De sidste brint-tankstationer i Danmark er lukket. Forklaringen er ikke, at der ikke kunne skaffes brint nok. Forklaringen er, at det ikke kunne betale sig at drive dem. 100 brint-taxier i København og knap 50 private brintbiler samt bussen, der kørte på ruten Hundige-Lyngby, er fortid.
Det er klart, at vi ikke kan drive brinttankstationer med underskud, men når man ser, at samfundet for eksempel støtter både biogas og CCS med milliardbeløb, virker det barokt, at man ikke har kunnet holde hånden under brint-tankstationerne. Det ligner et bevidst fravalg.
Hvorfor er det, at vi har brug for brintbiler?
I vores konkurrenceplagede verden hylder vi princippet ”The winner takes it all”. Men ofte bliver samfundet taber, hvis der kun er én vinder.
Elbiler er mere effektive end brintbiler. Tabet ved direkte el er beskedent. Men der er problemer ved elbiler i byerne:
Elbiler skal lades op. En elbil, der ikke lades op, kan ikke køre. Ejeren skal være sikker på, at han kan lade bilen op i en rytme, der svarer til hans kørselsbehov. Mange vil have behov for daglig opladning. Det kan lade sig gøre, hvis man bor i en villa eller på anden vis kan parkere på egen grund og få opstillet en ladestander dér. Den mulighed findes ikke i byerne, med mindre man har købt sig ind på en privat parkeringsplads med ladestander. Vi er i gang med at plastre byerne til med ladestandere til det stigende antal elbiler. Det er let at finde parkeringspladser til de første ladestandere, men jo flere der kommer, des sværere bliver det. Og hvem tør tænke på de trafikale problemer, der vil komme, hvis alle offentlige parkeringspladser i byerne skal udstyres med ladestandere? Det er de fleste veje, der skal graves op. Det bliver trafikkaos, og det bliver dyrt.
Hvis vi kigger ud i fremtiden, kommer der måske en dag, hvor man kan lade en elbil op på under 5 minutter. Så kan vi ”tanke” el på samme måde som vi tanker benzin og diesel i dag, ved tankstationer spredt ud over by og land. Til den tid vil alle ladestanderne være overflødige og skal så fjernes – så skal der lige graves én gang til…
Vi ved ikke, om dette kommer til at ske, og hvis det gør, ved vi ikke hvornår. Men på langt sigt er det åbenlyst, at ladestandere på offentlige parkeringspladser i byrummene er en fejlinvestering. Først skal de graves ned, og så skal de graves op igen.
Hvad gør vi så i mellemtiden? Svaret er brintbiler!
Brintbiler skal ikke have infrastruktur. Der skal ikke graves i vejene. Der skal tankes på samme måde som vi tanker benzin og diesel. Brinten skal køres frem til tankstationerne – med mindre vi producerer den derude, hvor forbrugerne bor. Hvis vi laver brint i anlæg, der er naboer til fjernvarmecentralerne, kan spildvarmen fra brintfremstillingen bruges som varmekilde i fjernvarmen. Og brinten opstår lokalt, ude i bysamfundene. Den skal ikke transporteres. Brinttankstanderen kan kobles direkte på brintlageret, så tankstationen bliver også meget billig.
Når vi en dag skal dække hele vores energibehov med el fra vind og sol, bliver de vejr-betingede svingninger i elproduktionen et større problem end i dag. Der er ingen produktion fra solceller om natten. Vinden kommer og går. Og set over året produceres der langt mest el i sommerhalvåret, mens samfundets behov for energi er langt størst om vinteren. Det problem kan kun løses ved, at vi lagrer energi om sommeren og forbruger af den lagrede energi om vinteren. Der er tale om meget store energimængder. Den eneste realistiske energibærer i dag er brint. Vi kommer til at bygge brintanlæg i stor skala, for det er den eneste garanti, vi kan få for forsyningssikkerhed. Transportsektorens brintbehov vil være beskedent i forhold til brintbehovet for at garantere forsyningssikkerhed. Den ekstra udgift ved at dække transportsektorens brintbehov er blot nogle få procent ovenpå en investering, vi alligevel er nødt til at lave. Og når vi har lavet den, er det slut med at stoppe vindmøller, når det blæser, fordi vi ikke kan komme af med strømmen.
Hvis vi vil lave den grønne omstilling effektivt, må vi erkende, at ”the winner takes it all” er for dyrt for alle – undtagen vinderen. Den kloge strategi er et ”både – og”. Mindst halvdelen af bybilerne skal være brintbiler. Man kan til nøds forestille sig, at vi graver ladestandere ned til halvdelen af parkeringspladserne, men hvad med resten af bybilerne? Skal de køre på benzin og diesel? Også efter 2045 eller 2050?
Der er også et andet interessant aspekt: Når vi kan forsyne os 100% med energi fra vind og sol, vil måske så meget som 1/3 af al den energi, vi bruger om vinteren, være el produceret ved at bruge lagret brint til elfremstilling. Når elbilerne lader, vil 1/3 af den strøm de lader om vinteren, have været på brintform, før den blev til el i elnettet. Effektivitetsmæssigt gør det ingen forskel, om brinten bliver brugt i en elbil eller i en kraftenhed, der producerer el til elnettet. Direkte el er så dejligt effektivt, men det er kun fra elbilens side, strømmen er direkte. Set fra producentens side er 1/3 af den strøm, elbilerne bruger om vinteren, ikke direkte el.
EU har lavet et direktiv om opstilling af brint-tankstandere pr højest 200 km langs det overordnede vejnet. Det kan vi ikke sno os udenom. Sydkorea er ved at rulle brint ud over hele landet. De ved godt, at de skal skaffe ikke bare parkeringspladser men også brændstof til alle deres biler. De vil hellere køre på brint end at grave alle vejene i deres byer op.
Kritikere af brint henviser til store energitab. De bedste elektrolyseenheder udnytter i dag 70-80% af den el, de fodres med. Kritikerne taler om 50% eller mindre. De taler også om spildvarme, når man bruger brinten i bilen, men spildvarmen kan bruges til at varme kabinen op. Er det så spild? Er det dårligere end elbiler, der tapper el fra batteriet for at varme kabinen op og derved mister rækkevidde?
Regeringen burde have sikret brintbilernes fremtid. Det havde sikkert kun kostet nogle få millioner. Nu vinker vi farvel til en teknologi, der har potentiale til at opfylde transportsektorens forpligtelse til CO2-reduktion. Og hvad får vi i stedet? Elbiler med potentielle ladeproblemer og methanol, som smider lige så meget CO2 ud i atmosfæren, når det bliver brændt af, som diesel.
”De onde lo og de gode græd”, som H. C. Andersen skrev i ”Snedronningen”.
Sektorkobling 