Økologisk økonomi er et nyt og spændende begreb. Det handler om at sætte en pris på naturen – ”naturkapital” – og medregne ændringer i naturkapitalen, når vi vurderer de økonomiske virkninger af de ting, vi laver. Meget logisk, meget nærliggende. Naturen er jo det fundament, vi alle står på. Uden naturen ville vi dø af sult. Se bare på de danske fjorde, hvor en mangeårig, systematisk ødelæggelse af naturen nu har ført til, at hele naturkapitalen i fjordene er tabt. Hvis det går ligesådan med vores landjord og vores drikkevand, har vi hverken mad eller drikke.
Prøv at tænke tanken: Når vi udregner værdien af det konventionelle landbrugs produktion, skal vi også medregne det tab af naturkapital, dyrkningsmetoderne forårsager: ødelæggelse af vandmiljøet i åer og søer, fjorde og havet, forurenet grundvand, tab af biodiversitet, ødelæggelse af landbrugsjorden – også i troperne, hvor de dyrker en stor del af det foder, vi fodrer vores grise med, penicillinresistens, der flytter sig fra dyr til mennesker. Så har vi endda ikke talt om dyrevelfærd – hvilken værdi vi vil tillægge, at dyrene har et godt liv, hvor de frit kan udfolde deres naturlige adfærd – eller de oversvømmelser, der skyldes, at landbrugsjorden ikke kan absorbere så meget vand som tidligere på grund af et stærkt reduceret indhold af humus i jorden, og fordi mange marker pløjes op og ned ad bakkerne i stedet for at følge højdekurverne, hvorved der skabes tusindvis af små render, der leder regnvand ned i de lavereliggende områder. Nogen vil kunne huske oversvømmelserne ved Silkeborg for nogle år siden.
Hvis vi medregner tabet af naturkapital, bliver det helt åbenlyst, at det konventionelle landbrug er en bragende fiasko økonomisk set. Landbruget har med stor succes fået udvirket, at det er samfundet – dig og mig, os alle sammen – der skal betale for tabet af naturkapital: tab af fiskeri i åer og fjorde, rensning af forurenet grundvand, oprydning efter oversvømmelser, sundhedsudgifter osv osv. Hvor længe vil vi acceptere at tage denne regning? Hvorfor ikke se, om der er et alternativ?
Det er der! Økologisk landbrug vil løse en del af problemerne, men det løser ikke nødvendigvis problemer, der stammer fra vores alt for store husdyrehold eller biodiversitetsproblemet. Man kan godt have alt for mange køer, grise og høns, selv om man opdrætter dem økologisk. Hvis vi vil dette problem til livs, kan vi vælge regenerativt landbrug. Det er bæredygtigt og har faktisk været praktiseret i tusind år, indtil den store ødelæggelse af landbruget satte ind med kunstgødning, plantegifte, overforbrug af penicillin og alt for mange husdyr på alt for lidt plads efter 2. verdenskrig. Det regenerative landbrug slider ikke på naturkapitalen men opbygger den!
Landbruget er bare ét eksempel. Man kunne også se på de store ismasser ved polerne og de skrumpende gletchere rundt omkring på kloden. Is repræsenterer også en naturkapital. Måske opdager vi det først, når den er smeltet, og millionvis af mennesker, hvis liv forudsatte vand i de store floder, mister deres livsgrundlag, fordi der ikke længere er gletchere med is til at føde floderne med vand. Eller enorme floddeltaer som for eksempel det meste af Bangladesh bliver oversvømmet på grund af stigende vandstand i verdenshavene foranlediget af afsmeltning af is. Eller en tøende tundra i Sibirien, hvor enorme mængder af methan ikke længere bindes af permafrosten. Eller det økologiske sammenbrud i Amazonas, hvor regnskoven omdannes til tør savanne. Olie, gas og kul bundet i underjordiske reservoirer er også en fantastisk naturkapital, som vi har eroderet på i masser af år ved at udvinde det og brænde det af. Man kan blive ved.
Økologisk økonomi er svaret på disse udfordringer. Vi skal simpelthen holde op med at lave aktiviteter, der slider mere på naturkapitalen, end naturen selv er i stand til at gendanne. Prøv at tænke på, hvad benzin ville koste, hvis vi skulle betale for sliddet på naturkapitalen også? Ingen ville have råd til at køre bil. Men det er ikke desto mindre den rigtige vej at gå. Ikke i ét skridt, men vi kunne starte med at lægge 20% naturkapitalafgift på alle fossile brændstoffer (samt biogas og methanol!) og så bruge provenuet til aktiviteter, der genskaber naturkapital, som for eksempel lagring af indfanget CO2 i undergrunden.
Vi kan selvfølgelig ikke bare omstille hele samfundet efter dette princip på én dag. Det tager mange år at transformere samfundet. Men vi kan sætte os mål og så lægge en plan for at komme derhen. Vi kan for eksempel beslutte, at det konventionelle landbrug skal være afviklet om 25 år og erstattet af regenerativt landbrug og vild natur. Det bliver selvfølgelig dyrt, men det bliver dyrere at lade være. Se bare hvad det koster at rydde op efter stormfloden i starten af november. Og naturkatastrofer som stormfloden bliver hyppigere og hyppigere og værre og værre. Hvor mange stormfloder kan forsikringsselskaberne holde til, inden de går konkurs? Eller skal vi forestille os, at vores forsikringspræmier hundrededobles? Som med sundhed er det langt billigere at forebygge end at helbrede.
Hvordan kan vi implementere økologisk økonomi?
Professor Peter Birch Sørensen vil til foråret udbyde et kursus i økologisk økonomi på CBS. Peter Birch Sørensen er tidligere overvismand og fik den hæder at blive fyret som leder af Klimarådet af den seneste venstreregering, fordi han i den årlige klimaredegørelse viste, at regeringens klimaindsats ikke med nogen rimelig sandsynlighed var tilstrækkelig til at nå klimalovens 2030-mål. Han er et fyrtårn i dansk økonomi- og klimatænkning.
Men det tager jo lang tid, før et nyt hold økonomer er færdiguddannede, har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet og begynder at opnå politisk indflydelse. Dette kan ikke stå alene. Vi er nødt til at have fat i Christiansborg nu. Vi kunne starte med at udvikle et todages kursus i principperne i økologisk økonomi og så forpligte alle folketingsmedlemmer og deres suppleanter til at have fulgt kurset senest til næste sommer. Endvidere kræve, at alle kandidater ved fremtidige folketingsvalg kun skal kunne godkendes som kandidater, hvis de har fulgt kurset. Politikerne har travlt, og vi skal ikke tage deres tid unødigt, men kurset kunne gennemføres som et internatkursus hen over en weekend. Hvis ikke vores politikere kan afse tid til det, er de ikke deres opgave voksen.
Du kan også bede dit folketingsmedlem eller din kommunalpolitiker sætte sig ind i økologisk økonomi – og du kan gøre det selv. God fornøjelse!
Sektorkobling 