”Kan vores planet reddes?”
Det var dét spørgsmål, jeg blev mødt med, da jeg en dag blev opsøgt af et Jehovas Vidne. Det havde jeg ikke ventet, men det var en glædelig overraskelse. Jehovas Vidner bekymrer sig om planetens fremtid. Deres svar er, at ”der er grund til håb”, fordi det i bibelen er forudsagt, at Guds Rige er nær, og når det kommer, løser det alle vores problemer. De argumenterer for deres synspunkt i publikationen ”Vågn op!”, nr 1 2023. Den kan findes på:
https://www.jw.org/da/bibliotek/blade/v%C3%A5gn-op-nr1-2023/
Jeg skal være blandt de første til at bryde ud i lovsang, hvis det går sådan, men personligt tror jeg mere på menneskelig indgriben. Vi ser ind i en klimakatastrofe, som fortsat accelerer på trods af alle gode hensigter om det modsatte. Forbruget af fossile brændsler stiger, koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stiger, og nu er vi begyndt at bruge enorme summer, der kunne have været brugt til grøn omstilling, på oprustning. Det ligner ikke en opskrift på succes.
Vores politikere gør det så godt de kan. De slår nogle skævere – som med det heldigvis nu skrinlagte ”mini”udbud af gasudvinding, der ville øge gasproduktionen fra den danske del af Vesterhavet med 50%. Opstilling af landvindmøller er gået i stå. Det mest succesfulde område er biogas, som desværre sender CO2 ud i atmosfæren, når det bliver brændt af. Vi kan vælge nogle andre politikere, og de vil sikkert også gøre det så godt, de kan. Kan vi gøre andet?
Hver af os kan og bør reducere vores forbrug. Det nemme er kød og flyrejser, men det er vi ikke ret gode til. Vores statsminister mener ikke, det er nødvendigt. Vi skal fortsætte det gode liv og klare klimakrisen med teknologiske fix.
Der er ikke mange tegn på, at forandring vil komme fra Christiansborg. Hvor skal den så komme fra?
Det er ikke fordi jeg deler Jehovas Vidners optimisme, men jeg beundrer det mod, de udviser ved at tage fat om det helt afgørende spørgsmål i vores tid. De har overhalet Folkekirken med mange hestelængder. Det burde give anledning til eftertanke i Folkekirken.
Da grundloven blev vedtaget i 1848, var der ét spørgsmål, den grundlovgivende forsamling ikke kunne blive enige om: Kirkens stilling i forhold til samfundet og demokratiet. Man etablerede en Folkekirke og skrev ind i noterne til grundloven, at dette spørgsmål skulle løses hurtigst muligt. Det er ikke sket endnu, men det er jo også kun 175 år siden.
Folkekirken og politikerne har siden 1848 haft en uhellig alliance om, at Folkekirken ikke blander sig i politik. Det er en pragmatisk måde at løse problemet, og det har fungeret godt i mange år. Men vi står ved starten af en ny æra nu. Vi har desperat brug for at samle alle kræfter om at løse klimakrisen. Folkekirken organiserer over 70% af danskerne. Man sparer lidt på varmen men blander sig i øvrigt ikke. Det er et meget bekvemt standpunkt, men Folkekirken svigter sine medlemmer og alle danskere. Hvordan kan vores kirke afvise at beskæftige sig med det vigtigste spørgsmål i vor tid?
”Det er ikke et trosspørgsmål”, vil nogle måske svare. Men det ér et etisk spørgsmål. Vi ser ind i en ny tid, og vi er nødt til at udvikle en ny tidsånd. Vi skal alle sammen forandre vores måde at agere på, forstå os selv og vores næste, fællesskabet, verden og naturen. Naturen er det fundament, der bærer alt liv. Vi behandler naturen gruopvækkende, og vi er ikke engang bevidste om det.
Folkekirkens ansvar forsvinder ikke ved, at den ikke løfter opgaven. Det er ansvarspådragende at være en landsdækkende organisation med etik og moral som kerneværdier. Folkekirken har en pligt til at forstå situationen og bidrage med løsninger. Hvis Folkekirken løfter denne opgave, vil den vise sig at være relevant for det store flertal af danskere.
”Jamen vi må ikke” – ” Biskopperne vil ikke acceptere det” – lyder indvendingerne fra nogle præster. Og hvad så? De første kristne løb enorme risici for at rodfæste og udbrede kristendommen. Hvad risikerer Folkekirken i dag? Ud over risikoen for en langsom død på grund af irrelevans.
Som livslangt medlem af Folkekirken kan jeg kun sige: ”Vågn op!”.
Og det er faktisk allerede godt i gang. Se følgende link:
Grøn Kirke – inspiration til klima- og miljøtiltag i kirkelivet (gronkirke.dk)
Sektorkobling 