Når vi nu véd …

Hvis du spørger danskerne, om de vil have rent drikkevand eller hellere vil have drikkevand med PFAS, pesticider og nitrit, vil mindst 98% stemme for rent drikkevand.

Hvis du spørger danskerne, om de helst vil have rene søer, vandløb, fjorde og have med fisk, vanddyr og vandplanter eller hellere vil have uddøde vandmiljøer med fedtemøg, vil mindst 98% stemme for rene søer, vandløb, fjorde og have.

Hvorfor er der så ikke et solidt flertal i Folketinget for at skaffe os rent drikkevand og rene vandmiljøer?

Vi véd, at en omlægning af det konventionelle landbrug til regenerative metoder vil stoppe forureningen af grundvand, søer, vandløb, fjorde og havet. Vi véd, at vi ved at dyrke jorden regenerativt kan brødføde langt flere mennesker, end det konventionelle landbrug brødføder i dag.

Vi véd, at behovet for import af foderstoffer til landbrugsdyrene falder helt bort, hvis vi omlægger til regenerativt landbrug. Importerede foderstoffer til landbrugsdyrene er årsag til ødelæggelse af enorme arealer med regnskov i troperne, arealer der efter få års dyrkning af soya ender som savanne eller ørken.

Vi véd, at regenerativt landbrug lagrer store mængder kulstof i jorden, kulstof der kommer fra CO2, som planterne optager fra atmosfæren. I det konventionelle landbrug frigives kulstoffet, og landbrugsjorden ender med at være ufrugtbar – mens den frigjorte CO2 bidrager til yderligere global opvarmning og klimakatastrofer.

Når vi nu kender en løsning på problemerne, hvorfor satser regeringen så ikke på dén? I stedet vil regeringen fastholde den abnormt store husdyrbestand og bekæmpe udledningen af drivhusgasser med et kunstigt fodertilsætningsstof, Bovaer, hvis virkning på både kvæget, jorden og de fødevarer, der produceres, et totalt ukendt. Og løse problemet med de enorme mængder af gylle og staldgødning ved at sende det til pyrolyse, en teknik, hvor det opvarmes i et iltfrit rum til 600 grader, hvorved det spaltes i olie og kul, såkaldt biokul. Biokullet skal spredes på landbrugsjorden, men det er ikke undersøgt, hvordan landbrugsjorden bliver påvirket, hvis man år efter år spreder store mængder biokul på den. Biokul indeholder ikke bakterier og virus, men hvad med tungmetaller? De forsvinder ikke i pyrolysen. Og pyrolyse kræver enormt meget energi.

Vi véd, at flyvning udleder enorme mængder CO2 til atmosfæren. Al fornuft taler for, at vi skal begrænse flyvning til det absolut nødvendigste. Det er ikke gået op for danskerne. I efterårsferien 2024 havde Kastrup Lufthavn 100.000 flere passagerer end i efterårsferien 2023. Staten har lige tilbagekøbt aktierne i Kastrup Lufthavn. Dem solgte man for nogle få milliarder i 1990’erne. Nu køber vi dem tilbage for 32 milliarder. Ikke ligefrem imponerende købmandsskab. Men hvorfor betale 32 mia kr, hvis planen er at begrænse flyvning? Nej vel, det er næppe planen – men hvorfor ikke? Og millionerne ruller fra statskassen til provinslufthavnene. Kan vi virkelig ikke finde mere begavede måder at bruge skattekronerne på?

For få år siden havde vi 400.000 bygninger, der var opvarmet med naturgas. Planen var, at 300.000 af disse bygninger skulle konverteres til fjernvarme. Et enormt planlægningsarbejde blev sat i gang, men fjernvarmeprojekterne falder på stribe, fordi rammebetingelserne for fjernvarme gør nye anlæg alt for dyre. Fjernvarme er ellers en meget bedre løsning for både samfundet og boligejerne, men når man overlader prisdannelsen til det rå marked, bliver det alt for dyrt og kan slet ikke konkurrere med private varmepumper. Man kan ikke fortænke folk i at nægte at betale 40-60.000 kr om året for at varme et parcelhus op med fjernvarme, når de kan slippe for under det halve med varmepumper. Det er ikke borgerne, der er noget galt med. Det er regeringen. Hvis man har en abmition om at konvertere 300.000 bygninger til fjernvarme, er det en bunden opgave at skabe nogle rammebetingelser, hvor fjernvarmen er konkurrencedygtig. Hvis de ikke kan finde på noget mere begavet, kan de bruge nogle af de mange milliarder, der sendes efter luftfarten og tvivlsomme landbrugsteknologier til støtte for fjernvarme. Engang var fjernvarmen attraktiv – 60% af alle bygninger opvarmes i dag med fjernvarme, og det beskrives som en fantastisk succes, hvad det vitterligt også er. Men hvorfor kan vi ikke lære af dét, vi gjorde dengang?

Vores mange fjernvarmeværker rummer et fantastisk potentiale for at udnytte overskudsvarme fra industrien, men regeringen har valgt at spænde ben for det med en række krav, der reelt gør det tæt på umuligt at udnytte overskudsvarme. Så fyrer man med gas, træflis og halm i stedet og sender enorme mængder af CO2 ud i atmosfæren, helt unødvendigt.

Hvis regeringen havde opdaget, at vi har brug for brint for at lagre overskudsstrøm om sommeren og bruge den til at lave el om vinteren, ville den kræve, at der blev etableret brintanlæg ved de fleste fjernvarmeværker, så de kunne udnytte overskudsvarmen fra brintanlæggene. Med brintanlæg kan vi få fuld forsyningssikkerhed for el hele året rundt. Og overskydende brint kan bruges i transportsektoren. Men regeringens strategi for forsyningssikkerhed er at købe el i vores nabolande, når vi har underskud selv. Det er ikke gået op for dem, at nabolandene har samme vejr som os og derfor også har underskud, når vi har det. El bliver rasende dyr på vindsvage vinterdage. Regeringen tror, at det er billigere at overlade til vores nabolande at investere i forsyningssikkerhed end at gøre det selv. Det vidner om en komplet mangel på forståelse for helheden i vores energisystem og i prisdannelsen for importeret el.

Transportsektoren vil regeringen omstille til batteridrift. Dog ikke international transport med skib og fly og heller ikke togdrift og lastbiler. De skal bruge syntetiske brændstoffer lavet med såkaldt PtX. Danmark er langt fremme med forskning i fremstilling af syntetiske brændstoffer, så det er vel godt? Nej, desværre! De syntetiske brændstoffer udleder CO2 til atmosfæren, når de bliver brændt af. Det har regeringen valgt at se bort fra, og de kalder de syntetiske brændstoffer ”grønne”. Sandheden er, at de ikke er grønnere end naturgas og olieprodukter. Vi har i dag teknologi til at omstille alle transportmidler til batterier og brint, begge dele brændstoffer, der ikke udleder CO2. Hvorfor er opgaven ikke at konvertere vores transportmidler til batterier og brint?

Nu bliver jernbanen fra Fredericia til Ålborg elektrificeret, og det opfattes af mange som en stor succes, men faktum er, at det koster over 10 mia kr, forstyrrer togdriften i årevis og er følsomt overfor nedfaldne køreledninger og softwarefejl i styresystemerne. Man kunne have valgt brinttog for et langt mindre beløb, og brinttogene kan også køre til Thisted og Frederikshavn, hvis man skulle ønske det.

Samfundet er blevet utroligt kompliceret. Det kræver en enorm viden at træffe de rigtige beslutninger, og vi kan ikke forvente af vores folkevalgte politikere, at de har denne viden. De opererer i en politisk virkelighed, der på mange afgørende punkter afviger fra den virkelige virkelighed. Når udbredelsen af biogas kaldes en ”grøn succes”, er det kun i den politiske virkelighed, at det er grønt og en succes. I den virkelige virkelighed produceres biogassen af gylle og staldgødning fra alt for mange husdyr, og når biogassen bliver brændt af, kommer der CO2 ud i atmosfæren. Det er alt andet end grønt. Biogas er kemisk identisk med naturgas og akkurat lige så sort.

Hvad er det, der ligger bag alt dette – og meget andet?

Det er en mangel på helhedsforståelse.

Vores samfund er i dag et net af sammenvævede processer. Hvis man ændrer noget, påvirker det langt ud over det sted, man ændrer. Det er afgørende at forstå helheden. Denne forståelse gør det muligt at udnytte sammenhængene aktivt. EU kalder det sektorkobling. Det er nøglen til at låse op for fremtidens energisystem. Og helhedsopfattelsen er nøglen til at låse op for fremtidens bæredygtige samfund. Vi må forstå og derefter beskrive fremtidens samfund. Så må vi lave en plan, der bringer os fra dét sted, hvor vi er i dag, frem til det bæredygtige samfund.

Vi har masser af dygtige specialister i vores nutidige samfund. Helhedsforståelsen og sektorkobling er en opgave for generalister. Man behøver ikke være ekspert i vindmøllefundamenter for at planlægge udbygning af havvind, men hvis man planlægger en energiø i Vesterhavet og vil lave brint og syntetiske brændstoffer derude, har man ikke forstået ret meget.

Embedsværket burde beskæftige en masse generalister, der er upåvirkelige af erhvervslivets interesser og kan se helheden og identificere mulighederne for sektorkobling. I disse tider er embedsværket i stigende omfang politiseret, og politikerne bruger spindoktorer til at lægge afstand mellem sig selv og folket. Sådan var det ikke for bare 25 år siden. Vi må tilbage til de gamle dyder, afpolitisere embedsværket og prioritere sandhed og den virkelige virkelighed over politisk spin og den politiske virkelighed. Politikerne må erkende, at det er vigtigere at gøre tingene rigtigt end at blive genvalgt.