Brint på vej

Mens vi i Danmark har lukket de sidste brint-aktiviteter ned, er udviklingen fortsat rundt omkring i verden. Problemet med brint er prisen. Den har længe været for høj til, at brint kunne klare sig på et frit marked. Over tid vil både forskning og storskala produktion bringe prisen ned, men hvornår bliver den så lav, at brint kan klare sig uden statsstøtte? Den danske position har været, at det sker nok aldrig, og så er vi blevet stående på perronnen, mens togene kører videre…

World Economic Forum har lige frigivet en interessant analyse af brint. De refererer til et studie fra 2019 fra den amerikanske Argonne National Laboratory, som har analyseret de enkelte komponenters bidrag til brintprisen og har fundet, at 50% af prisen hidrørte fra brintlageret og de kompressorer, der opretholder trykket mens 35% hidrørte fra transport af brinten fra produktionsstedet til forbrugsstedet. Kun 15% hidrørte fra den elektrolyse, som frembringer brinten.

I 2019 kostede brint 13-16$ pr kg i detailsalg. En tilsvarende mængde diesel kostede 4-5$. En californisk startup-virksomhed, Verne, har siden 2020 arbejdet på at reducere omkostningerne til lager og kompressorer og har skåret 40% af omkostningerne væk. De anfører, at yderligere reduktioner vil følge af forskning og masseproduktion. Elektrolyseenhederne vil også blive billigere, og det er værd at tage med, men da de kun udgør 15% af prisen, batter det ikke så meget.

World Economic Forum har regnet sig frem til, at brint til tung transport i dag er konkurrencedygtigt med diesel. Med en forventning om faldende brintpriser og stigende priser på fossile brændstoffer vil denne balance forskydes til fordel for brint.

I Danmark er fjernvarmen udbredt overalt i landet og dækker mere end 60% af vores varmeforbrug til boligopvarmning. Det åbner for to fantastiske muligheder:

Hvis vi laver brintanlæg ved siden af fjernvarmeværkerne, kan de bruge den overskudsvarme, der dannes ved elektrolysen. Det vil skære omkring 5% af prisen på brint.

Med et potentiale på 400 brint-tankningssteder fordelt over hele landet er der ikke noget behov for transport af brint. Det forbruges dér, hvor det produceres. Det skærer yderligere 35% af brintprisen. Medregnes besparelserne på brintlageret, som dokumenteret af Verne, kommer prisen på brint så langt ned, at brint bliver billigere end diesel og kan konkurrere mod direkte el. Det er ikke bare lastbiler og fly, der har potentiale for et skift til brint. Brint bliver også konkurrencedygtigt for personbiler, tog og skibe. Specielt i de større byer er det interessant at etablere et alternativ til elbiler, da det vil være både teknisk, trængselsmæssigt og økonomisk uoverkommeligt at etablere ladestandere nok, hvis alle byboernes biler bliver elektriske.

Men festen slutter ikke hér: Vi kigger ind i en fremtid, hvor al vores energi skal komme fra vind og sol, men som vi allerede ser, fluktuerer elproduktionen med vejret, og solceller giver stort set ingenting i de 4 mørkeste måneder. Vi kan dække underskuddet i vintermånederne med el indkøbt på de internationale elbørser, men dér kan vi ikke vide, hvad prisen bliver. Oliekrisen i 1970’erne og gaskrisen i 2022 viste, hvor sårbart samfundet er overfor stærkt svingende energipriser. Løsningen er at klare os selv, uden import af energi. Brint er løsningen på dette problem.

Vi skal producere al den energi, vi bruger på et år, med vores egen vind og sol. Der er alt for meget om sommeren og alt for lidt om vinteren. Vi skal bruge overskuddet om sommeren til at opbygge lagre af brint, og lagrene skal tømmes om vinteren, idet vi dækker vores energiunderskud ved, at vi producerer el af den lagrede brint.

Når vi laver de 400 brintanlæg ude ved fjernvarmeværkerne, skal vi bare gøre lageret stort nok og så tilføje et kraftværk, der med brændselsceller laver brint om til el. Ligesom ved elektrolyse kan varmetabet nyttiggøres i fjernvarmenettene. Det er regulerbar kapacitet, som vi i dag dækker med kul, olie, gas, flis og halm; alle brændsler, som danner og udleder CO2, når de bliver forbrugt. Brændselscellerne udleder ikke andet end el og kemisk rent vand. Dette princip vil give et stort bidrag til reduktion af Danmarks udslip af drivhusgasser.

Omkostningerne til brintanlæggene kan deles mellem transportsektoren og energisektoren, hvorved begge sektorer kan se ind i en fremtid med billig energi og fuld forsyningssikkerhed.

I lande uden eller med meget lidt fjernvarme kan de stadigvæk få økonomi i at bruge brint, hvilket Sydkorea har forstået. De er ved at rulle brint ud over hele landet. Danmark har en helt enestående position i kraft af vores store udbredelse af fjernvarme. Det er et potentiale, vi har opbygget gennem over 50 år. I dag er det en gave fra fortiden til nutiden og fremtiden. Det vil være særdeles begavet at takke ja til denne gave. I en konkurrencestyret, global økonomi vil dét at kunne levere energi 10-20% billigere end alle andre lande i Verden give vores eksportindustrier et fantastisk løft. Og forsyningssikkerhed har også en kæmpe betydning, ikke bare for vores industri men også for udenlandske virksomheder, der måtte påtænke at investere i aktiviteter i Danmark.

Teknologien er der allerede. Lad os bruge den.