Landbrugets lobby-organisation, Landbrug&Fødevarer, L&F, har som pejlemærke i forhandlingerne om den ”grønne” trepart, at ”Vi skal udvikle landbruger, ikke afvikle det”. Det er jo svært at mene andet, men hvad forstår L&F ved at ”udvikle” landbruget?
Mit bedste gæt er, at det handler om at fortsætte den nuværende udvikling mod større bedrifter, flere husdyr, mere gødning på markerne, større forbrug af sprøjtemidler og som konsekvens – større fortjeneste. Prisen for denne vision er uacceptabel dyrevelfærd, ødelæggelse af jorden, yderligere reduktion af kulstofbindingen i jorden, forurening af grundvand, åer, søer, fjorde og have med kvælstof og kemikalier, udryddelse af bier og andre bestøvere og insekter, fortsat import af enorme mængder dyrefoder, der dyrkes på ryddet regnskov samt fortsat tab af biodiversitet.
Det er en kolossalt høj pris at betale for et afkast, der svinger med priserne på kød og mejeriprodukter fra år til år og beror på omfattende landbrugsstøtte. Det landbrug, vi kender i dag, er alt andet end bæredygtigt, hverken i forhold til naturen, klimaet eller økonomien. Landbruget er gældsat til op over skorstenen.
Landbrugets bidrag til Danmarks økonomi er kun nogle få procent af BNP – i praksis ligegyldig. Landbruget beskæftiger under 10.000 årsværk, hvoraf halvdelen leveres af underbetalt, udenlandsk arbejdskraft.
Landbruget betaler ikke for den forurening, det foranlediger. Det bliver sværere og sværere at dække vores forbrug af vand med forureningsfrit grundvand, og prisen for vand stiger og stiger, fordi boringer lukkes på grund af forurening fra landbruget. Fiskebestandene i fjorde og bælter er raslet ned, men landbruget kompenserer ikke fiskerne. Det overlades til samfundet.
Til udtagning af lavbundsjorder af landbrugsdrift stiller samfundet svimlende 40 mia kr til rådighed for landmændene, men det er ifølge landmændene alt for lidt – jorden er meget mere værd. Jord, der aldrig skulle have været drænet og dyrket! Forhandlingerne om den ”grønne” trepart ser ud til at tage udgangspunkt i den laveste CO2-afgift og en forøgelse af gødningsforbruget. Det er ren idioti, både for naturen, klimaet og samfundsøkonomien. L&F har sat sig tungt på dagsordenen. Hvorfor accepterer vi det? Alle – måske på nær L&F og dele af landbruget selv – kan jo se, at det ikke er en vej frem.
L&F har fremført det argument, at vi er et landbrugsland og dermed er forpligtede til at skabe et stort fødevareoverskud, der kan være til gavn for den sultende verdensbefolkning. Men den danske eksport af kød og mejerivarer går ikke til sultende mennesker. Det er de rigeste, der har råd til at købe disse varer. Det hjælper ikke de sultende. Hvis vi dyrkede fødevarer til mennesker på vores jorder i stedet for fødevarer til dyr, kunne vi dække 10 gange så mange menneskers fødevarebehov som i dag. Landbrugslandet Danmark har en negativ proteinbalance: der er flere proteiner i det dyrefoder, vi importerer, end i de landbrugsvarer, vi eksporterer. Vi lever slet ikke op til den moralske forpligtelse, som L&F påberåber sig.
Kan vi gøre noget i stedet? Ændre landbrugets driftsformer? Ja, det kan vi! Her kommer en vision, der også udvikler landbruget, men på en måde, der er bæredygtig, klimapositiv og økonomisk selvbærende:
Vi kan lægge hele det konventionelle landbrug om til bæredygtige metoder: regenerativt landbrug, skovagerbrug, permakultur og biodynamisk landbrug. Disse driftsformer har mange fællestræk: De prioriterer livet i jorden og medfører dermed fangst og lagring af kulstof, der kommer fra luftens CO2. Husdyrholdet er bestemt af det beskedne behov for dyregødning på markerne, ikke af afsætningsmulighederne på det globale marked. Der bruges ikke hverken kunstgødning eller sprøjtemidler. Dyrene er på græs hele året, så både dyrevelfærd og dyresundhed er helt i top. Der er grønt plantedække hele året. Denne måde at dyrke jorden på gør den mere frugtbar og mere robust overfor både for meget og for lidt nedbør. Gødningsbehovet er minimalt, fordi det grønne plantedække holder på kvælstof, så det ikke damper af til atmosfæren.
Hvordan vil landbruget se ud, hvis vi indretter det sådan?
Der vil komme mange flere landbrug, der er meget mindre end i dag. I 1950 havde vi 200.000 landbrug, i dag 9.000. Løsningen på dét problem er at opdele de store brug i mindre, på 10-50 Ha. Der forbruges meget mere arbejdskraft i det bæredygtige landbrug. Hvis vi ikke kan finde den nødvendige arbejdskraft herhjemme, kan vi invitere landmænd fra andre lande. Med de rette betingelser kan vi nemt tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra både EU og lande som Ukraine.
Kan man leve af det?
Der er nogle snese landbrug, der drives efter regenerative metoder i Danmark i dag. Mange er små. Foreningen Andelsgårde ejer 3 små gårde, der er forpagtet ud til unge, veluddannede mennesker, der har et godt liv på så lidt som 4,5 Ha. Gram Slot er ved at omlægge sine 3.000 Ha til regenerativt landbrug. Søtoftegård har 40 malkekøer og eget gårdmejeri, hvor de producerer kvalitetsoste, der afsættes til københavnske restauranter og i deres egen gårdbutik. Regenerativt landbrug er en bedre forretning end det konventionelle, og så kan det fungere i tusindvis af år – hvis ikke klimaforandringerne har oversvømmet os eller gjort Danmark til en ørken forinden.
Hvis vi ønsker et landbrug, der har et netto optag af CO2 fra atmosfæren, producerer sunde, økologiske fødevarer, har et begrænset husdyrhold, der er stort nok til at dække vores eget forbrug af kød men ikke til en enorm eksport; der ikke forurener grundvand, åer, søer, fjorde og have; der fremmer biodiversiteten og som giver rum for masser af gode liv i landdistrikterne – så er fokus for den ”grønne” trepart helt forkert.
Vi kan naturligvis ikke lave sådan en landbrugsreform over få år. Det bliver et langt træk over 20, måske 30 år. Det kræver en detaljeret planlægning for hele omstillingsperioden. Det kræver masser af lovgivning, der understøtter processen. Og det kræver masser af offentlige tilskudspenge. Men det er billigere end at rydde op efter de katastrofer, det konventionelle landbrug nedkalder over vores hoveder i disse år. Hvis vi ikke gør det, vil jorden være så udpint om 20-30 år, at den ikke kan bruges til landbrugsdrift længere – og hvad gør vi så? Jo længere vi venter, des dyrere bliver det.
Det konventionelle landbrug har ikke midlerne til at rydde op efter sig selv og vil aldrig få det. Det ender under alle omstændigheder som en samfundsopgave. Hvor længe vil vi lade det konventionelle landbrug ødelægge vores jord og vand? Vil vi lade det fortsætte, til jorden, naturen, selv siger fra, og det konventionelle landbrug går konkurs? Nej, vel? Lad os komme i gang. Sæt forhandlingerne om den ”grønne” trepart på pause, indtil vi har fået tænkt os om og har fundet ud af, hvordan vi skal forme fremtiden og understøtte den med brug af skatteborgernes penge.
Sektorkobling 