Generationsskifte i landbruget

I dagbladet Politiken kunne man 18. juli 2023 læse:

“Dansk landbrug står over for et stort generationsskifte. Op mod en tredjedel af alle heltidsbedrifter forventes at skulle skifte hænder inden 2030, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Jacob Jensen (V), der er minister på området, siger, at han vil lægge sig i selen for at hjælpe unge på vej til at blive selvstændige landmænd“.

Landbruget er det erhverv, der udleder mest CO2, og andelen vil stige over tid i takt med, at andre erhverv nedbringer udledningerne, mens det tilsyneladende ikke sker på et acceptabelt eller sammenligneligt niveau i landbruget. Generationsskiftet er en fantastisk chance for at gøre noget radikalt ved det:

Lav en statslig fond, der opkøber landbrug og forpagt dem ud til landmænd med krav om omlægning til regenerativt landbrug eller som minimum økologi. De store brug vil være sværest for private, unge landmænd at rejse kapital til. Statens fond kan benytte lejligheden til at splitte dem op i mindre brug på 15-25 Ha. Det vil gøre mange staldbygninger og gylleanlæg overflødige, og der vil være behov for at bygge nye gårde på de opdelte brug. Denne opgave vil landbruget aldrig være i stand til at finansiere selv (så forgældet som det er), så det kommer staten til at betale for under alle omstændigheder.

Det er princippet fra foreningen Andelsgårde (www.andelsgaarde.dk) skaleret op til nationalt niveau.

Hvad hvis vi bare hjælper unge landmænd med finansiering? Så fortsætter landbruget med sin klima- og miljøskadelige produktion. I sidste ende vil det ende med, at vi må betale for at trække den mængde CO2, som landbruget udleder, ud af atmosfæren, for at Danmark kan blive klimaneutral. Det er den dyrest tænkelige løsning.

Hvad hvis regeringen ingenting gør? Så overtager udenlandske kapitalfonde landbruget, og så bliver det først for alvor dyrt at sikre CO2-reduktioner, fordi staten så skal kæmpe med en hær af højtuddannede jurister, der vil kræve en ublu pris for ethvert fremskridt. Se bare på minkskandalen, hvor et erhverv, der havde kørt med underskud i årevis, og som i vid udstrækning var ejet af udenlandsk kapital, fik kæmpe erstatninger for nedlukningen.

Det bliver dyrt at bringe staten i spil som ejer af landbrug, men det bliver dyrere at lade være. Hvordan kan vi lægge pres på politikerne, så de griber denne fantastiske chance i stedet for bare at vende den ryggen og lade landbruget fortsætte sin ødelæggende praksis, med dansk eller udenlandsk ejerskab?

EU kan hjælpe os ved at gøre landbrugsstøtten betinget af, at de modtagende landbrug skal være regenerative eller som minimum økologiske. Hvis hele det danske landbrug var økologisk eller regenerativt, ville det føre til et stop for yderligere udledning af kvælstof og fosfor til vores vandmiljøer, yderligere forurening af grundvandet og en mindst 6 gange større lagring af CO2 i muldlaget.