Der sendes nøjagtigt lige meget CO2 op i atmosfæren ved afbrænding af de to gastyper. Myten om den grønne gas er simpelthen en myte. Det har ikke hold i virkeligheden. Men det er super godt i den politiske virkelighed. Vi må kræve, at politikerne indser, at det er den virkelige virkelighed, der gælder. Hvad de så vil stille op med deres politiske virkelighed, kan vi trygt overlade til dem selv.

Så ja, politikere, kom nu i arbejdstøjet og skab de rammebetingelser, der gør, at almindelige mennesker har råd til fjernvarme. Hvis der så bliver overskud af biogas, kan vi sælge det til udlandet. De er forslugne og brænder det gerne af med god samvittighed med henvisning til deres politiske virkelighed.

Det vil selvfølgelig være bedre helt at lade være at producere biogassen. Det kommer, når vores politiske politikere opdager, at den eneste fremtid for vores med rette udskældte landbrug er såkaldt regenerativt landbrug. Dét har ikke noget overskud af gylle. Når vi har dét på plads (og igen kan få rent grundvand, søer, vandløb, fjorde, bælter og have), må vi lukke en masse biogasanlæg, fordi de ikke kan skaffe biomasse at fodre anlæggene med. Derfor er det en rigtig dårlig idé at blive ved med at poste milliarder af skattekroner i nye biogasanlæg. De penge kan bruges langt bedre.

Du har meget at lære, Hr. Aagaard. Hvis du ikke orker det eller ikke kan finde ud af det, bedes du træde tilbage som minister og overlade posten til en mere kompetent person. Det burde ikke være svært at finde en sådan.