Sæt pris på livet

Er du klar over, hvor fantastisk privilegeret du er ved at være dansker i vor tid? Vi har haft fred, frihed og økonomisk fremgang siden 2. Verdenskrig sluttede i 1945.

Det bliver ikke ved. Forringelser i vores livsmuligheder drives af klimaforandringer, migration, krige og global ulighed. Vores politikere er enige om, at vi kan klare udfordringerne, uden at det koster noget. Tværtimod taler de om fortsat vækst. Mon ikke mange af dem lukker øjnene for virkeligheden, fordi de fokuserer på at blive genvalgt ved næste valg, og man bliver ikke genvalgt på at sige sandheden. I vor tid er drømme den politiske substans.

Krigen i Ukraine er bare det første tegn på en fundamental omrokering af magt og økonomi på kloden. Vesten snakker om at isolere Rusland, og vi glæder os over vores eget sammenhold. Men hvad er det, der faktisk sker? Rusland, Kina, Indien og Kirgisistan holder fælles militærøvelser i det østlige Rusland i september. De repræsenterer næsten halvdelen af Klodens befolkning og en skræmmende stor andel af Klodens militærkapacitet. Vi er rykket tættere sammen i Vesten, men det er de andre også. Det er problematisk, at Rusland og Kina er rykket tættere på hinanden, men at finde Indien i dette selskab er virkelig skræmmende. Hvad bliver det næste brændpunkt? Taiwan? Hvor alle Verdens lande burde samle sig i FN om fælles svar på tidens udfordringer, er FN lammet af modsætningerne mellem medlemslandene. Vi har ikke længere nogen fælles opfattelse af, hvad der er sandt eller falsk. Løgn har samme værdi som sandhed. Tale bliver brugt til vildledning, ikke vejledning af befolkningerne.

Den industrielle energifest har nu ført til en global temperaturstigning på 1,2 grader over det før-industrielle niveau. Allerede nu ser vi kolossale problemer med klimaet. Sidste år druknede Centraleuropa i regn. I år er der udbredt tørke og tårnhøje temperaturer i store dele af Europa. Gletcherne i Alperne skrumper og afgiver langt mindre vand end tidligere. Vandstanden i Rhinen og Po er under kritisk lavt niveau. Sejlads på Rhinen er snart umulig, og bønderne i Po-dalen – Italiens spisekammer – kan se deres afgrøder blive svedet af, uden at de kan få fat i vand at vande med. Det går lige så skidt i resten af Verden. Det bliver et større og større problem at brødføde Verdens stigende befolkning. Alligevel produceres der kolossale mængder af kød, ikke mindst i Danmark, skønt langt flere mennesker kunne mættes, hvis vi dyrkede menneskeføde, ikke dyrefoder, på vores marker.

Paris-aftalen skal begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader og så vidt muligt til 1,5 grader. Når vi ser på, hvor galt det er gået allerede ved 1,2 grader, burde udsigten til 1,5 grader være direkte skræmmende. Eksistensgrundlaget for mange millioner mennesker forsvinder, og de vil blive tvunget til migration. Omfanget vil kun stige ved højere temperaturstigninger. Selv hvis det lykkedes os at beskytte vores kultur, værdisæt og velstand mod krige og intern nød, har migrationens omfang potentiale til at omstyrte vores verdensorden. Den globale ulighed er enorm, og den er voksende, fordi der ikke er vilje til at rette op på uligheden. Det er en tikkende bombe under vores fremtid. Vestens velstand bygger på et ekstremt overforbrug af fossil energi, især de sidste 50 år. Historisk er klimaforandringerne skabt af Vesten. I dag er Kina, Indien og andre tredieverdenslande større energisyndere end Europa, men vores historiske ansvar kan vi ikke løbe fra.

Klimaproblemet, den globale sikkerhedsstruktur og den globale ulighed er problemer, som kun kan løses gennem internationalt samarbejde. Det er tragisk, at enorme formuer, der kunne have været brugt på klimatilpasning og global udligning nu bliver afsat til våben. Vi i Vesten føler os truet af Rusland og Kina. Rusland og Kina føler sig truet af Vesten. Løsningen er ikke et nyt, ekstremt dyrt våbenkapløb men international dialog og samarbejde. Hvorfor er der ikke nogen i FN, der indkalder til en konference om den globale sikkerhedssituation. Hvis vi bruger vores ressourcer på våben, taber vi alle sammen til klimaforandringerne.

Danmark kan ikke løse problemerne alene, men vi kan gå forrest i klimatilpasning, bruge diplomatiet i fredens tjeneste, øge ulandsbistanden. Hvad sker: Klimaindsatsen er præget af praleri og fine mål, som ikke nås, fordi indsatsen er utilstrækkelig. Vi styrker relationerne til resten af Vesten og lukker af for dem, vi ser som vores fjender. Vi spærrer grænserne for migranter og bruger den sparsomme ulandsbistand på håndtering af de få migranter, der trods dårlige odds alligevel finder vej til Danmark.

Udsigterne for fremtiden er dystre. Det er sandsynligt, at vores børn kommer til at kæmpe for plads, fødevarer og vand, og at vores børnebørn kommer til at kæmpe for livet. Ingen får det gode liv, vi har haft de sidste 75 år. Frihed må vi læse om i historiebøgerne – hvis de ikke er blevet censureret bort. Selv om situationen kalder på en reaktion, er der ingen folkelige bevægelser af betydning, som kræver en ny retning. Endnu.

Hvad kan vi gøre? Vi kan selvfølgelig alle sammen skære ned på vores forbrug, men derudover er der ikke meget, den enkelte kan gøre. Men du kan i det mindste sætte pris på, at du lever et fantastisk liv i et fantastisk land. Vi har frihed – ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed til at bevæge os rundt – velstand, mad på bordet hver dag, rent drikkevand i rigelige mængder, sundhed for alle, gratis biblioteker, fri adgang til uddannelser, folkepension og førtidspension, arbejde til alle, der ønsker at arbejde. Vi har lighed for loven. Vi har fred – endnu. Vi har et behageligt klima sammenlignet med store dele af Verden. Det mindste, du kan gøre, er at påskønne det. Du er dybt privilegeret. Kun få af Klodens indbyggere har det lige så godt. Og så kan du overveje, om ikke du skulle dele din velstand med nogen, der trænger til hjælp. Og om ikke du skulle vælge nogle politikere, der ikke er til vækst, oprustning og fremmedfjendskhed men vil arbejde for at give Kloden en fremtid – også selv om den ikke bliver ligeså rig og komfortabel som det, vi har i dag.