Det var en glædelig overraskelse, at dansk økonomi har klaret sig bedre end ventet, så der nu lader til at være et økonomisk råderum på 16 mia kr. Det er til gengæld hverken glædeligt eller overraskende, at Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen fra vores blå regering vil bruge råderummet til skattelettelser. Det er en rigtig dårlig ide. Hvorfor?
Først og fremmest har vi et alt for stort forbrug. Vi forbruger over 4 gange så mange ressourcer, som Jorden kan genskabe. Forbrug giver CO2-udslip. Vi kan selvfølgelig ikke eksistere uden forbrug, men vores forbrug er skamløst stort. Det er ødelæggende, ikke bare for os selv, men også for alle andre levende væsener på Kloden. Der er ingen vej til et klima i balance med dette kolossale forbrug. Vi er både fysisk og moralsk forpligtede til at reducere det drastisk.
Skattelettelser vil så sikkert som Amen i kirken føre til øget forbrug. Hvad foregår der i hovedet på vores politikere? De er jo ikke ubegavede. Det er helt uforståeligt, at de kan komme op med en så destruktiv ide som at give skattelettelser.
FN’s klimapanel har skønnet, at vi gennem reduceret forbrug og ændret livsstil kan reducere CO2-udslippet med 40-70%. Danmarks hidtidige klimaindsats har ført til reduktioner, hvoraf kun 9% kan henføres til forbrug. 91% er tekniske tiltag, som også er nødvendige, men som ikke kan stå alene. Selv med en 100% grøn energisektor vil vi på grund af vores enorme forbrug og livsstil stadigvæk udlede masser af CO2.
Det vil være langt bedre for klimaet at spare pengene fra det økonomiske råderum op. Så gør de da i det mindste ikke skade på klimaet. Da olieeventyret i Nordsøen begyndte, valgte Norge at spare alle deres olieindtægter op, og de har nu verdens største pengetank. Danmark valgte at forbruge hele molevitten. Norge er betydeligt bedre polstret end Danmark til at imødegå de forandringer, det ændrede klima vil medføre. 16 mia kr er ikke meget i den sammenhæng, men det er da en begyndelse. Der skal nok blive brug for pengene.
Men vi kunne jo også tænke mere globalt. I kraft af sit historiske CO2-udslip har Vesten og i høj grad Danmark et hovedansvar for klimaforandringerne – ikke bare hos os selv, men i meget højere grad i den tredje verden, hvor klimaforandringerne rammer naturen og befolkningerne meget hårdere end i Danmark. De er ikke selv skyld i forværringerne af klimaet, og de har meget få midler til at afbøde og forebygge virkningerne, blandt andet fordi Vesten gennem 500 års koloniherredømme har trukket enorme værdier ud af kolonilandene. Også dér har vi en gammel gæld, vi burde betale tilbage.
Hvis den tredje verden skal overleve klimaforandringerne, er de nødt til at gennemføre en gennemgribende elektrificering af deres samfund. Bare at forsyne befolkningerne med køleskabe og strøm til at drive dem er en kolossal opgave. De har ikke kraftværker til at producere den ekstra strøm, ikke et højspændingsnet til at fordele den og ikke et forsyningsnet, der kan bringe strømmen ud til hver enkelt bolig. Herhjemme taler vi om, at vi skal fordoble vores elforbrug frem mod 2050. I tredieverdenslande er behovet meget større. Hvis de ikke får hjælp, vil de bygge kulkraftværker og bruge små dieseldrevne generatorer til at lave strøm til husholdning og aircondition lokalt. Se på en millionby som Kathmandu i Nepal: Elforsyningen kan ikke følge med efterspørgslen, ofte er der kun strøm om natten, så folk starter deres generatorer, når strømmen falder ud. Det sviner! De sneklædte Himalaya-bjerge lå tidligere som en smuk ramme langs Nepals nordlige grænse. De kan ikke længere ses fra Kathmandu på grund af luftforurening. Helbredsomkostningerne er også enorme.
Der kommer ikke tilstrækkeligt mange solcelle-kraftværker og højspændingsforbindelser i tredieverdenslandene, hvis ikke de rige lande hjælper. Og uden tredieverdenslandenes bidrag kan vi ikke stoppe klimaforandringerne. Uanset hvor godt vi gør det i Vesten, vil klimaet uvægerligt gå amok, hvis ikke den tredje verden er med. Det er altså i vores egen klare interesse at bidrage til, at dette sker.
Vi har nogle få gode og mange dårlige erfaringer med ulandsbistand. Alt for mange penge er gået i magthavernes lommer, og uligheden i modtagerlandene er ikke mindsket trods vores gode hensigter og donationer. Måske skulle vi tænke ulandsbistand på en helt anden måde: Hvorfor ikke påtage os ansvaret for at opbygge kraftværker og højspændingsnet i modtagerlandene? Ukraine har bedt Danmark om at stå for genopbygningen af Mykolajev, når krigen er slut, og den opgave har vi påtaget os. Hvorfor ikke gøre noget tilsvarende i tredieverdenslande i Afrika og Asien? Vi har pengene. Vi har know-how. Vi har materialerne. Og hvis vi selv styrer projekterne, behøver vi ikke sende enorme summer i magthavernes lommer.
Regeringen har gjort det til deres adelsmærke at gennemføre upopulære beslutninger. Skattelettelser er nok ikke ligefrem upopulære, men det er direkte dumt. Når vi skal begrænse vores forbrug til under en fjerdedel af det, vi forbruger i dag, er det nødvendigt med mange upopulære beslutninger. Brug krudtet på dét, regering, i stedet for sådanne tåbeligheder som skattelettelser og en affaldsreform, der er ødelæggende for affaldssektoren, koster kommunerne formuer og fører til, at vores affald skal fragtes på kryds og tværs af landet i stedet for blot at blive kørt til det nærmeste forbrændingsanlæg. Der er masser af gode steder at starte. Men skattelettelser? Nej tak!
Sektorkobling 