Søvngængerland

Vi er blevet et samfund af søvngængere. Vores planet – den eneste, vi har – er under hastig forandring, men det gør ikke indtryk. Måned efter måned sættes der varmerekorder. Orkaner er hyppigere og kraftigere end før. Isens afsmeltning fra polerne, Grønland og gletcherne accelererer. Vandstanden i verdenshavene stiger og stiger. Enorme oversvømmelser er blevet normalen. Livstruende varme og unormal tørke gør stadig større landområder ubeboelige. Kæmpestore skovbrande og omlægning af regnskov til landbrugsjord reducerer det naturlige optag af CO2 fra atmosfæren. Vi står overfor klimaforandringer, der vil medføre et massivt sammenbrud i alle civilisationer over hele kloden. Situationen er kritisk ude af kontrol. Hvad gør vi danskere ved det?

Vi fortsætter vores søvngængeragtige vandring mod det totale kaos. Meget få mennesker er klar over, hvor alarmerende situationen er – på trods af utallige videnskabelige rapporter, nødråb fra FN’s generalsekretær og klimapanel UICC samt fra utallige videnskabsmænd. Vi lytter ikke. Det interesserer os måske perifært, men det helt overvejende flertal ryster det af sig og tænker, at det nok er noget, regeringen tager sig af. Gør den så det?

Nej, tværtimod. Vores statsminister opfordrer folk til at leve det gode liv. Vi fortsætter som vi plejer, søvngængeragtigt. I efterårsferien 2024 var der 100.000 flere flypassagerer i Kastrup end året før. Det bliver præsenteret som en succes. Mette Frederiksen tror på vækst og at teknologien vil løse problemet. Er der udsigt til, at det vil ske?

Nej. Teknologi kan sætte nogle lapper på et sygt system, men den kommer ikke til at redde os. Det grundlæggende problem, vores livsstil, vores forbrug, vores helt forkerte prioriteringer af, hvad vi skal producere og forbruge, er der ingen, der bekymrer sig om. Verdens forbrug af fossile brændstoffer stiger år efter år – og regeringen giver sit bidrag ved at acceptere åbning af Hejre-feltet for produktion af olie og gas. Udledningerne af CO2 til atmosfæren stiger år for år. Det er opskriften på en snarlig katastrofe.

Vi forbruger 4 gange så mange ressourcer som jorden genskaber hvert år. Det synes regeringen er fint. Den tror på en fremtid med fortsat vækst. Det er dybt naivt og helt ude af trit med virkeligheden – men det giver stemmer ved valgene. Der er flere stemmer i at være julemand end realist. Desværre trækker denne jagt på stemmer tæppet væk under ikke bare os selv men også under alle fremtidige generationer og liv på planeten.

Vi har et mål om at reducere vores udledninger med 70% i 2030, og regeringen påstår, at vi når det. De har desværre ikke medregnet udledningerne fra afbrænding af flis, halm og biogas. Hvis vi medregner dét, er vi alenlangt fra at nå målet. ”Jamen vores målemetode er godkendt af FN”, kan man indvende, men det betyder jo bare, at målet på 70% er alt for lavt sat. Klimaet er ligeglad med vores historier og målemetoder. Det eneste, der betyder noget, er hvor meget vi udleder.

Regeringen tror, vi har god tid, for vi når 70%-målet i 2030 og 100% i 2045 (stadig med den kedelige mangel, at vi ikke medregner udledning fra flis, halm og biogas), men det er forkert. Vi har ikke god tid! Der er allerede udledt kritisk meget drivhusgas – og udledningerne fortsætter med at stige. Selv hvis alle verdens lande gik i netto-0-emission i dag, ville klimaet blive mere og mere ødelæggende mange år endnu. Vi er allerede fremme ved Paris-aftalens mål om 1,5 grads temperaturstigning. Med den nuværende kurs rammer vi formentlig 2 grader omkring år 2050 og 3 grader eller mere omkring år 2100. Det er katastrofalt. Milliarder af mennesker vil miste deres eksistensgrundlag. Der vil blive kamp om mad og vand. Der vil komme milliarder af klimaflygtninge. Dét problem løser vi ikke ved at sende nogle tusinde asylansøgere til Malawi eller 16 uheldige bådflygtninge til Albanien.

Den ”grønne” trepart tager ikke fat om rodproblemet: vores alt for store husdyrhold. Den ”historiske” aftale handler om udtagning af lavbundsjord, den laveste CO2-afgift og frivillig reduktion af kvælstofudledningen. Treparten er blot et eksempel på, at regeringen gør alt for lidt og gør det alt for sent. Den taler indsatsen op til noget, der er uden hold i virkeligheden. Og vores befolkning af søvngængere lytter andægtigt og fortsætter med at flyve, spise masser af kød, forbruge alt for meget. Hvorfor kommer der ikke et folkeoplysningsinitiativ? Vi bor i Grundtvigs fødeland. Er han gået i glemmebogen?

Vi vil så gerne være et foregangsland. Hvis indsatsen i lille Danmark skal få nogen konkret betydning i verden, skal det være ved at vise, at der er en grøn vej, hvor vores energiforsyning er baseret på vind og sol, og vores landbrug producerer et stort overskud af sunde, plantebaserede fødevarer. Men det er slet ikke dét, vi gør. Politikerne lever i en boble af politisk virkelighed og går ikke rundt i den samme virkelighed som os andre. Og vi andre er søvngængere på en planet, der er på vej til at brænde op om ganske få årtier.