Vi står ved en skillevej

Vi står ved en skillevej. Vi kan fortsætte som nu, eller vi kan lægge vores liv fundamentalt om. I første tilfælde styrer vi med sikker hånd mod en ubeboelig klode. I andet tilfælde har vi håbet om at kunne rette op på de sidste 100 års skader og kunne give en beboelig planet videre til de kommende generationer.

Vi arbejder med den grønne omstilling, men det går alt for langsomt. Vi griber fat i nogle teknologiske fix og luller os i søvn med, at nu er den klaret, vi kan bare fortsætte med at leve det gode liv, sådan som vi er vant til. Det er desværre en illusion. Teknologiske løsninger kan mindske problemet. Det er kun os mennesker, forbrugere og vælgerne, der kan løse det. Men det kræver viljen til at gøre det.

Trods overvældende videnskabelig dokumentation om de fossile brændstoffers katastrofale virkninger øges forbruget heraf år efter år. En betydelig vækst i vedvarende energi har ikke hidtil kunnet dæmme op for verdens appetit på de dødelige fossile brændstoffer. Omfanget af flyvning, som notorisk er dybt skadelig for klimaet, fortsætter med at stige. Senest har vi en ny rekord for passagertallet i Kastrup lufthavn i påsken i år, og regeringen støtter en udvidelse af kapaciteten fra 30 til 40 mio passagerer om året. Regeringen sætter gang i nye motorvejsbyggerier, skønt transport sammen med landbrug er den mest udledende sektor. Vi forbrugere øger vores forbrug af tøj, skønt vi allerede har alt for meget, og tøjproduktion er noget af det mest klimabelastende. Vores forbrug af kød er uændret, skønt landbruget efterlader en kolossal regning til rensning af grundvand, vandløb og søer, fjorde og have og udpiner jorden – og udleder enorme mængder drivhusgasser. Regeringen fejrer, at gasproduktionen fra Thyrafeltet er oppe på fuld kapacitet igen og har velsignet åbningen af ny produktion fra Hejre-feltet. Biogas anses for ”grønt”, selv om det kemisk er helt identisk med naturgas og udleder præcis lige så meget CO2, når vi brænder det af. Vi importerer enorme mængder af træflis på trods af, at fældning af skov er ødelæggende for biodiversiteten og de fældede træer ikke længere kan opsuge drivhusgasser fra luften.

Men hvad så med treparten? Det positive ved treparten er, at lavbundsjorder skal vådlægges og tages ud af landbrugsdrift. Foreløbig er der bare ikke sket ret meget andet end, at vi er ved at opbygge et enormt bureaukrati. Vådlægning af lavbundsjorderne er ikke kommet i gang endnu, og vi véd ikke, om vi overhovedet kommer i mål. Hvis det lykkes, er det positivt, men det er meget langt fra tilstrækkeligt. Hovedproblemet er landbrugets enorme husdyrhold, som er årsagen til alle de klima- og miljøproblemer, landbruget afstedkommer – ikke bare i Danmark men også i troperne, hvor enorme arealer regnskov er fældet for at dyrke soya til de danske svin. Hovedproblemet gør treparten ikke noget ved. Der er ingen grund til at tro, at husdyrholdet bliver reduceret, og dermed er der heller ikke grund til at tro, at tilstanden i grundvand, vandmiljøer og havet bliver væsentligt forbedret.

Regeringen mener selv, at klimalovens mål for reduktion af CO2 på 70% bliver indfriet. Regeringens vagthund, Klimarådet, mener, at regeringen har anvist en vej til de 70%, selv om der er usikkerheder undervejs. Faktum er, at vi er meget, meget langt fra målet. Grunden er, at CO2-udledninger fra afbrænding af biogas, halm og træflis ikke regnes med, ligesom udledningen fra syntetiske brændstoffer og tilsætningsstoffer til brændstof heller ikke regnes med. Vi ser også bort fra udledningen fra international skibsfart og flyvning. Vi ser dermed bort fra omkring halvdelen af Danmarks udledninger. Måske når vi 70% på den halvdel af udledningerne, vi regner med, men det udgør altså kun omkring 35% af alle udledningerne. Regeringen vildleder os til at tro, at det er meget bedre, end det rent faktisk er. De tror vist endda selv på det! De kan ikke undskylde sig med uvidenhed. Det er deres forpligtelse at sætte sig ind i sagerne, og hvis de ikke vil det, må de nedlægge deres hverv, så vi kan få en anden regering.

Regeringen kunne godt gøre noget ved det, men de er så glade for indtægterne fra olie og naturgas i Vesterhavet, og de gør sig store anstrengelser for at belaste erhvervslivet mindst muligt. Så skidt med, at klimaet går ad H. til, vi siger bare, at det gør det ikke, og hvis det alligevel gør det, er det ikke vores skyld. Vi reducerer med 70% i 2030 og 100% i 2045 eller 2050. Altså på regeringens måde. Klimaet er ligeglad. Det retter sig ikke efter politikernes søforklaringer men udelukkende efter indholdet af drivhusgasser i atmosfæren. Vi har et kæmpe problem, fordi den politiske virkelighed er afgørende anderledes end den virkelige virkelighed. Hér i løgnens tidsalder kan politikerne slippe afsted med næsten hvad som helst – i den politiske virkelighed. Og mens de soler sig i deres bedrifter i den politiske virkelighed, går klimaet amok, fordi det følger den virkelige virkelighed.

Det er hér, du kommer ind i billedet. Du skal først og fremmest erkende, at klimaet er et problem, der truer dig selv og din familie, specielt dine børn og børnebørn. Hvad tror du, det vil betyde for dem, hvis der pludselig er 2 milliarder klimaflygtninge? Tror du, vi kan afvise dem ved grænsen? Hvor vil du få mad fra, hvis klimaet og landbrugets tåbelighed har umuliggjort dyrkning af afgrøder i stor skala i Danmark? Hvordan vil du beskytte dit hjem og dine ejendele mod enorme vandmasser fra regn og stormfloder? Tror du, det bliver gratis? Tror du, dit forsikringsselskab vil tage regningen? Hvor vil du få drikkevand fra, når alt vores grundvand er forurenet af kemikalier fra landbruget? Tror du, du ser ind i en fredelig verden, hvor alle disse problemer bliver løst ved, at verdens politikere sætter sig og snakker sig pænt til rette om en løsning?

Situationen er dybt alvorlig. Det går den gale vej med næsten alting. Vores politikere vil for enhver pris opretholde den verden, vi kender. Statsministeren har udtalt, at vi skal fortsætte det gode liv, så klarer politikerne og teknologien klimaproblemet. Men det gør de ikke. Det er en illusion – eller en løgn, om du vil!

Hvad er det så, du kan gøre?

Først og fremmest skal du vælge nogle politikere, der tager klimaproblemet alvorligt. Der er ikke så mange af dem, men de findes! Ja, der er også andre problemer: krig, toldsatser, hungersnød og meget andet. Hvis vi skubber klimaet ned i bunden af vores prioriterings- og opmærksomhedsliste, er det den visse død for vores efterkommere. Og det bliver ikke nogen rar død!

Du kan gøre en masse selv. Læg dine madvaner om, så kød er noget festligt, du kun spiser lejlighedsvist. Spis sundt og i alt væsentligt økologisk. Indret din hverdag, så du ikke behøver køre så meget rundt som i dag. Hold ferie i Danmark, Skandinavien eller Nordeuropa – hold op med at flyve, med mindre det er i erhvervsøjemed, eller du skal besøge familie eller nære venner i andre verdensdele. Lad være med at købe nyt tøj, så længe du har brugbart tøj i klædeskabet. Gå i genbrugsbutikker. Skær ned på dit forbrug af læskedrikke, øl, vin og spiritus. Giv væk, hvis du har ting, du ikke bruger.

Hvordan rimer det med ”det gode liv”? Det kan sagtens rime. Vi skal forstå, at livskvalitet ikke er bundet op på forbrug. Vores liv bliver meget rigere, hvis vi forbinder os med naturen, kommer ud i naturen, oplever den – uden at lade os distrahere af musik eller mobiltelefon. Hvis vi bliver opmærksomme på værdien af venskaber og fællesskaber. Hvis vi bliver bevidste om glæden ved at gøre noget for andre. Opleve sammen med andre. Skabe sammen med andre og indgå i spirituelle fællesskaber med andre. Som mennesker er vi udstyret med potentiale til langt mere end bare glæden ved forbrug og stoltheden ved at kunne forbruge mere end andre.

Dette er en ny tidsånd, et paradigmeskifte. Det sker kun, hvis vi er rigtig mange, der slutter op om det – men så er det til gengæld en uimodståelig kraft. Hvis vi ikke gør det, er vi og især vores børn og børnebørn fortabte. Vi står ved en skillevej. Det er nu, du skal handle – i morgen kan det være for sent.