Kystsikringsplan?

Regeringen har barslet med en klimatilpasningsplan – den første af mange, siger miljøministeren. Det er faktisk en kystsikringsplan, men klimatilpasningsplan lyder af lidt mere, lidt finere. Der er afsat 150 mio i 2024 til indsatser på de østvendte kyster og 1,1 mia til at fortsætte den igangværende sandfodring på den jyske vestkyst de næste 5 år. Det syner ikke af alverden i betragtning af, at det er vurderet, at skaderne blot ved de seneste storme løber op i over 200 mia kr.

Som fremhævet af blandt andet Enhedslisten, Alternativet og Danmarks Naturfredningsforening er der behov for en landsdækkende plan for kystsikring. Det er der næppe nogen, der kan have meget imod. Men hvad skal der egentlig til, før man kan tale om en plan? Er det nok bare at afsætte nogle midler og fordele dem efter bedste evne? Nej, der skal mere til, før vi kan tale om en plan.

Vi må gøre os klart, hvad det er, vi vil beskytte os imod, og hvordan de aktuelle trusler udfolder sig over årene. Overordnet set vil havstigninger øge presset mod kystlinjen. Kraftigere og hyppigere storme vil stuve vandet op i fjorde og bugter. Endelig er opstuvningen af vand afhængig af retningen af vinden i stormene. Vi har statistiske data over disse ubekendte, men det siger ikke meget om fremtiden. Dét der engang var en hundredeårshændelse, er ved at være en tyveårshændelse nu og vil indtræffe endnu oftere i fremtiden. Hvor godt kan og vil vi beskytte os – og mod hvad? Det er det første, en kystsikringsplan skal fastlægge.

Vi har en landsdækkende højdemodel, så vi kan illustrere, hvilke arealer, der vil blive oversvømmet ved hvilke vandstandsstigninger. Kystdirektoratet har kort over de højeste registrerede vandstandsstigninger overalt langs kysten. Det varierer meget: Vadehavet ved Esbjerg topper med 6,13 m. Sydfynske øhav 3,55 m, Fakse Bugt 3,22 m, Køge Bugt 2,90 m, Lillebælt 2,76 m, Thy 1,79 m, Læsø 1,71 m, Jammerbugten 1,43 m osv. (Kilde: Frederiksborg Amts Avis 5. januar 2023 side 9). Dette er det værste, vi har oplevet indtil nu, men det bliver værre i fremtiden. Meget værre!

Vi har også et register over alle ejendomme og bygninger i landet. Når man sammenstiller ejendomsregisteret, højdemodellen og højvandsdata, kan man se hvilke ejendomme, der allerede nu har været oversvømmet – eller ville have været det, hvis de havde været bygget, inden højvandshændelsen indtraf. Ud fra dette materiale kan vi se, at der er rigtig mange ejendomme, der har et beskyttelsesbehov. Vi er tilbøjelige til at tænke, at så må vi beskytte dem, men det bliver uoverkommeligt dyrt, og det ville være umuligt at skaffe alle de materialer, der skulle til en sådan kystsikring. Det ville i øvrigt også tage udsigten fra de ejendomme, der netop er placeret ud til kysten på grund af udsigten.

Vi slipper derfor ikke for at tage stilling til, hvor det er fremkommeligt at investere i kystsikring, og hvor vi må opgive arealer – med eller uden bygninger.

I dag har folk forsikringer, og vi har en national, kollektiv forsikring i form af stormflodspuljen, som alle forsikringstagere betaler til. Når der er erklæret stormflod, har lodsejerne ret til at få deres skader dækket, men det siger sig selv, at det ikke kan fortsætte i det uendelige. Ved gentagne stormflodshændelser vil erstatningerne snart overstige værdien af de forsikrede ejendomme. Det er åbenlyst uholdbart i det lange løb, hvor vi får hyppigere og hyppigere stormfloder.

En kystsikringsplan skal sted for sted forholde sig til om og i givet fald hvordan stedet skal beskyttes. Samtidig skal den udnytte de muligheder, terrænet byder på. For eksempel vil det være en beskeden investering at bygge dæmninger med sluser i begge ender af Limfjorden. Herved kan et enormt område sikres for et relativt beskedent beløb. Tilsvarende kan en dæmning med en sluse fra Hundested til Rørvig sikre hele Isefjorden og Roskilde Fjord. I en fjern fortid inddæmmede vi Lammefjorden for at skaffe landbrugsjord. De foreslåede dæmninger vil kunne fungere lige så effektivt som dæmningen for enden af Lammefjorden. Man kan overjeve tilsvarende dæmninger ved mundingen af de østjyske fjorde.

Når vi kommer til tæt bebyggede områder som for eksempel København, Amager og de kystnære dele af Greve kommune, er der så store værdier på spil, at det giver mening at beskytte med dæmninger. Det er en national opgave, både på grund af opgavens omfang men også fordi det ikke giver mening at beskytte Greve, hvis vandet bare kan løbe ind over de lavtliggende områder via Vallensbæk eller Solrød kommuner. Vand respekterer ikke kommunegrænser. Vi må være fælles og solidariske, når vi kystsikrer.

Hvad så med alle de ejendomme, vi må opgive at beskytte? Vestkysten er meget udsat, og der bor relativt få mennesker. Det ville være uoverkommeligt at inddæmme hele Jyllands vestkyst. Vi må overveje situationen i vadehavsområdet, hvor store landbrugsarealer er udsatte, men resten af Vestkysten må nok se frem til, at havet gnaver sig længere og længere ind i landet. Hér vil det være rimeligt at give de lodsejere, der mister deres ejendomme, en erstatning. Vi vil også miste en masse infrastruktur som veje og nedgravede ledninger. Disse tab kan vi ikke undgå, men med en langsigtet plan kan vi undlade at foretage nye investeringer i infrastruktur og give afslag på ansøgninger om byggeri på arealer, der i fremtiden vil blive opgivet. På den måde er planen en fantastisk værdi ikke bare for os i nutiden men i lige så høj grad for kommende generationer.

Vores regering er besat af økonomi og ”råderum”. Som om alt er fred og idyl, hvis bare vi har overskud på statsfinanserne. Sådan fungerer virkeligheden desværre ikke. Klimaforandringerne tvinger os til at se meget langt ud i fremtiden. Det gælder kystsikring. Det gælder vores energisystem. Det gælder landbruget. Vores regering har ikke erkendt, at det er helt nødvendigt at lave landsdækkende, langsigtede planer for disse – og andre – områder. Vores regering svigter os ved at overlade initiativet på disse meget vigtige områder til erhvervslivet, som først og fremmest tilgodeser egne, snævre interesser.

Hvis dette fortsætter, vil denne regering gå over i Danmarkshistorien som den hidtil ringeste. Det er Jeres eget valg, regering. Anders Fogh Rasmussens regeringer har rekorden i nyere tid, men den står for fald, hvis I bliver ved med at ignorere Jeres ansvar for langsigtet og landsdækkende planlægning!