En ny begyndelse

Vejr-rekorder og ekstreme vejr-katastrofer, der var nærmest ukendte for 50 år siden, er blevet dagligdags begivenheder. Orkanen Katarina, der lagde New Orleans øde i 2005. Enorme oversvømmelser i Tyskland, Belgien og Luxemborg i 2021, enorme oversvømmelser i Pakistan sidste år, allerede 3 tornadoer i Beijing i år. Skovbrande i Canada, tornadoer, der trækker deres spor af ødelæggelser tværs over USA og i Asien. Temperaturrekord på 52 grader i Kina. Man kan blive ved. Og det bliver kun værre. Hvad sker der, når Golfstrømmen stopper senere i dette århundrede?

Vi véd, at regningen for at rydde op efter disse ødelæggelser er astronomisk. Den overstiger allerede nu investeringerne i grøn omstilling mange gange. Vi kan selvfølgelig ikke lade være med at rydde op og genopbygge efter tornadoer, oversvømmelser, mudderskred osv, men i takt med at klimaet forværres, bliver regningen større og større år for år. Det ender galt med klimaet, men det ender også galt med økonomien.

Det er langt billigere at forebygge klimaskader end at rydde op efter dem.

Vi investerer alt for lidt i den grønne omstilling. Først og fremmest burde vi investere i vores eget land, men vi bør også påtage os at hjælpe dårligere stillede nationer med deres grønne omstilling og på denne måde betale af på den klimagæld, vi har oparbejdet gennem over 100 år. Det er i vores egen interesse – at gøre Danmark klimaneutralt gør ikke Jorden klimaneutral. Alle skal gøre deres bedste, og da vi er en af Verdens rigeste nationer, skal vi selvfølgelig ikke bare slå os til tåls med et mål om at blive CO2-neutrale selv, et mål, vi endda næppe når, med mindre vi skærper indsatsen.

Dette er en ganske enkel konstatering, som kan forstås af langt de fleste. Men det lader ikke til at trænge igennem i regeringen. Hvis de ikke er kloge nok til at indse dette simple faktum, burde de ikke sidde i regering. Hvis de har indset det og ikke handler på det, er det et historisk svigt. Regeringens strategi er at fortsætte livet som vi plejer og så løse problemerne med ”grøn vækst”. Men det er et fata morgana. Det er imod al videnskabelig evidens. Det er meninger, ikke fakta. Landet bliver styret efter en fortælling, ikke efter videnskabelig evidens.

Vi bliver tudet ørerne fulde om, hvor godt det går i Danmark, og at Danmark er et grønt foregangsland, men det er desværre langt fra sandheden. Her kommer nogle eksempler på, hvordan regeringen modarbejder den grønne omstilling:

EU’s vandrammedirektiv stiller krav om, at vores havområder skal være i god økologisk stand i 2027. Det er videnskabeligt bevist og hævet over enhver tvivl, at landbrugets udledninger af kvælstof er den primære årsag til, at kun 5 ud af over 100 danske havområder er i god stand. Over de sidste 20 år har skiftende regeringer og landbruget indgået aftaler om reduktion af udledningerne, men der er intet sket. I regeringens nylige indrapportering til EU tegner man et helt urealistisk billede af situationen, baseret på, at landbruget frivilligt vil reducere deres udledninger med 5000 tons kvælstof om året. Det er ikke sket tidligere, og det kommer ikke til at ske af sig selv. Regeringen vil ikke stille krav til landbruget. Så kommer det ikke til at ske. Regeringens vandmiljøplan er et fupnummer.

EU har arbejdet gennem flere år på et direktiv om biodiversitet. Vi skal udlægge 30% af både land- og hav-arealerne til urørt natur. Formålet er dels at binde CO2 i naturen, dels at forbedre biodiversiteten, som i parantes bemærket har det værre i Danmark end i de andre EU-lande, fordi vi har afsat hele 62% af vores landareal til landbrug, hvoraf 90% dyrkes med kunstgødning og sprøjtemidler, som ødelægger jorden, søer og vandløb, havområder og grundvand. Danmark har aktivt modarbejdet direktivet og været med til at udvande det, så kravet om fri natur er sænket til 20%. Men selv ikke dette vil regeringen indfri.

Klimarådet, hvis eksistens er sikret i vores klimalov, kom i foråret med endnu en kritisk rapport, der underkendte regeringens skønmaleri af klimaindsatsen. Regeringen kvitterede med at halvere Klimarådets bevilling. Den var dog for tyk. Efter massivt pres fra mange sider måtte man opgive dette snigløb mod Klimarådet. Da Klimarådet for nogle år siden også kom med en kritisk rapport, fyrede regeringen Rådets leder, Peter Birch Sørensen, som ellers er yderst velkvalificeret og med en høj personlig integritet. Det slap man afsted med dengang, trods betydelige protester.

Energistyrelsen laver hvert år en fremskrivning af, hvor vi ender, hvis man fortsætter med de allerede vedtagne politikker og uden at tilføje nye initiativer. I foråret lagde regeringen massivt pres på Energistyrelsen for at gøre fremskrivningen mere positiv end de faktiske forhold tilsiger, blandt andet ved at indregne en betydelig men yderst tvivlsom klimagevinst fra den planlagte (og nu vedtagne) lov om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding i landet. Det var dog ikke nok for regeringen, som herefter har flyttet opgaven med klimafremskrivningen over i Klimaministeriet, hvor embedsmændene er meget lettere at banke på plads.

Vi kan konstatere, at regeringen ikke ønsker at regere ud fra den bedste viden men bruger sin magt til at tegne et falsk billede af virkeligheden. Hvordan kan vi stole på sådan en regering? Og hvad er regeringens bevæggrunde?

Svaret er, at vi ikke kan stole på regeringen. Den arbejder målrettet på at sprede misinformation om vores klimaindsats og lulle befolkningen i søvn med løgne om, hvor godt det går. ”Don’t worry, be happy”. Er vi verdens lykkeligste folk, eller er vi ved at blive en nation af uvidende idioter?

Regeringen melder selvfølgelig ikke ud med, hvad deres bevæggrunde er, men det er synligt, at de er i lommen på erhvervslivet. Landbrugslobbyen har med succes fået lagt låg på alle krav om omlægning af erhvervet til bæredygtighed, og industrien har sat sig på ideudviklingen, blandt andet gennem Klimaministerens nye arbejdsfællesskab Nekst, som i bund og grund blot er en statsbetalt lobbyorganisation. Man har virkelig sat ulven til at vogte får, og resultatet er forudsigeligt. Da budgettet for energiøen i Vesterhavet eksploderede fra 13 til over 50 mia kr, satte ministeren projektet på pause, og så lød der et hylekor fra alle de organisationer, der havde sat næsen op efter at score kassen på dette overflødige projekt.

Kære regering. Jeg har sagt det før og kommer sikkert til at sige det igen: Det er virkeligheden, der gælder, ikke tro eller meninger. Vælg at lytte til og rette ind efter videnskabelig evidens. Vask tavlen ren. Drop Jeres meninger og fortællinger. Start forfra. Tag initiativet selv. Opbyg den nødvendige ekspertise i embedsværket (i stedet for at stække den, når den udtrykker ubekvemme sandheder), så Staten kan planlægge og gennemføre den grønne omstilling til gavn for hele samfundet, ikke kun for de rigeste og mest magtfulde i landbruget og industrien. Det haster. Gå i gang nu, og gør det hurtigt!

Skriv en kommentar