Brug overskudsvarmen

Industrien og erhvervslivet laver en masse overskudsvarme, som de betaler for at slippe af med via store køleanlæg, der blæser varmen ud til gråspurvene. Vi har 400 fjernvarmeværker, der køber el, træflis, halm og naturgas for at lave varme. Nu er det jo nærliggende at føre overskudsvarmen over i fjernvarmenettene. Så kan man spare noget af den energi, der ellers ville blive brændt af i varmeværkerne, og det er godt for klimaet.

Det er også regeringens strategi, men så har den lavet et prisloft på overskudsvarme. En begrænsning på, hvad fjernvarmeselskaberne må betale for overskudsvarme. Formålet er at beskytte varmeforbrugerne mod skyhøje varmepriser, hvis deres fjernvarmeselskab indgår dårlige aftaler om indkøb af overskudsvarme. Det er også meget fornuftigt.

I praksis er prisloftet så højt, at der stort set ikke udnyttes overskudsvarme på trods af, at vi har verdens højeste dækning med fjernvarme og dermed fantastiske forudsætninger for at udnytte overskudsvarme på denne kloge måde. Med det gældende prisloft er det billigere for varmeværkerne at brænde el, træflis, halm og gas af end at købe overskudsvarme. En anden bestemmelse siger, at varmeværkerne skal bruge det billigste brændstof. Lovgivningen spænder ben for udnyttelse af overskudsvarme.

Lovgivningen er isoleret set fornuftig nok. Forbrugerne skal ikke betale overpris for varme. Værkerne skal ikke købe dyrt brændstof, hvis der er et billigere alternativ. Erhvervslivet skal have en rimelig pris for deres overskudsvarme. En gordisk knude.

Hvis vi vil finde en løsning på problemet, må vi se på samfundets overordnede interesse. Det er helt oplagt, at samfundet har en interesse i, at overskudsvarme udnyttes og fortrænger andet brændstof i varmeforsyningen. Det er godt for klimaet og vores klimaregnskab, og det er simpel sund fornuft. Det skal vi da gøre. Men hvordan?

Det er ikke al overskudsvarme, der kan udnyttes. Hvis kilden til varmen ligger for langt fra det nærmeste fjernvarmenet eller mængden af overskudsvarme er for lille, kan det ikke svare sig at udnytte den. Men vi har masser af virksomheder, der både har en passende mængde overskudsvarme og ligger passende tæt på det nærmeste fjernvarmenet. Vi skal selvfølgelig indrette os, så deres overskudsvarme kan udnyttes. Det kan vi gøre ved, at Staten går ind og dækker differencen fra prisloftet op til den pris, der ville give balance i regnskabet.

Statens interesse er først og fremmest sparede CO2-udledninger, men det har også en værdi i sig selv, at forbruget af energi falder. Især på vindsvage vinterdage, hvor el-produktionen fra vind og sol er lav, vil udnyttelse af overskudsvarme reducere det beredskab, vi er nødt til at have for at kunne dække samfundets energibehov, skabe forsyningssikkerhed. Hvis dette beredskab kan reduceres med bare nogle få procent, er der tale om en svimlende stor besparelse. Det reducerer også vores afhængighed af udlandet, som reelt leverer vores beredskab for forsyningssikkerhed i dag – med skyhøje elpriser til følge.

Vi har et detaljeret overblik over hvor meget overskudsvarme, der genereres hvor, og hvor vores fjernvarmeværker ligger. Det er en stor men simpel planlægningsopgave at identificere alle de virksonheder, hvor udnyttelsen af overskudsvarme giver god samfundsmæssig værdi. Dermed kan vi også relativt simpelt beregne, hvad det vil koste Staten, og hvor stor en CO2-udledning, der undgås. Så kan vi beregne besparelsen på CO2-udledning, sparet energiimport og sparet beredskab for forsyningssikkerhed. Dette regnestykke skal gå op hver gang vi laver et projekt til udnyttelse af overskudsvarme.

Man kunne også overveje, om ikke erhvervslivet burde betale en afgift for at smide varme ud. Overskudsvarme er i dag affald, men modsat alt andet affald i samfundet koster det ikke noget at smide det ud. En sådan afgift ville i første omgang motivere erhvervslivet til selv at udnytte så meget overskudsvarme som overhovedet muligt og i anden omgang til at indgå aftaler med fjernvarmeselskaberne om levering af overskudsvarme.

Erhvervslivet er en dynamisk størrelse. Selv om en fabrik eller et forretningscenter kan levere overskudsvarme i dag, er der ingen garanti for, at de også kan i morgen. Virksomheder kan flytte eller gå konkurs. Denne risiko er Staten også nødt til at gå ind og dække. Det er ikke rimeligt at overlade det til forbrugerne at dække denne risiko af.

I planlægningen af samfunds- og erhvervsudviklingen bør vi også prioritere, at nye kilder til overskudsvarme placeres i nærheden af fjernvarmenet, og at udnyttelsen af deres overskudsvarme bliver en betingelse for godkendelse af deres placering og virke. Her tænker jeg blandt andet på kommende brintanlæg, der laver brint af overskudsstrøm om sommeren og bruger brinten til at lave el til elnettet på vindsvage vinterdage, hvor vi har underskud.

Hvis der ikke sker forandringer i betingelserne for udnyttelse af overskudsvarme, vil der ikke ske noget. Så vil vi spilde en guldrandet mulighed for besparelser. Regeringen bør straks igangsætte et udredningsarbejde, der identificerer potentialet for udnyttelse af overskudsvarme og beregner, hvad Statens bidrag vil blive, og hvor stor den samfundsmæssige besparelse på en sådan indsats vil være. Mit bedste gæt er, at der vil være et komfortabelt overskud. Det er alt for tidligt at afskrive muligheden for at udnytte overskudsvarme.