Regenerativt landbrug er vejen frem

”Landbruget skal bidrage til den grønne omstilling”.

”Landbruget kan ikke køre på frihjul længere”.

”Landbruget skal betale for de miljøødelæggelser, det afstedkommer”.

Nu begynder trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift for landbruget. Skal det være 750 kr/ton CO2e ligesom industrien (bortset fra dem, der slipper billigere), eller skal den være lavere? De grønne organisationer og mange videnskabsfolk peger på 750 kr. Skeptikerne mener, det vil få mange landmænd til at gå konkurs. Hvor mange konkurser kan vi leve med? Mange fremfører lækageargumentet: Produktionen rykker til udlandet, hvis det bliver for dyrt at producere i Danmark. Kan vi forsvare en nedgang i produktionen i en verden, hvor der er udsigt til fødevaremangel?

Der er mange hensyn at tage. Vi kan ikke lægge byrder på landbruget, uden at det får konsekvenser. Men det er jo netop konsekvenser, vi vil have: nedbringe udledningen af drivhusgasser, udvaskningen af næringsstoffer til vores vandmiljøer, forureningen af grundvandet, faldet i biodiversitet og den fortvivlende dårlige dyrevelfærd. Landbruget efterlader sig en perlerække af katastrofer, og det er hidtil lykkedes at styre udenom ”forureneren betaler”-princippet.

Landbruget er ikke én homogen størrelse. Ca 9% af landbrugsjorden dyrkes økologisk, og det er langt bedre end det konventionelle, industrialiserede landbrug, der er hovedårsag til klima- og miljøproblemerne. Kulstofbindingen i økologisk dyrket jord er 6 gange større end i konventionelt dyrket jord. Økologerne kan sagtens have alt for mange husdyr og derved bidrage væsentligt til forureningen, men de sprøjter ikke, og de bruger ikke kunstgødning. Men de kan godt være med på vognen med import af soyaskrå fra Brasilien og andre tropelande og herved bidrage til ødelæggelse af regnskov.

Der er en bevægelse i gang mod mere naturnært landbrug, og hér er især det såkaldte regenerative landbrug interessant. Der er nogle få landmænd, der har omlagt deres produktion til regenerative principper, og der er ved at være en del erfaringer herhjemmefra og i høj grad også fra udlandet: Australien, England, Tyskland, Østrig og USA. Herhjemme blev foreningen Regenerativt Landbrug stiftet i 2020, og Den Regenerative Jordbrugsskole blev stiftet i 2022. Viden om regenerative metoder er således i gang med at spredes, også i vores samfund.

Det regenerative landbrug har fokus på mikrobiologien i jorden. Der foregår et fantastisk samspil mellem de planter, vi dyrker, og en mangfoldighed af levende organismer nede i jorden, herunder svampearten mykorrhizasvampe, som er ganske små men hænger sammen i et fantastisk netværk nede i mulden. Når planterne danner sukker ved fotosyntese, sender de det meste af sukkeret via rødderne ud i jorden, hvor svampene suger det op, lever af det, og til gengæld leverer de mikronæringsstoffer, som planterne skal bruge for at vokse. Det er en ægte symbiose. Begge parter har gavn af samarbejdet.

Ved denne proces flyttes kulstof fra atmosfæren via fotosyntese og svampe ud i jorden. Kulstof og mikronæringsstoffer bindes på humus, hvis der ikke lige er brug for det, når det bliver dannet. Regenerative marker har derfor ikke noget behov for gødning. Selve driftsmetoden sikrer via livet i mulden de næringsstoffer, planterne skal bruge. Men man kan forbedre både jordstrukturen og forholdene for mange andre nyttige mikroorganismer ved at tilføre kompost til markerne. Kompostering er en proces, der frigør ammoniak, som planterne har let ved at bruge i deres opbygning af de vigtige aminosyrer.

Det konventionelle landbrug bruger kunstgødning med højt nitratindhold. Hvor ammoniak er let nedbrydeligt, skal planterne bruge langt mere energi for at spalte nitrat-ionerne, og det efterlader en forsuret jordbund, der er dårlig for mikrobiologien, og hvor nitraten let kan vaskes ud. Hvis man så oven i købet slår alle svampene ihjel med fungicider, har man opskriften på en ond cirkel: naturen hjælper mindre og mindre, der skal mere og mere gødning til, kulstofindholdet i jorden falder. Det kan kun lade sig gøre til et vist punkt. De seneste tal fra FN viser, at 33% af Jordens landbrugsareal allerede var svært udpint i 2022, og det vil være tilfældet for over 90% af Jordens landbrugsjord i 2050, hvis vi fortsætter på samme måde som i dag. Tiden hvor man kunne øge sit udbytte ved at sprede mere kunstgødning er ovre. Det konventionelle landbrug er en trussel mod hele planetens fødevaresikkerhed. Der skal noget andet til!

Det regenerative landbrug opbygger jordens indhold af humus, som er små planterester, der er energilager for mikrobiologien og samtidig har den egenskab, at det kan binde vand. Marker med højt humusindhold er derfor meget mere robuste overfor både tørke og for meget regn end konventionelt dyrkede marker, der typisk har et meget lavt humusindhold. Det er humus, der gør mulden sort. Humus kitter jordpartiklerne sammen, så de ikke blæser væk, hvis der kommer en storm lige efter, at der er pløjet eller sået.

Det regenerative landbrug bruger ikke pløjning, som er meget skadeligt for mikrobiologien, fordi det vender jorden på hovedet og skærer alle svampemycelierne i småstykker, og samtidig bringer det masser af jord i forbindelse med luftens ilt, hvorved kulstof damper af som CO2 – en meget uønsket effekt både i jorden og i atmosfæren. Regenerative jorbrug bruger også grøntdække, hvor det sikres, at der gror planter på jorden hele året rundt, og de bruger fladekompostering, hvor kompost lægges ud i et lag ovenpå jorden. Planteresterne bliver trukket ned i jorden af regnorme og andet småkryb og bliver nedbrudt til humus.

I dag er der alt for mange husdyr i dansk landbrug. Det er ikke til diskussion. Det er alt andet end bæredygtigt. Men det er ikke nok at bringe husdyrholdet og landbrugsarealet i balance. Vejen frem er at genopbygge humusindholdet, kulstoflagringen, mikrobiologien i jorden. Det vil løse landbrugets problemer med klima og forurening. Køer er nødvendige, fordi græssende køer bidrager til genopbygningen af jorden. Selv om de bøvser, er kulstofbindingen i jorden så stor, at det mere end kompenserer for udledningen af methan og CO2 fra køerne. Vi kan bibeholde rigeligt med køer til at forsyne hjemmemarkedet med oksekød. Eksporten af oksekød vil falde, men til gengæld giver de regenerative marker et stort afkast af menneskeføde i form af grøntsager og korn. Vi vil kunne forøge vores landbrugseksport, fordi det er langt mere effektivt at dyrke menneskeføde end at dyrke dyrefoder. Holland har lagt en stor del af sin landbrugsproduktion om fra dyr til planter. Deres landbrugsareal svarer til Danmarks, men deres eksport af landbrugsvarer er 6 gange større målt i penge end Danmarks.

Når politikerne skal diskutere CO2-afgift, er det egentlig en helt forkert diskussion. Det regenerative landbrug er netto CO2-optagere. Regenerative landbrug er ikke en del af klimaproblemet men en del af klimaløsningen. Regenerative bønder kan være ligeglade med CO2-afgiften. Politikerne skulle i stedet diskutere, hvordan vi skaber de rammebetingelser, der skal til, for at bønderne omstiller sig fra konventionelt til regenerativt landbrug. Det ville visionære politikere insistere på.

Man kan læse om det regenerative landbrug i en meget spændende bog, der er udkommet her i 2024: ”Lysbønder” af Sofie Isager Ahl og Sille Skovgaard.