Da klimaminister Lars Aagaard fik en rapport fra Århus Universitet om, at der er en masse lavbundsjorder, der ikke længere har et højt indhold af kulstof, fordi det allerede er gasset af til atmosfæren, præsenterede han nyheden på et pressemøde som ”godt for klimaet” og en god nyhed om, at så kan vi overholde vores klimamål i 2025. Det har han fået berettiget kritik for – hele ideen med at vådlægge lavbundsjorder er jo netop, at så bliver kulstoffet nede i jorden i stedet for at gasse af. Nu har vi et stort CO2-lager i atmosfæren i stedet for et stort kulstoflager i lavbundsjorderne. Hvordan han kan få det til at blive godt for klimaet, må man vist gå til en tryllekunstner for at få en forklaring på.
Gjorde kritikken så indtryk på Hr. Aagaard? Nej, overhovedet ikke. ”På pressemødet og i den orientering, vi har sendt til Folketinget, har vi tydeligt gjort opmærksom på, at det er de tal, vi har fået fra Aarhus Universitet nu, og der kan komme ny forskning, der kan ændre det. Jeg gør det, at jeg én til én lægger de data frem, som Aarhus Universitet indberetter”, siger Lars Aagaard.
Hvis klimaministeren ser det som en fyldestgørende forvaltning af sin ministerrolle blot at fremlægge nogle data ”én til én”, hvad skal vi så egentlig med ham? Så kan vi jo klare os med en postkasse. Det er meget billigere, og så sparer vi også den CO2, som ministerbilen udleder – for ikke at tale om ministerløn og -pension plus alt det løse.
Men én ulykke kommer sjældent alene. Næppe havde røgen fra lavbundsjorderne lagt sig, før klimaministeren blev kaldt i samråd i anledning af, at plasticgiganten Ineos har indgivet ansøgning om at indvinde 25.000 tønder olie om dagen fra det danske Hejre-oliefelt. Hr. Aagaard begrundede en eventuel tilladelse med, at det var nødvendigt for forsyningssikkerheden både herhjemme og i Europa, så vi kunne blive fri af russisk gas. Der skal vist også en tryllekunstner til at forklare, hvordan olie fra Hejre-feltet kan substituere russisk gas.
Men det stopper desværre ikke hér, for Hr. Aagaard blev også spurgt, hvad Ineos ville gøre med olien. Deres ansøgning omfatter ikke ilandføring af olien gennem olierørledningen på havbunden. Man kan jo så gætte på, at den skal pumpes op i tankskibe og sejles væk. Men hvorhen og til hvad? Hr Aagaards svar: ”Jeg er ikke vidende om, hvor Ineos afsætter olien”. Olien, som angiveligt skulle bidrage til vores forsyningssikkerhed, forsvinder altså bare ud over horisonten. Om den bliver til plastic ved kun Ineos, men vi kan jo gætte…
Der er åbenbart ingen, der har informeret Lars Aagaard om, hvad der skal ske med olien. Så kan han jo ikke fremlægge noget. ”Én til én” bliver til ”nul til nul”. Indebærer det, at sagsbehandlingen af Ineos’s udvindingsansøgning bare kører videre uden denne information? Mon Hr. Klimaministeren overhovedet mener, det er relevant?
Igen ser vi her en sag, der kunne håndteres lige så seriøst af en postkasse som af Hr. Aagaard.
Er det mon gået op for Hr Aagaard, at afbrænding af fossile brændstoffer er hovedårsagen til klimaforandringer? Og at FN har opfordret til, at vi lader alle kendte og hidtil ukendte olie-, gas- og kulreserver blive i jorden for at bevare håbet om at undgå en altødelæggende klimakatastrofe? Og at Danmark som selvpostuleret ”foregangsland” selvfølgelig har en forpligtelse til at gå forrest, når det handler om at lukke for udvinding af olie, gas og kul? Hvorfor skal vi blive ved med at diskutere dette? Luk definitivt for alle igangværende og fremtidige ansøgninger om udvindingstilladelser for olie og gas i Vesterhavet. Nu!
Klimaet er simpelthen for vigtigt et område til, at vi kan have en så inkompetent, uvidende og ukvalificeret minister til at varetage det. Regeringstoppen opfordres hermed til at finde en bedre egnet kandidat til posten som klimaminister. Det burde ikke være svært.
Sektorkobling 