Vi skal have kåret en danmarksmester i idioti. De seneste halvandet år har budt på en perlerække af love og lovforslag, der er helt afkoblet fra virkeligheden og udtrykker en mangel på jordforbindelse, der bedst kan beskrives som idioti.
Hvis vi skulle tage alle samfundsforhold med, ville opgaven blive uoverkommelig, og materialet fylde flere bøger, som kun meget få ville læse. Vi vil derfor begrænse danmarksmesterskabet til sagsområderne energi og forsyning, miljø, landbrug og transport.
Vi starter med at nominere de mest eklatante eksempler på idioti indenfor disse områder, hvorefter vi udvælger en bronce-, sølv- og guldvinder. Vinderne får ikke andet ud af det, end at de skal skynde sig mere end alle de andre nominerede med at rette op på de tåbeligheder, de har forårsaget. Men det har alle travlt med!
Det skal lige tilføjes, at listen ikke er udtømmende, men man skal jo stoppe et sted…
Nu de nominerede:
1) Lavbundsjorder: Vi havde en udmærket beslutning om at udtage 100.000 Ha lavbundsjorder af landbrugsdrift og vådlægge dem eller tilplante dem med skov. Herved ville de holde op med at gasse CO2 op i atmosfæren. Det lod man bare være med at gøre, og så gassede de CO2 af, så mange af dem ikke har et højt kulstofindhold længere. ”En god nyhed for klimaet”, sagde klimaminister Lars Aagaard. Vurdér selv det meningsfyldte i denne udtalelse.
2) Energiø i Vesterhavet: Den har ingen brug for. Den kan ikke noget, vi ikke kan lave uden. Den var budgetteret til 13 mia. Så var der nogle hjerteløse ingeniører, der regnede på det, og så kostede den over 50 mia, hvorefter den blev lagt i mølpose. Tak. Skatteborgernes lommer er ikke bundløse.
3) Lynetteholmen: Et projekt, der vil blokere en dyb rende, der leder salt vand fra Kattegat ind i Øresund. Et projekt, som nogen måske en dag vil bruge til boliger, som nogen måske har råd til at bo i. Prisen for infrastrukturen, der skal bringe dem til og fra deres boliger, bliver astronomisk, og trafikken skal ledes tværs gennem København. Det er svært at finde et dummere sted at opføre 75.000 nye, overflødige boliger. Lynetteholmen har allerede spredt enorme mængder af bundslam i nærområdet, og det er kun en begyndelse. Byggeriet forudsætter, at et meget stort tusindtal af lastbiler kører jord tværs gennem København og ud til Lynetten. Lynetteholmen er måske til gavn for nogle, der ikke er københavnere endnu, men den vil være til gene for de fleste af dem, der er københavnere nu og i mindst de næste 100 år. Hvad er pointen overhovedet med at bygge?
4) Udvidelse af Københavns Lufthavn: Trafikken nærmer sig rekordåret 2019 med 30 mio passagerer. Udvidelsen vil bringe kapaciteten op på 40 mio. Hvordan er det lige med flyvning? Kan vi reducere emissionerne ved at flyve 30% mere?
5) Den tredje Limfjordsforbindelse over Egholm vest for Ålborg: Et +10 mia kr stort projekt, der skal aflaste trafikpresset på den nuværende Limfjordsbro og -tunnel. Ja, men hvem ser en fremtid med stigende trafikmængder? Hvorfor ikke arbejde på at begrænse trafikken, for eksempel ved at udbyde bedre og mere frekvent offentlig transport? Hvorfor ødelægge et grønt åndehul tæt på Ålborg?
6) Gasledningen fra Næstved til Nakskov: Budgetteret til 768 mio kr og med 25 industrivirksomheder tilsluttet, svarende til 30,7 mio kr pr virksomhed. Nu er den næsten færdig. Pris 1,4 mia kr og én (én!) virksomhed tilsluttet. Idiotien behøver ikke yderligere forklaring. Det har ellers ikke skortet på advarsler!
7) Elektrificering af jernbanen Fredericia-Ålborg: Budget +10 mia kr. Vil forstyrre togtrafikken i byggeperioden. Sikringsanlægget skal integreres med kørestrømsanlæggets styring. Køreledninger slides og falder jævnligt ned. Hvorfor ikke bare køre med brinttog i stedet? Der er købt nye tog, men de kunne lige så godt have været brinttog. Ingen investeringer bortset fra nogle få tankanlæg for brint. Ingen ændringer af sikringsanlægget. Ingen trafikale forstyrrelser, heller ikke i driftsfasen. Langt billigere. Brinttog kan køre forbi Ålborg helt op til Skagen. Eller til Holstebro-Struer-Thisted. Eller på alle andre skinnestrækninger, også i udlandet (Tyskland og Sveriges kørestrømsanlæg er på 15 KV, Danmarks på 25 kV). Trafikministeriets begrundelse: Der er en god business-case i elektrificering. Så gider de ikke interessere sig for, at der er en langt bedre business-case med brinttog. Og der var ingen, der kunne vække politikerne.
8) Etablering af NEKST-udvalget: Det koster ikke direkte noget, men det flytter det reelle ansvar for at styre samfundets udvikling fra regering og Folketing til en de facto industriel lobbyistgruppe. Det er at sætte ulven til at vogte får. Man må regne med et vist spild…
9) Brintrør til Tyskland: Regeringen er forgabt i tanken om eksport af brint til Tyskland og vil bruge +30 mia kr på at bygge en brint-rørledning derned. Man har slet ikke forstået, at vi de næste 20-30 år selv skal bruge al den brint, vi kan producere. Måske kan vi begynde at eksportere brint i 2050, men hvis vi binder os til en eksport nu, risikerer vi at skulle dække det indenlandske forbrug ved at importere brint! Vent med byggeriet, til vores eget brintbehov er dækket, og lad tyskerne betale en fair andel af røret, hvis de vil købe vores brint.
10) Énsidigt (énøjet?) fokus på elbiler: Med det relativt lille antal elbiler, vi har nu, er det ikke svært at finde nye pladser til ladestandere til at dække behovet for opladning, men det er helt urealistisk at tro, at alle bybiler i de større byer kan køre på el. Vi kan ikke lave ladestandere ved alle offentlige parkeringspladser, og hvis vi prøvede, ville det gøre byerne ufremkommelige på grund af gravearbejder i årevis – og selv det er ikke nok. På Østerbro i København har de i årevis solgt 15% flere beboerlicenser til parkering, end der er offentlige parkeringspladser. Smart at sælge den samme vare to gange, men med hensyn til opladning: helt håbløst. Mindst halvdelen af bybilerne skal være brintbiler, med mindre vi vil jage alle de gode skatteborgere ud af byerne.
11) Omstilling fra gasopvarmning til fjernvarme: Regeringen vil omstille 300.000 boliger fra gasfyr til fjernvarme inden 2035, men rammebetingelserne for etablering af nye fjernvarmenet er så håbløse, at det ikke vil ske. En stribe fjernvarmeprojekter er allerede opgivet, fordi fjernvarmen – på grund af rammebetingelserne! – er for dyr, og det har regeringen ikke planer om at røre ved. Det er ikke liberal politik at blande sig. Så får vi varmepumper i stedet og forspilder en historisk chance for at få mere fjernvarme, som er bedre både for forbrugerne og samfundet.
12) Prisloft på spildvarme: Loven skal beskytte fjernvarmeforbrugerne mod for høje varmepriser, hvilket er fornuftigt. Men det er ikke fornuftigt at løse dette dilemma ved at skabe betingelser, hvor spildvarmen ikke kan udnyttes. Man skulle have beskyttet forbrugerne med statsgarantier i stedet.
13) Mangel på planlægning: Den grønne omstilling er danmarkshistoriens største projekt. Vi har endnu ikke en vision af, hvordan 0-emissionssamfundet ser ud. Ingen kender vores mål. Ingen har lavet en strategi eller en plan for at nå derhen. Intet budget. Vi investerer milliarder hvert år helt i blinde. Det er et kolossalt svigt. Det er regeringens ansvar, og den kan ikke købe sig fri med NEKST-udvalg eller andre aktører, hvis mål er at tjene flest muligt penge til sig selv. På med vanten! Det kan gøres, og det skal gøres! Ingen virksomhed kunne finde på at investere milliardbeløb uden et mål, en forretningsplan og en organisation til at eksekvere planen. Hvorfor kan regeringen? Det her er ikke Matador, det er virkeligheden, kære politikere!
14) Ingen forståelse af energibalance i elforsyningen: Vi vil ende med, at al energi skal komme fra vind og sol i 2050, men der er ingen, der har overvejet, hvor energien skal komme fra på grå og vindsvage vinterdage. Regeringens strategi er at købe strøm i vores nabolande, men de har det samme vejr som os. Hvad mon det kommer til at koste – hvis der overhovedet er strøm at købe? Vi prøvede at være i lommen på internationale energibørser efter oliekriserne i 1970’erne, og det var bestemt ikke nogen fest. Har vi virkelig intet lært? Løsningen er sæsonlagring af energi. Vi kan lave et overskud om sommeren og gemme det til om vinteren, så vi har fuld indenlands balance hen over hele året. Brint er den eneste energibærer, der kan skaleres op til de nødvendige mængder i dag. Vi er på vej ind i brintsamfundet, men regeringen har ikke opdaget det. Er det rettidig omhu? Er uvidenhed eller uduelighed ansvarspådragende?
15) Udvinding af olie og gas fra nye oliefelter i Vesterhavet: Energistyrelsen sagsbehandler en ansøgning om udvinding fra Hejre-feltet samt et andet felt, hvor ansøgeren vil eksportere al gassen til udlandet til brug for fremstilling af plastic. FN har sagt, at alle nye felter skal opgives, hvis vi vil nå Paris-aftalens mål. Danmark er initiativtager til en FN-organisation af lande, der arbejder for stop for ny udvinding af fossile brændsler. Regeringens holdning er rystende dobbeltmoralsk, og Dan Jørgensen har tabt enhver troværdighed.
16) CO2-afgift på landbruget: På dette område svinger regeringen macheten, men opgaven er forkert formuleret: Det handler om at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Det kan ske ved at omlægge landbruget til regenerativt landbrug eller andre naturnære driftsformer. En afgift vil blot medføre konkurser og derefter formentlig sammenlægninger til færre, større, mere industrialiserede brug med større udledninger, ejede af kapitalfonde. Og landbruget er allerede dybt forgældet. Man vil prøve at plukke hår af en skaldet og tror, landbruget så af sig selv lægger driften om. Men de har ingen penge at gøre det for, og for at strø salt i såret vil regeringen opkræve en CO2-afgift. Hvor klogt er det lige?
17) Dieselafgift og lufthavnsafgifter: Vores dieselafgift ligger ca 1 kr under Tysklands pr liter. Masser af tyske lastbiler tanker i Danmark hver dag. Det giver over 1 mia i statskassen om året. Regeringen vil – måske – lægge 40 øre på dieselafgiften. Hvem tror, det vil hjælpe? Diesel og benzin burde stige med 5-10 kr pr liter, hvis prisen skulle afspejle skadevirkningerne på samfundet og klimaet. Lufthavnsskatten i Danmark har været 0 indtil nu, hvor den stiger til et niveau langt under vores nabolandes. Kastrup suger trafik til sig, fordi det er den billigste lufthavn i Skandinavien. På bekostning af vores naboer. Regeringen stritter imod at gøre noget, endsige harmonisere med vores naboer. Det er nemme penge, og godt naboskab er jo brødløst. Længe leve konkurrencen!
18) Forskning: Det er besluttet, at danske forskningsmidler skal investeres i områder, hvor Danmark har en styrkeposition. Næsten alle danske forskningsmidler indenfor grøn omstilling bliver brugt til at udvikle enheder, der kan lave methanol og ammoniak af brint og for methanols vedkommende også af CO2. Methanol skal bruges i skibe, tog og fly, men det udleder lige så meget CO2, når det bliver brændt af, som diesel, det er bare meget, meget dyrere og kræver masser af energi. Ammoniak skal bruges som gødning i landbruget, men hvis vi omlægger landbruget til regenerativt landbrug (fordi vi synes, det er bedre, at landbruget opsuger CO2, end at det udleder det), bruges der ikke gødning. Vi har hverken brug for methanol eller ammoniak. Måske er det danske styrkepositioner, fordi der ikke er andre, der er dumme nok til at smide penge efter noget, der er overflødigt.
19) Pyrolyse: Man vil brænde restbiomasse som fx slam fra vandrensningsanlæg af ved 600 grader. Herved dannes olie og gas, der kan brændes af og smide CO2 op i atmosfæren, samt biokul, som man vil sprede på markerne. Man har desværre glemt at undersøge, hvordan stadig tilførsel af biokul vil påvirke jordkvaliteten. Vil fx alle de tungmetaller, der følger med i biokullene, på sigt gøre jorden ufrugtbar og afgrøderne giftige? Det skulle man måske have undersøgt, inden man planlagde at tage flere mio tons CO2 ud af Danmarks emissionsregnskab ved at lave biokul.
20) Biogas: Biogas består af 55% methan (identisk med naturgas) og 45% CO2. CO2’en renses ud af biogassen, og methanen fødes ind i naturgasnettet. Når vi brænder biogas af, kommer der nøjagtigt lige så meget CO2 ud i atmosfæren, som når vi brænder naturgas af. Naturgassen er bare meget billigere. Ellers er det ens. Vi har allerede alt for mange biogasanlæg, og når vores husdyrbestand falder til ca 15% af dagens niveau, må vi lukke mere end halvdelen af de naturgasanlæg, vi har i dag. Men alligevel bygger vi stadig flere og flere.
21) Det konventionelle landbrugs produktion af kød og mejeriprodukter: Landbruget svarer for ca 3% af vores BNP og af vores eksport (efter fradrag af prisen for import af soyaskrå fra Sydamerika og Afrika, hvor regnskov bliver hugget med for at lave foder til danske svin). Det konventionelle landbrug står for 1/3 af de danske drivhusgasudledninger og for ødelæggende forurening af grundvand, vandløb, søer, fjorde, bælter og have. En omlægning til regenerativt landbrug vil standse yderligere forurening og udslip af drivhusgasser, føre til netto-optag af CO2, og samtidig opretholde et husdyrhold, der er stort nok til at dække den indenlandske efterspørgsel efter kød og mejeriprodukter. Og den fremtidige eksport af grøntsager og anden plantebaseret kost vil overstige værdien af eksporten af kød og mejeriprodukter i dag. Hvad venter vi på?
22) Affaldsforbrænding: Efter indførelse af affaldssortering er mængden af restaffald til forbrænding faldet. Fint. Men så har vi overkapacitet, og 10 af vores 32 forbrændingsanlæg skal lukke – fordi regeringen har besluttet, at de ikke må basere deres fortsatte drift på importeret affald, hvilket ellers er en god og fornuftig forretning, også med hensyn til klima og miljø. Regeringen udpegede de 10 anlæg, de helst ville lukke, og så udbrød der et ramaskrig. Et affaldsforbrændingsanlæg koster over 3 mia kr, og det er kommunerne, der står bag finansieringen – og også skal dække tabet, hvis deres anlæg lukker. Regeringen trækker listen tilbage og vedtager en lov om selskabsgørelse, privatisering og konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding i Danmark. Hensigten er, at det frie marked vil føre til konkurs af de 10 svageste anlæg. Det er typisk dem, der har investeret i den nyeste teknologi til at sikre ren og giftfri skorstensrøg. Ud med dem! Regeringen vil hellere have de gamle anlæg, der sviner. Afbrænding af affald skal i EU-udbud, og affaldet skal køres på kryds og tværs af landet. Det er så dumt, at der ikke er ord for det – men det er god, neoliberal politik.
Man kunne blive ved. Listen af tåbelige projekter og forslag er næsten endeløs, men dette er rigeligt. Det er utroligt, at vi har været i stand til at producere så enorme mængder af idioti på så kort tid. Tillykke med det! Forhåbentlig får regeringen en ”belønning” af vælgerne.
Og nu til udvælgelsen af vinderne af DM i idioti 2024:
På broncepladsen finder vi……nr 21, Det konventionelle landbrugs produktion af kød- og mejeriprodukter. Begrundelse: Det konventionelle landbrug er årsag til det største bidrag af drivhusgasser og en massiv ødelæggelse af miljø, natur og biodiversitet. Dets økonomiske betydning er ligegyldig for samfundsøkonomien. 80% af produktionen går til eksport og kan derfor fjernes, uden at danskerne overhovedet kan mærke det. At omlægge det konventionelle landbrug til regenerative metoder er langt den nemmeste og langt den billigste måde at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser. At lade være er at vinke farvel til vores reduktionsmål i 2030 og 2050 og fortsætte den nuværende miljøødelæggelse og dyremishandling.
Sølvmedaljen går til…………..nr 14, Ingen forståelse af energibalance i elforsyningen. Begrundelse: Uden sæsonlagring af energi kommer vi til at mangle elektricitet i vintermånederne. Samfundet kan ikke fungere uden elektricitet. Forsyningssikkerhed er et ”must” for det moderne samfund. Værditabet ved få dages ”black out”, uden strøm, er langt større end prisen for at etablere en årlig energibalance. Da brint er den eneste energibærer, der kan skaleres op til den nødvendige mængde, ser vi ind i brintsamfundet. Det vil ændre vores tilgang til andre sektorer som varmeforsyning og transport. Idiotien består i, at det er så åbenlyst men alligevel ignoreres af samfundet, fordi vi ikke ”tror” på det – men tro er et idiotisk kriterium at styre samfundsudviklingen efter.
Og danmarksmesteren i idioti 2024, guldmedaljevinder, er……….nr 13, Mangel på planlægning. Begrundelse: Idiotien hér beror også på en undladelsessynd. Når vi ikke har noget mål, nogen stratgi, nogen plan, noget budget for omstillingen af samfundet, kan den ikke styres. Det bliver rasende dyrt, fordi det bliver lobbyisternes fest, men også fordi vi uden en overordnet, tværgående planlægning ikke kan udnytte de potentielle fordele ved at koble forskellige sektorer sammen. EU har defineret sektorkobling som afgørende for omstillingen. Der ligger enormt meget energi og værdi gemt i grænsefladerne mellem sektorerne, men foregangslandet Danmark er ikke engang begyndt at overveje, hvor vi skal hen. En sikker vinder af DM i idioti!
Et stort tillykke herfra, og et håb om, at både vindere og nominerede vil arbejde hårdt på at blive fjernet fra medaljerækken og nomineretlisten i 2025.
Hvis du, kære læser, nu sidder tilbage med tanken om, at alt dette jo bare er udokumenterede påstande, så kan du finde dokumentation i de mere end 100 blogindlæg, der ligger på denne hjemmeside, www.sektorkobling.dk. Tak fordi du læste med. Jeg håber, du føler, du er lidt bedre informeret nu end før.
Mange hilsener – Sten Melson, civilingeniør, forfatter, debattør, humorist.
Sektorkobling 